Databeskyttelse for børn og unge

Bliv klogere på dine rettigheder og få indblik i, hvad du må og ikke må dele på sociale medier. Du bestemmer over dine oplysninger!

Børn og unge kampagne 2022

Lær dine rettigheder at kende: Spil Datadysten!

Datatilsynet har lanceret et nyt digitalt spil om databeskyttelse, der både er sjovt og lærerigt! Spillet indgår i en undervisningspakke, som er målrettet 10-12 årige børn på mellemtrinnet (4.-6. klasse). Alle er velkomne til at teste sin viden om databeskyttelse. Kan du vinde den store guldpokal? Så kast dig ud i Datadysten nu!

Spil Datadysten her

Kom ind i et sjovt og spændende univers.

Til underviseren

Her finder du undervisningspakken, der trin for trin vil hjælpe dig i gang. 

Passer du på dine personlige oplysninger?

Ved du, hvordan du kan beskytte dine personlige oplysninger?

Se videoen her og find ud af det!

(Videoen åbner i et nyt vindue)

Ved du, hvor mange oplysninger om dig der samles ind på en dag?

Se videoen her og find ud af det!

(Videoen åbner i et nyt vindue)

  • Personoplysninger?

    En personoplysning er en oplysning, som handler om dig, eller som man kan bruge til at finde ud af, hvem du er. Det kan f.eks. være dit fulde navn, dit CPR-nummer eller dit telefonnummer. Det kan også være et billede eller en video med dig. Men det kan også være oplysninger, som du giver til dine apps på din mobil - f.eks. når du bruger din GPS til at finde vej, eller når du søger på ting, du godt kunne tænke dig.

  • Rettigheder?

    En rettighed er en slags regel, der sikrer, at mennesker kan leve tryggere og friere liv. At du har rettigheder i forhold til dine personoplysninger betyder, at de organisationer der har oplysninger om dig, skal behandle dem ordentligt. De må f.eks. ikke bruge dine personoplysninger til andet end det, de fortalt dig, at de vil bruge dem til. De må heller ikke give dem videre til andre, uden at de har en god grund til det, eller at du har givet dem lov.

  • Databeskyttelse?

    Begrebet databeskyttelse betyder, at alle har ret til at få beskyttet sine personoplysninger. Databeskyttelse betyder derfor også, at alle de organisationer og virksomheder, der behandler personoplysninger, skal overholde nogle regler for at beskytte personoplysningerne.

  • Hvornår gælder reglerne for databeskyttelse?

    Reglerne om databeskyttelse gælder, når oplysninger om dig bliver behandlet af virksomheder, organisationer eller myndigheder. Det kan f.eks. være, når din skole eller et socialt medie har oplysninger om dig. Reglerne gælder til gengæld ikke, når din familie eller venner behandler oplysninger om dig. Det kan f.eks. være, hvis de lægger et billede af dig på et socialt medier. 

  • Hvem er Datatilsynet egentlig?

    Datatilsynet er en myndighed, som holder øje med, at de organisationer, der behandler personoplysninger, følger reglerne, sådan at dine og andre menneskers rettigheder bliver overholdt. Det er også Datatilsynets opgave at fortælle borgere og organisationer i Danmark om regler og rettigheder, når det kommer til databeskyttelse.

  • Hvordan kan Datatilsynet hjælpe mig?

    Hvis du er i tvivl om noget, der har med brugen af dine personoplysninger at gøre, kan du ringe eller skrive til os. Så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig med at svare på dine spørgsmål.

    Du kan også klage til os, hvis nogen nægter at overholde dine rettigheder. Det kan f.eks. være, hvis de ikke vil slette de oplysninger, de har om dig, eller hvis de ikke vil fortælle dig, hvilke oplysninger de har om dig.

    Du finder vores telefonnummer og e-mailadresse ved at klikke her.

  • Hvordan får jeg slettet billeder af mig på nettet?

    Har nogen delt et billede af dig, som du gerne vil have fjernet, så start med at bede den person, der har lagt billedet op, om at slette det. Hvis personen ikke vil det, kan du eventuelt tage fat på os i Datatilsynet. I mange tilfælde, når billederne er delt i privat sammenhæng, vil tilsynet dog desværre ikke kunne hjælpe. I sådanne tilfælde gælder reglerne om databeskyttelse nemlig ikke.   

Deling af billeder på sociale medier

Bliv klogere på, hvilke regler der gør sig gældende, når du deler billeder på de sociale medier. 

Rettighedsværktøjskassen

Læs om de fire vigtigste rettigheder, når det gælder dine oplysninger. Du kan også se en video, der forklarer det på en sjov måde.

Quiz

Har du styr på reglerne om databeskyttelse og dine rettigheder?

Du kan finde svar på alle spørgsmålene i quizzen her på siden.

Afgørelser om børn og unge

Børn og unge har ret til en særlig beskyttelse af deres privatliv ifølge reglerne. Her kan du finde Datatilsynets afgørelser, der handler om børn og unge. Afgørelserne er ret lange, men i starten af hver afgørelse, kan du læse et kort resumé, der fortæller, hvad afgørelsen handler om.  

Afgørelser om børn og unges rettigheder

Sagen om chromebooks

Måske har du hørt om Datatilsynets afgørelse om, at børn i Helsingør Kommune ikke længere måtte bruge chromebooks i skolen.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvorfor Datatilsynet traf den afgørelse, har Ultra Nyt på DR lavet et program, der fortæller om sagen - se programmet lige her