I dag afholdt Erhvervsstyrelsen i samarbejde med bl.a. Institut for Menneskerettigheder en konference om vores digitale fremtid – Dansk IGF (Internet Governance Forum) 2022. På programmet var bl.a. en paneldebat om menneskerettigheder og brug af algoritmer i den offentlige forvaltning med deltagelse af Datatilsynets direktør Cristina A. Gulisano.
Panelet drøftede en række spørgsmål om brugen af kunstig intelligens i sagsbehandlingen, og hvordan respekten for borgernes grundlæggende rettigheder tænkes ind fra start ved udvikling og brug af kunstig intelligens-løsninger.
I den forbindelse præsenterede Cristina A. Gulisano også, hvilke konkrete tiltag Datatilsynet igangsætter for at sikre borgernes grundlæggende rettigheder ved brugen af kunstig intelligens.
”Databeskyttelsesreglerne indeholder allerede i dag en lang række generelle principper, der skal overholdes ved udvikling og brug af kunstig intelligens. Og vi hos Datatilsynet lægger os nu i selen – i naturlig forlængelse af rapporten fra Institut for Menneskerettigheder – for at italesætte og tydeliggøre, hvordan disse krav konkret skal forstås og overholdes,” udtaler Cristina A. Gulisano.
Datatilsynet sammensætter derfor en intern projektgruppe på tværs af tilsynets fagenheder, der får til opgave at se nærmere på kunstig intelligens og databeskyttelse i en bred kontekst. Helt konkret skal projektgruppens arbejde udmønte sig i:
- Vejledning, herunder skabeloner og paradigmer, der kan benyttes ved udvikling og brug af kunstig intelligens-løsninger. Datatilsynet vil på den måde forsøge at italesætte, hvordan en lang række af de krav, der allerede i dag gælder for behandling af personoplysninger, skal appliceres i forbindelse med brug af kunstig intelligens.
- Kortlægning af brugen af kunstig intelligens-løsninger på tværs af den offentlige sektor. Det sker med henblik på, at Datatilsynet på længere sigt – og i forlængelse af vejledningen – kan følge op på, at kravene til databeskyttelse bliver overholdt i forbindelse med kunstig intelligens. Når Datatilsynet i første omgang fokuserer på det offentlige Danmark, skyldes det mængden og typen af oplysninger, der behandles i den offentlige forvaltning.
I forbindelse med sit arbejde vil Datatilsynet drage nytte af de erfaringer, som vores europæiske kollegaer i bl.a. Norge, Storbritannien og senest Frankrig allerede har gjort sig, ligesom tilsynet naturligvis vil inddrage en lang række relevante interessenter i Danmark.