Journalnummer: 2003-19-0042
1. Ved brev af 31. marts 2003 (Justitsministeriets j.nr. 2003-740-0196) har Justitsministeriet anmodet Datatilsynet om en udtalelse om Betænkning nr. 1427/2003 om reform af den civile retspleje II (Offentlighed i civile sager og straffesager).
2. Datatilsynet skal i den forbindelse udtale følgende:
Betænkningen vedrører i vidt omfang behandling af oplysninger, der foretages for domstolene, hvor den kompetente myndighed i forhold til persondataloven er Domstolsstyrelsen. Datatilsynet har imidlertid bemærkninger vedrørende de generelle databeskyttelsesretlige problemstillinger, som betænkningen rejser, samt de i betænkningen beskrevne behandlinger af oplysninger, der foretages uden for domstolene.
Datatilsynet har noteret sig, at Retsplejerådets forslag om udlevering af domme og kendelser m.v. også omfatter elektroniske kopier, hvis dokumentet foreligger i elektronisk form hos retten, jf. herved persondatalovens § 1, stk. 1, hvorefter loven bl.a. gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Med forslaget lægges der op til en væsentlig udvidelse af adgangen til aktindsigt i domme og kendelser m.v. i retssager. Det er Datatilsynets vurdering, at forslaget - uanset de foreslåede undtagelser til aktindsigt - vil medføre videregivelse og behandling hos modtagerne af en stor mængde personoplysninger, som kan være af fortrolig og følsom karakter. Forslaget rejser derfor efter tilsynets opfattelse spørgmål i relation til såvel persondatalovens bestemmelser som databeskyttelsesdirektivet, som ligger til grund for persondataloven.
3. Aktindsigt for enhver i domme og kendelser m.v.
3.1. Domstolenes videregivelse
Retsplejerådets forslag om at give enhver adgang til aktindsigt i straffesager i indtil 1 år efter sagens endelige afslutning forekommer vidtgående. Datatilsynet skal i den forbindelse henvise til, at oplysninger om bl.a. strafbare forhold i forhold til den offentlige forvaltning karakteriseres som følsomme, hvor der er behov for at sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til den enkelte borger. Oplysningerne er som følge heraf omfattet af en begrænset videregivelsesadgang i persondatalovens § 8, stk. 2.
Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at ønsket om at fastsætte særlige bestemmelser om offentlighed i retsplejen i form af videregivelse af straffedomme m.v. til enhver meget nøje må afvejes i forhold til hensynet til beskyttelse af oplysninger om den enkelte borgers rent private forhold.
Domstolenes behandling af civile sager er omfattet af såvel persondataloven som databeskyttelsesdirektivet. Efter forslaget er en række civile sager undtaget fra adgangen til aktindsigt, og retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, men dette forudsættes kun at ske efter en konkret vurdering af, om hensynet til offentlighedens indsigt bør vige for væsentlige hensyn til eksempelvis oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Konkret anføres det (s. 145), at enkeltstående oplysninger om race, religion, hudfarve og politiske og foreningsmæssige forhold i domme og kendelser efter Retsplejerådets opfattelse normalt ikke er af en sådan følsom karakter, at der er grund til at undtage oplysningerne fra aktindsigt.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at de nævnte forhold er omfattet af persondatalovens § 7 og artikel 8 i databeskyttelsesdirektivet.
På baggrund af det anførte i betænkningen står det ikke tilsynet klart, om spørgsmålet om domstolenes elektroniske videregivelse af de nævnte oplysninger har været overvejet i forhold til persondatalovens § 7 og artikel 8 i databeskyttelsesdirektivet.
3.2. Modtagerens behandling
Det står ikke Datatilsynet klart, om der med den foreslåede adgang til aktindsigt samtidig er tilsigtet en ret for modtageren af domme mv. til at opbevare disse i systematisk eller elektronisk form, jf. persondatalovens § 1, stk. 1 og 2, og om spørgsmålet om modtagerens anvendelse mv. i den forbindelse har været overvejet i forhold til persondatalovens behandlings- og anmeldelsesregler. Persondataloven kan fraviges ved særlov, men fravigelse skal i givet fald ske i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på databeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 4-6.
Det bemærkes i den forbindelse, at persondataloven ikke finder anvendelse på behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter, jf. § 2, stk. 3. Datatilsynet anser det imidlertid for sandsynligt, at der hos nogle modtagere af aktindsigt vil være tale om behandlinger, der falder ind under persondatalovens anvendelsesområde, eksempelvis fordi der er tale om mere systematisk behandling eller behandling i erhvervsmæssige sammenhænge.
3.3. Offentliggørelse
Forslaget indebærer en pligt til anonymisering ved offentliggørelse af domme og kendelser i straffesager. Der er ikke foreslået noget tilsvarende for så vidt angår civile sager.
Den anonymisering, der ifølge forslaget kræves i forhold til straffesager, er efter Datatilsynets umiddelbare vurdering ikke en fuldstændig anonymisering af dokumenterne, som derfor må siges fortsat at indholde personhenførbare oplysninger og dermed være omfattet af persondataloven.
Ifølge persondatalovens § 9 kan følsomme oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8 behandles, hvis dette alene sker med henblik på at føre retsinformationssystemer af væsentlig samfundsmæssig betydning. Datatilsynet kan meddele nærmere vilkår for disse behandlinger. Der vedlægges en kopi af de vilkår, som tilsynet har meddelt Forlaget Thomson i forbindelse med retsinformationssystemet Ugeskrift for Retsvæsen.
De i betænkningen foreslåede regler for anonymisering af straffedomme afviger fra de retningslinier, som gælder for domme, der offentliggøres i et retsinformationssystem underlagt Datatilsynets vilkår. Ifølge Datatilsynets vilkår skal det fremgå, hvis en dom har været behandlet af en højere instans, samt udfaldet heraf, ligesom den registrerede ikke kan give samtykke til fravigelse af vilkårene. Oplysninger, der offentliggøres inden for persondatalovens anvendelsesområde i domme uden for retsinformationssystemer, vil ikke være underlagt denne beskyttelse.
Datatilsynet bemærker, at visse offentliggørelser ikke vil være omfattet af persondataloven, f.eks. massemediers informationsdatabaser. Den foreslåede anonymiseringspligt vil derfor i disse sager medføre en vis beskyttelse af personoplysningerne.
I forhold til civile sager, der ikke er undtaget fra aktindsigt i forslagets § 41b, stk. 2, nr. 1, er det Datatilsynets umiddelbare vurdering, at der kan blive tale om en svækkelse af beskyttelsesniveauet ved at indføre den foreslåede særregulering. Der gives vid mulighed for aktindsigt i civile domme - med mulighed for konkrete begrænsninger - men dette modsvares ikke umiddelbart af restriktioner for så vidt angår den efterfølgende behandling af oplysningerne, jf. det tidligere anførte vedrørende modtagerens behandling.
Det står som nævnt ikke tilsynet klart, hvilken hjemmel der vil være for modtagerens efterfølgende behandling, herunder f.eks. i form af videregivelse/offentliggørelse. Tilsynet lægger dog umiddelbart til grund, at domme, der offentliggøres som led i retsinformationssystemer, vil være underlagt tilsynets vilkår.
Tilsynet anbefaler, at de nævnte tvivlsspørgsmål afklares, idet der ellers i praksis kan opstå afgrænsningsvanskeligheder i forholdet mellem persondataloven, retsplejeloven, straffeloven og lov om massemediers informationsdatabaser.
4. Sagsdokumenter m.v.
4.1. Domstolenes/politiets videregivelse
Ifølge forslaget skal det være muligt at få aktindsigt i sagsdokumenter mv., bl.a. hvis man “har en særlig tilknytning til sagen”.
På baggrund af det anførte i betænkningen står det ikke Datatilsynet klart, om spørgsmålet om domstolenes/politiets elektroniske videregivelse af sagsdokumenter efter det foreslåede kriterium har været overvejet i forhold til persondatalovens behandlingsregler, herunder navnlig § 7 i det omfang materialet indeholder følsomme personoplysninger. For så vidt angår civile sager kan der endvidere efter tilsynets opfattelse opstå spørgsmål i relation til databeskyttelsesdirektivets artikel 8.
4.2. Modtagerens anvendelse og videregivelse
Der henvises til det ovenfor anførte under pkt. 3.2. om modtagerens behandling.
5. Retslister
5.1. Domstolenes videregivelse/offentliggørelse
Datatilsynet har noteret sig, at der foreslås en udtrykkelig regel om rettens offentliggørelse af retslister på internettet, hvorefter retslisten ikke må indeholde oplysning om sigtedes eller tiltaltes navn, eller oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7.
Datatilsynet skal i relation den til foreslåede bestemmelse i bekendtgørelsens § 5, stk. 3, gøre opmærksom på, at i det omfang retten efter anmodning udleverer ikkeoffentliggjorte retslister elektronisk, vil der være tale om en behandling omfattet af persondatalovens regler.
Modtagerens anvendelse
Spørgsmålet om modtagerens behandling af retslisterne er omtalt i betænkningen side 110. Det anføres bl.a., at privates opbygning af samlinger af retslister reguleres af persondataloven, og at sådanne private samlinger af retslister ikke lovligt kan være søgbare med hensyn til personnavne, medmindre der er tale om en redaktionel informationsdatabase. Det står ikke umiddelbart tilsynet klart, hvad der menes med det anførte.
Som nævnt indledningsvis rejser Retsplejerådets forslag efter tilsynets opfattelse en række spørgsmål i relation til persondatabeskyttelse. Datatilsynet deltager gerne i en drøftelse af de omhandlede forhold og skal anmode om at blive orienteret om ministeriets videre overvejelser i sagen.
Kopi af denne udtalelse er sendt til Domstolsstyrelsen til orientering.