Kritik af registrering af bestridt fordring i RKI og spørgsmål om rykkerskrivelser

Publiceret 08-05-2013
Historisk afgørelse Private virksomheder

Journalnummer: 2012-221-0027

Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor Klager K, [navn og adresse udeladt] har klaget over registrering hos RKI Experian A/S (herefter RKI).

Der gik efter tilsynets opfattelse for lang tid mellem de nødvendige rykkerskrivelser og indberetningen. Derfor var indberetningen til RKI og bureauets registrering i den ’lukkede’ del af RKI’s register den 6. juli 2010 i strid med persondataloven. Tilsynet finder det skete beklageligt.

Abonnenten burde efter modtagelsen af K’s indsigelse i november 2010 have afmeldt registreringen hos RKI, og bureauet burde have foretaget sletning. Datatilsynet finder det kritisabelt, at dette ikke skete

Datatilsynet har noteret sig det oplyste om, at RKI telefonisk har gjort abonnenten opmærksom på, at der skal ske sletning, når debitor gør indsigelse, og sagen ikke er endelig afgjort i retten, samt at abonnenten overfor RKI har oplyst, at det beroede på en beklagelig menneskelig fejl, at K ikke blev slettet efter sin indsigelse.

Datatilsynet finder, at den skete behandling, herunder videregivelse, af oplysninger om K efter RKI’s modtagelse af dokumentation i sagen den 20. januar 2012 var lovlig.

Datatilsynet har herved lagt vægt på det oplyste om, at der den 13. december 2011 blev afsagt dom ved Retten i Næstved, hvor K blev dømt til at betale, og at anmodningen om anke var sket efter 4 uger fra domstidspunktet og derfor ikke havde opsættende virkning.

Datatilsynet har i øvrigt noteret sig, at registreringen blev slettet den 1. marts 2012 efter afmelding fra abonnenten, idet K havde betalt.

En nærmere gennemgang af sagen følger nedenfor.

1. Registreringen i det ”lukkede” register

Datatilsynet har på baggrund af det oplyste i sagen lagt til grund, at K blev registreret hos RKI den 6. juli 2010 efter indberetning fra Advokat A, på vegne af Virksomhed V[navne udeladt], at registreringen skete på baggrund af ubetalte regninger til V, at V havde sendt rykkerskrivelser den 16. februar 2009, 3. marts 2009 og 22. september 2009, at Advokat A ved brev af 19. maj 2010 og 7. juli 2010 (altså efter den skete indberetning) sendte rykkere med advarsel om indberetning til RKI.

Denne registrering er sket i den del af RKI’s register, hvorfra der ikke sker videregivelse, det såkaldt ”lukkede” register.

Efter Datatilsynets praksis, som bygger på persondatalovens1 § 20, stk. 12, skal der inden registrering i dette register være sendt 3 rykkere til debitor.

Abonnenten (kreditor) skal i forbindelse med, at den 3. rykker sendes, gøre debitor opmærksom på, at manglende betaling vil indebære indberetning til et kreditoplysningsbureau. Endvidere må kravet ikke være bestridt på indberetningstidspunktet.

Denne fremgangsmåde giver efter Datatilsynets opfattelse debitor mulighed for at fremsætte indsigelser. Den er derfor en væsentlig sikring af, at der kun registreres klare og ubestridte fordringer i RKI’s ”lukkede” register.

På baggrund af det, der er oplyst til sagen, må Datatilsynet lægge til grund, at abonnenten (Advokat A og Virksomhed V) inden indberetningen til RKI ikke har fulgt en rykkerprocedure, der opfylder Datatilsynets krav.

Der gik efter Datatilsynets opfattelse for lang tid mellem de nødvendige rykkerskrivelser og indberetningen. Derfor var indberetningen til RKI og bureauets registrering i den ’lukkede’ del af RKI’s register den 6. juli 2010 i strid med persondataloven. Tilsynet finder det skete beklageligt.

Datatilsynet har i øvrigt noteret sig, at RKI har oplyst, at registreringen indtil 20. januar 2012 ikke har været tilgængelig for RKI’s kunder, idet indberetningen ikke opfyldte betingelserne i persondataloven for videregivelse.

2. Strid i sagen

Et kreditoplysningsbureau må ikke registrere oplysninger om et skyldforhold, når debitor bestrider at skylde det pågældende beløb. Det er i den forbindelse underordnet, om det gøres gældende, at gælden er afviklet ved betaling eller modregning, eller indsigelsen vedrører det underliggende retsforhold. Oplysninger om sådanne skyldforhold må dog registreres, når der er truffet en endelig retslig afgørelse om kravet.

Datatilsynet må på baggrund af det oplyste i sagen lægge til grund, at A modtog indsigelser fra K den 24. august 2010, men at dette ikke førte til sletning af registreringen.

Abonnenten burde efter modtagelsen af K’s indsigelse [udeladt] have afmeldt registreringen hos RKI, og bureauet burde have foretaget sletning. Datatilsynet finder det kritisabelt, at dette ikke skete.

Datatilsynet har noteret sig det oplyste om, at RKI telefonisk har gjort abonnenten opmærksom på, at der skal ske sletning, når debitor gør indsigelse, og sagen ikke er endelig afgjort i retten, samt at abonnenten overfor RKI har oplyst, at det beroede på en beklagelig menneskelig fejl, at K ikke blev slettet efter sine indsigelser.

3. Videregivelse af oplysninger fra RKI – såkaldt ”åben” registrering

RKI har endvidere oplyst, at RKI den 20. januar 2012 modtog dokumentation i sagen, idet der er afsagt dom i civilretten den 13. december 2011. Registreringen blev herefter videregivet til RKI’s kunder.

RKI har endvidere oplyst, at A den 1. marts 2012 afmeldte indberetningen, da der var sket betaling i sagen, og at RKI slettede registreringen samme dag.

RKI har endvidere oplyst, at RKI den 2. februar 2012 blev kontaktet af K, som oplyste, at sagen var anket til landsretten. RKI kontaktede Retten i Næstved, som bekræftede, at de havde modtaget en anmodning om anke den 13. januar 2012. Idet anmodningen om anke var sket efter 4 uger fra domstidspunktet, havde anmodningen om anke ikke opsættende virkning. RKI bad derfor K om at fremsende dokumentation for, at retten havde genoptaget sagen, før RKI kunne slette registreringen. RKI modtog på intet tidspunkt dokumentation for, at retten havde genoptaget sagen.

K har anført, at han har anket dommen til landsretten, men at RKI ikke ville slette ham.

Datatilsynet finder, at den skete behandling, herunder videregivelse, af oplysninger om K efter RKI’s modtagelse af dokumentation den 20. januar 2012 var lovlig, jf. persondatalovens § 23, stk. 33.

Datatilsynet har herved lagt vægt på det oplyste om, at der den 13. december 2011 blev afsagt dom ved Retten i Næstved, hvor K blev dømt til at betale, og at anmodningen om anke var sket efter 4 uger fra domstidspunktet og derfor ikke havde opsættende virkning.

Datatilsynet har i øvrigt noteret sig, at registreringen blev slettet den 1. marts 2012 efter afmelding fra abonnenten, idet K havde betalt.

4. Afsluttende bemærkninger

Datatilsynet betragter herefter sagen som afsluttet.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at tilsynet eventuelt vil offentliggøre denne afgørelse.

[Udeladt]

 

1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere  ændringer.
2 Ifølge personatalovens § 20, stk. 1, må RKI som kreditoplysningsbureau kun behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.
3 Enkeltstående (summariske) oplysninger om skyldforhold må kun videregives, hvis

• oplysningerne er offentliggjort i Statstidende,
• oplysningerne er indberettet fra en offentlig myndighed efter reglerne i persondatalovens kapitel 5, eller
• oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr., og kreditor enten har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige skridt mod den pågældende, jf. persondatalovens § 23, stk. 3.

Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke videregives.