Datatilsynets kompetence efter persondatalovens § 37 (II)

Publiceret 06-12-2011
Historisk afgørelse Offentlige myndigheder

Journalnummer: 2010-311-0395

1. Datatilsynet vender hermed tilbage til Deres henvendelse af 28. oktober 2010 til Folketingets Ombudsmand vedrørende berigtigelse af personoplysninger. Folketingets Ombudsmand har sendt henvendelsen til Datatilsynet til behandling.

Af Deres henvendelse fremgår, at Deres klient B er utilfreds med, at han ikke kan få berigtiget oplysninger om sin fødselsdato hos Udlændingeservice.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration er kommet med en udtalelse til sagen i brev af 8. februar 2011. De er i brev af 3. marts 2011 kommet med bemærkninger til ministeriets udtalelse.

Datatilsynet skal - efter at sagen været behandlet i Datarådet - meddele følgende:

Det er Datatilsynets opfattelse, at tilsynet efter persondatalovens § 37 ikke har mulighed for at efterprøve udlændingemyndighedernes afgørelse om fastlæggelse af Deres klients fødselsdato og -år.

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at fastlæggelsen af Deres klients identitet, herunder fødselsdato og -år, er central for Deres klients retsstilling efter udlændingelovgivningen, og at afgørelsen herom derfor har karakter af en egentlig materiel prøvelse, som det er udlændingemyndighedernes kompetence at foretage som led i behandlingen af Deres klients sag efter udlændingelovgivningen. Der henvises herved til udtalelsen af 8. februar 2011 fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Persondatalovens § 37 tilsigter efter Datatilsynets opfattelse ikke at give Datatilsynet kompetence til at vurdere indholdsmæssige spørgsmål, der er reguleret af anden lovgivning som eksempelvis udlændingelovgivningen.

Datatilsynet finder derfor ikke at kunne gå ind i en nærmere vurdering af de oplysninger, Deres klient har fremlagt i sagen.

Nedenfor under pkt. 2-5 følger en gennemgang af sagens omstændigheder og Datatilsynets afgørelse.

2. Sagsfremstilling

2.1. Det fremgår af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse af [udeladt], at B den [udeladt] indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Til ansøgningen havde B vedlagt kopi af et [udeladt] pas og kopi af sin daværende opholdstilladelse i [udeladt], hvoraf det fremgik, at han var født den [udeladt].

2.2. Udlændingeservice gav ved brev af [udeladt] B afslag på at få ændret sin fødselsdato fra den [udeladt] til [udeladt] med den begrundelse, at der til ansøgningen ikke var vedlagt tilstrækkelig dokumentation for, at han var født i [udeladt], idet den til ansøgningen vedlagte affidavit ikke kunne lægges til grund for en fødselsdatorettelse. Ifølge Deres brev af 28. oktober 2010 til Folketingets Ombudsmand stadfæstede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration den pågældende afgørelse den [udeladt].

2.3. Ifølge Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration anmodede B ved brev af 22. juni 2010 på ny Udlændingeservice om, at hans fødselsår blev ændret under henvisning til et vedlagt fødselsattestbrev (Birth Attestation letter). Det fremgår af brevet udstedt af [udeladt], at det obligatoriske fødsels- og dødsregister på tidspunktet for B's fødsel endnu ikke var påbegyndt i [udeladt], idet et sådant først blev iværksat i 1988.

Det fremgår endvidere, at under henvisning til ovenstående og til, at B under ed havde oplyst at være født den [udeladt], falder det uden for dækning af udstedelse af en fødselsattest. Ved brev af 1. juli 2010 meddelte Udlændingeservice B afslag på at ændre fødselsdatoen.

Ved brev af 20. juli 2010 påklagede De på vegne af B afgørelsen til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

2.4. Ved brev af 14. september 2010 meddelte Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration B, at ministeriet ikke fandt grundlag for at ændre Udlændingeservices afgørelse. Ministeriet fandt ikke, at B havde kunnet fremlægge dokumentation for, at hans rigtige fødselsdato var [udeladt]. Ministeriet havde i denne forbindelse lagt afgørende vægt på, at det af det fremlagte dokument fremgik, at B's fødselsdato faldt uden for dækningen af udstedelse af en fødselsattest, idet et obligatorisk fødsel- og dødsregister på tidspunktet for hans fødsel endnu ikke var oprettet i [udeladt].

Det forhold, at det af dokumentet fremgik, at B var født den [udeladt], kunne ikke føre til en ændret vurdering af sagen, idet dette var baseret på oplysninger fra B. Der var dermed ikke fremlagt noget materiale til belysning af B's fødselsdag, som ikke var grundet i hans egne oplysninger.

Ministeriet havde ligeledes tillagt det en vis vægt, at det af B's sag fremgik, at han under sit ophold i Danmark frem til januar 2008 konsekvent opgav sin fødselsdato som [udeladt] og senest den 3. juni 2007 havde oplyst at være født på denne dato i sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab.

3. Deres argumenter

De har i Deres klage af 28. oktober 2010 bl.a. anført følgende:

"[…]

Ved at stille krav om en fødselsattest som dokumentation for min klients fødselsdato, er der tale om, at han reelt afskæres fra at få ændret sit CPR-nummer, så det bringes i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Faktum er således, at der på tidspunktet for min klients fødsel i [udeladt] ikke eksisterede et fødselsregister, hvorfor der i sagens natur heller ikke blev oprettet en fødselsattest.

Min klient har altså ingen mulighed for at løfte bevisbyrden for, at han er født den [udeladt], og ikke som først angivet -  den [udeladt], udover de i sagen foreliggende officielle erklæringer.
[…]

I sammenhæng med ovenstående henledes opmærksomheden på, at forvaltningen ved sin vurdering af den af min klient fremlagte dokumentation, er tillagt et skøn.
Ved at udelukke dokumentation af den grund, at der ikke er tale om en fødselsattest (som der, jf. oven for, ikke er mulighed for at fremskaffe), og ikke selvstændigt at vurdere den fremlagte dokumentation, er skønnet efter min opfattelse ulovligt sat under regel.

[…]
Behandling af CPR-numre er omfattet af persondatalovens, jf. PDL § 1, stk. 1. Følgelig skal PDL § 5, stk. 4 ifølge min opfattelse iagttages, således, at der skal foretages fornøden ajourføring og kontrol af de oplysninger som behandles i medfør af loven, med det formål at sikre at urigtige oplysninger ikke behandles, men berigtiges.

Idet min klients fødselsdato er den [udeladt], og ikke den [udeladt] er det et faktum, at der behandles urigtige oplysninger. Det er min opfattelse at hensynet til min klients integritet må inddrages i vægtningen, og at den foreliggende dokumentation er tilstrækkelig.

PDL § 5, stk. 4 pålægger således den myndighed, som behandler oplysninger omfattet af PDL, en pligt til at foretage ajourføring, kontrol og eventuel berigtigelse heraf - en pligt som i det konkrete tilfælde ikke synes at være efterlevet eller i det hele taget indgået i sagen.

Helt generelt stemmer det ikke godt med CPR-lovens formål, at min klient er afskåret fra at få sit urigtige CPR-nummer ændret. I denne forbindelse henvises navnlig til VEJ nr. 58 af 23/11/2006, pkt. 2.1.2, hvoraf det fremgår, at CPR-nummeret skal og vil blive anvendt fremover, hvorfor det er vigtigt at oplysningerne, som lægges til grund for tildelingen af CPR-nummer er korrekte.

[…]"

De har bl.a. i brev af 3. marts 2011 endvidere anført:

"[...]

For at udgangspunktet efter persondatalovens § 37, stk. 1 fraviges, må det således fremgå af særlovgivningen, at der skal anvendes en "bestemt korrigeringsmetode". Ministeriet henviser ikke til en sådan korrigeringsmetode i skrivelsen af 8. februar 2011, idet der alene henvises til oplysningspligten efter CPR- og udlændingeloven, samt bestemmelser om den kompetente myndighed i forbindelse med registreringen i CPR og fastlæggelsen af en udlændings identitet.

Ministeriet har således ikke anført særlige regler, der må antages at gå forud for persondatalovens § 37, stk. 1, hvorefter der ikke på baggrund af det anførte synes at være grundlag for at fravige udgangspunktet efter persondatalovens § 37. Der må derfor ske berigtigelse af urigtige oplysninger i overensstemmelse med princippet i denne bestemmelse, og i overensstemmelse med princippet i cpr-lovgivningen om, at cpr-nummeret indeholder de faktiske oplysninger i de første 6 cifre.

[…]"

4. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations argumenter

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har i brev af 8. februar 2011 bl.a. anført følgende:

"[…]

Udlændingeservice er dataansvarlig for Udlændingeregisteret.

[…]

Det følger af CRP-lovens § 17, stk. 1, at kommunerne ved registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikke-nordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis.

Ved tilflytning fra udlandet skal blandt andet oplyses fulde navn, køn, fødselsdato samt fødselsregistreringssted, og statsborgerret, jf. CPR-lovens § 20. Grundlaget for denne registrering er præciseret i vejleding nr. 85 af 23. november 2006 om folkeregistrering, bilag 1, afsnit 5, hvoraf blandt andet fremgår, at for ikke-nordiske statsborgere træffes afgørelsen om den korrekte fødselsdato, navn og statsborgerret ved såvel førstegangsindrejse som ved senere anmodninger om ændringer af udlændingemyndighederne, ligesom en eventuel anmodning fra en ikke-nordisk statsborger om ændring i den tidligere fastsatte fødselsdato skal sendes direkte til udlændingemyndighederne, som har haft ansvaret for den oprindelige fastlæggelse her i landet af fødselsdagen.

Oplysning om en udlændings navn, fødedato og nationalitet fremstår umiddelbart som en objektiv oplysning, der således kan være enten rigtig eller forkert.

En opholdstilladelse er imidlertid en personlig rettighed, hvorfor en sådan ikke kan meddeles en person, hvis identitet ikke er fastlagt. En udlændings identitet består af dennes navn, fødedato og nationalitet. Ændres en udlændings navn, fødedato eller nationalitet, ændres udlændingens identitet således.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. , skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

Denne oplysningspligt omfatter blandt andet oplysninger om ansøgers identitet. Udlændingemyndighederne kan kræve, at sådanne oplysninger afgives på tro og love, jf. udlændingelovens § 40, stk. 5. Overtrædelse af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1.

Afgørelse om fastlæggelse af en udlændings identitet til brug for behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse træffes af Udlændingeservice, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1. En sådan afgørelse kan efter udlændingelovens § 46, stk. 2, påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Det bemærkes, at ministeriets afgørelser i henhold til udlændingelovens § 46, stk. 2, anses som endelige administrative afgørelse, jf. udlændingelovens § 53, stk. 1, forudsætningsvist.

Afgørelse om fastlæggelse af en ansøgers navn, fødedato og nationalitet træffes på baggrund af en konkret bevisbedømmelse.

Afgørelsen har efter ministeriets opfattelse karakter af en materiel fastlæggelse af ansøgerens identitet i henhold til loven, og dermed af, om betingelserne for at meddele den pågældende opholdstilladelse er til stede.

En ændring af ansøgerens navn, fødedato eller nationalitet vil således kunne have betydning for den pågældendes opholdsgrundlag. Det bemærkes i denne forbindelse, at en opholdstilladelse, der er opnået ved svig - herunder ved oplysning af falsk identitet - kan inddrages, uanset om udlændingen måtte have opnået tidsubegænset (permanent) opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1.

[...]"

5. Datatilsynet skal - efter at sagen har været behandlet i Datarådet - udtale følgende:

5.1. Behandlingen af oplysninger om Deres klient B's fødselsdato i Udlændingeservices it-systemer, herunder Udlændingeregisteret, er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, jf. lovens § 1, stk. 11.

Det fremgår af persondatalovens § 37, stk. 1, at den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig at være urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.

Efter persondatalovens § 60 træffer Datatilsynet over for vedkommende myndighed afgørelse i sager vedrørende bl.a. § 37.

Udlændingeservice er som oplyst dataansvarlig for bl.a. Udlændingeregisteret.

5.2. Efter en gennemgang af sagen er det Datatilsynets opfattelse, at tilsynet efter persondatalovens § 37 ikke har mulighed for at efterprøve udlændingemyndighedernes afgørelse om fastlæggelse af Deres klients fødselsdato og -år.

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at fastlæggelsen af Deres klients identitet, herunder fødselsdato og -år, er central for Deres klients retsstilling efter udlændingelovgivningen, og at afgørelsen herom derfor har karakter af en egentlig materiel prøvelse, som det er udlændingemyndighedernes kompetence at foretage som led i behandlingen af Deres klients sag efter udlændingelovgivningen. Der henvises herved til udtalelsen af 8. februar 2011 fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Persondatalovens § 37 tilsigter efter Datatilsynets opfattelse ikke at give Datatilsynet kompetence til at vurdere indholdsmæssige spørgsmål, der er reguleret af anden lovgivning som eksempelvis udlændingelovgivningen.

Datatilsynet finder derfor ikke at kunne gå ind i en nærmere vurdering af de oplysninger, Deres klient har fremlagt i sagen.

Datatilsynet foretager sig derfor ikke yderligere i sagen.

Datatilsynet skal beklage den lange sagsbehandlingstid, der skyldes, at tilsynet har mange sager til behandling.

 

1 Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register