Svar på folketingsspørgsmål om GDPR

Dato: 11-12-2019

En af Datatilsynets mindre kendte opgaver er måske, at vi fra tid til anden bidrager til svar på folketingsspørgsmål. Her kan du se eksempler på svar, vi har bidraget til, og som kaster lys over tvivlsspørgsmål om fortolkningen af databeskyttelsesforordningen.

Datatilsynet er sat i verden for at sikre, at der bliver passet på danskernes personoplysninger. Det sker blandt andet gennem vejledning, tilsyn og behandling af klagesager - men også ved eksempelvis at levere bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål om databeskyttelsesreglerne.

Du kan nedenfor se svarene på en række spørgsmål, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren, og som Datatilsynet for nylig har bidraget til.

Spm. 253: Indsigt i billeder og videoer af børn

"Kan ministeren bekræfte, at daginstitutionen Idrætsbørnehuset på Frederiksberg pga. persondataforordningen skal gennemgå 6000 billeder og 335 videoer for at identificere et barn og sløre alle andre genkendelige børn, der optræder sammen med det ene barn, hvis forældre har fået aktindsigt i alt billed- og videomateriale, som institutionen ligger inde med?"

Se besvarelse.

Spm. 254: Invitationer til julearrangement

"Kan ministeren bekræfte, om det er korrekt, at Alssundgymasiet i Sønderborg ikke længere må sende en mail ud med invitationer til det årlige julearrangement til tidligere elever på grund af persondataforordningen?"

Se besvarelse.

Spm. 255: Opkald til selvmordstruede

"Kan ministeren bekræfte, at socialpædagoger nu skal bede om tilladelse til at ringe en selvmordstruet person op på grund af persondataforordningen?"

Se besvarelse.

Spm. 256: Ansøgninger om julehjælp

"Kan ministeren bekræfte, at ansøgninger til julehjælp på grund af persondataforordningen ikke længere kan ske via mail eller sms, men det derimod skal ske ved opkald, personligt fremmøde eller brev?"

Se besvarelse.

Spm. 257: Invitationer til jubilæum

"Kan ministeren bekræfte, at fodboldklubber på grund af persondataforordningen ikke længere kan indkalde tidligere medlemmer af klubben til eksempelvis 25-års jubilæum, fordi de ikke må opbevare oplysninger på tidligere medlemmer?"

Se besvarelse.

Spm. 258: Årsskrifter fra lokalhistorisk forening

"Kan ministeren bekræfte, at Aale Lokalhistoriske forening på grund af persondataforordningen ikke længere kan udgive årsskrifter, da databeskyttelsen gælder 10 år efter en person er død, hvorfor det er umuligt at undersøge om alle på et givent foto er døde for mere end ti år siden?"

Se besvarelse.

Spm. 259: Opbevaring af kunders tøjstørrelser

"Kan ministeren bekræfte, at eksempelvis tøjbutikker på grund af persondataforordningen kun må opbevare data som f.eks. tøjstørrelser på deres kunder i op til et år?"

Se besvarelse.

Spm. 260: Sms'er til socialt udsatte

"Kan ministeren bekræfte, at gademedarbejdere på grund af persondataforordningen ikke længere kan sende en SMS til socialt udsatte eller hjemløse om aftaler på eksempelvis jobcenter eller sygehus?"

Se besvarelse.