Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

E-mail

Du kan kontakte Datatilsynet via e-mail til Datatilsynets hovedpostkasse dt@datatilsynet.dk

Fremsendelse af almindelig e-mail sker ikke krypteret. Vi foreslår derfor, at du bruger Digital Post, hvis du vil sende oplysninger, som bør beskyttes, f.eks. oplysninger om private forhold.

Datatilsynet benytter kun e-mail til besvarelse af en henvendelse, hvis der er tale om en generel forespørgsel, der ikke kræver partshøring o.lign.

Digital Post

Du kan skrive til os fra din digitale postkasse på www.borger.dk

Log ind på Digital Post med din NemID og vælg ”Skriv ny post”. Du kan nu vælge Datatilsynet som modtager og skrive til os.

Du må meget gerne skrive dit telefonnummer i din henvendelse, så vi også kan ringe til dig.

Fremsendelsen af Digital Post fra Borger.dk sker sikkert (krypteret).

Krypteret e-mail

Du kan sende krypteret e-mail til os på ovenstående adresse. Du skal dog være opmærksom på, at emnefeltet i e-mailen ikke krypteres. 

Her kan du læse om, hvordan man sender krypterede e-mails

Du kan hente vores offentlige certifikat på service.nemid.nu ved at søge på "dt@datatilsynet.dk". Dernæst vises mulighederne for download af certifikatet. Har du problemer, henviser vi til NemID-supporten.

Signeret e-mail

Hvis en e-mail til Datatilsynet er signeret med en personlig NemID, vil der automatisk blive foretaget et opslag hos Nets for at hente det tilhørende personnummer (CPR-nummer).

Om nødvendigt vil oplysning om postadresse blive indhentet fra CPR.

Dette sker for at sikre, at Datatilsynet i en elektronisk korrespondance ikke udleverer eventuelle personoplysninger til uvedkommende.

Når du skriver til os

Når du skriver til Datatilsynet, behandler vi dine personoplysninger.

Her kan du læse om hvordan og hvorfor - og om dine rettigheder.

Vedhæftede filer

Vær opmærksom på, at elektroniske henvendelser kan blive blokeret af sikkerhedsmæssige årsager.

Hvis din e-mail indeholder bestemte filtyper (fx .exe, .com, .zip eller .rar) kan den blive blokeret, og Datatilsynet vil dermed ikke modtage e-mailen.