Efter anmodning fra Grønlands Selvstyre er det fastsat ved anordning, at persondataloven den 1. december 2016 sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Persondataloven for Grønland afløser de tidligere gældende registerlove fra 1978.
Den udgave af persondataloven, som er sat i kraft for Grønland, er i store træk den samme som den danske. De generelle vejledningstekster på Datatilsynets hjemmeside er derfor i vidt omfang også relevante for behandlinger af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven for Grønland.
Der er dog foretaget enkelte afvigelser i den grønlandske udgave af loven, som bl.a. skyldes, at der i øvrigt i Grønland gælder andre regler, som har betydning for lovens anvendelse. En væsentlig afvigelse fra de regler, der gælder i Danmark, er, at de særlige regler om tv-overvågning ikke er sat i kraft for Grønland. Det betyder, at behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning skal vurderes efter lovens almindelige regler. En anden afvigelse er, at persondataloven for Grønland i modsætning til den danske lov ikke omfatter domstolenes behandling af personoplysninger.
Som en overgangsordning er det fastsat i persondataloven for Grønland, at anmeldelse og indhentelse af tilladelser for eksisterende behandlinger af personoplysninger efter persondatalovens kapitel 12 og 13 først skal ske inden for en frist af tre år fra lovens ikrafttræden, hvilket vil sige inden den 1. december 2019. Behandlinger, der iværksættes efter lovens ikrafttræden, skal derimod som udgangspunkt anmeldes forud for iværksættelsen.
Datatilsynet for Grønland
Datatilsynet er den statslige, uafhængige myndighed, der fører tilsyn med enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven. Det er altså Datatilsynets opgave at påse, at behandling af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med persondataloven og regler udstedt i medfør af loven. Datatilsynet fører også tilsyn med den udgave af persondataloven, som ved anordning er sat i kraft for Grønland.
Du kan få hjælp hos Datatilsynet, hvis du har spørgsmål om behandling af personoplysninger.
Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener, at en behandling af oplysninger om dig – f.eks. ved en myndighed, virksomhed eller organisation – ikke lever op til persondatalovens krav. Hvis du vil klage, kan du henvende dig til Datatilsynet og forklare, hvad du er utilfreds med. Det koster ikke noget at klage. Hvis du mener, at der behandles oplysninger om dig i strid med loven, så tag først kontakt til den ansvarlige (f.eks. myndigheden, virksomheden eller organisationen) og få deres forklaring på sagen.
Datatilsynet afgiver endvidere udtalelser til myndigheder, f.eks. i forbindelse lovforslag og udkast til bekendtgørelser, som tilsynet får i høring.
En del af Datatilsynets virksomhed er også at foretage inspektioner hos både offentlige myndigheder og private virksomheder. Datatilsynets medarbejdere foretager inspektioner hos både offentlige myndigheder og private virksomheder.
Datatilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelserne kan imidlertid indbringes for domstolene. Du har også mulighed for at klage over Datatilsynet til Folketingets Ombudsmand.