Det har hidtil været Datatilsynets praksis, at kommunerne i deres byggesagsarkiver m.v. har kunnet offentliggøre personoplysninger, som ikke var fortrolige.
Den teknologiske udvikling har imidlertid betydet, at borgere og myndigheder kommunikerer digitalt i langt større omfang end tidligere, og at der i den forbindelse indsamles flere og flere personoplysninger. Dette har øget behovet for, at personoplysninger, som måske i sig selv fremstår harmløse, beskyttes.
Fremadrettet vil det derfor – efter at spørgsmålet har været behandlet i Datarådet – være Datatilsynets praksis, at e-mailadresser og telefonnumre ikke kan offentliggøres i de offentligt tilgængelige webarkiver. Det samme er tilfældet med hensyn til korrespondancer, som ikke vedrører den konkrete ejendom.
Datarådet har besluttet undtagelsesvis at tilkendegive, at et af rådets medlemmer ikke mente, at Datatilsynets hidtidige praksis bør ændres.
Datatilsynet er opmærksom på, at mange kommuner har indrettet sig på tilsynets hidtidige praksis. Datatilsynet har derfor besluttet, at der skal gælde en overgangsperiode indtil den 1. januar 2022, hvorefter tilsynet forventer, at kommunerne har indrettet deres praksis og procedurer for offentliggørelse af personoplysninger i webarkiver i overensstemmelse med Datatilsynets nye praksis.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at Datatilsynets praksisændring ikke gælder bagudrettet, dvs. at kommunerne ikke som følge af denne praksisændring er forpligtet til at gennemgå allerede offentliggjort materiale. Skulle kommunen imidlertid modtage en indsigelse fra en registreret, skal indsigelsen behandles i overensstemmelse med den nye praksis.
Den nye praksis kan læses her.
Datatilsynet vil på sin hjemmeside løbende offentliggøre afgørelser til belysning af den nye praksis.