2.780 brud på persondatasikkerheden i 2018

Publiceret 06-02-2019
Nyhed

Datatilsynet har lavet en opgørelse af de anmeldelser om brud på persondatasikkerheden, der kom ind i 2018 under databeskyttelsesforordningens anvendelse.

Med databeskyttelsesforordningen kom der 25. maj 2018 en forpligtelse for dataansvarlige til at underrette Datatilsynet om alle brud på persondatasikkerheden. I perioden fra denne dato til udgangen af 2018 kom der i alt 2.780 af disse anmeldelser. 

Nu offentliggør Datatilsynet en opgørelse af anmeldelser. Den viser blandt andet, at:

  • Ca. to ud af tre anmeldelser vedrører oplysninger sendt til forkerte modtagere
  • Ca. fire ud af fem anmeldelser berører mindre end fem registrerede
  • Størstedelen af anmeldelserne fra den offentlige sektor kommer fra kommuner

Læs hele opgørelsen her.

Fremover forventer Datatilsynet at offentliggøre en lignende opgørelse en gang i kvartalet.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere i Datatilsynets vejledning om håndtering af brud på persondatasikkerheden.

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Datatilsynets presseansvarlige Anders Due (ad@datatilsynet.dk / tlf. 40 41 30 23)