Klage over offentliggørelse af navn og adresse på kommunes hjemmeside

Journalnummer: 2004-313-0247

Ved brev af 5. april 2004 har K klaget til Datatilsynet over, at G Kommune har offentliggjort oplysninger om K’s navn og adresse på kommunens hjemmeside.

Ved brev af 27. maj 2004 samt telefonsamtale den 30. juni 2004 er G fremkommet med oplysninger til sagen, som K har kommenteret ved brev af 10. august 2004.

G er endvidere ved brev af 10. marts 2005 fremkommet med supplerende oplysninger til sagen, som K ikke ses at have kommenteret.

Det fremgår af sagen, at K i forbindelse med kommunens behandling af en lokalplan indsendte indsigelser hertil. G har efterfølgende på kommunens hjemmeside offentliggjort dagsordenstekst samt beslutningsprotokol fra Økonomiudvalgets behandling af sagen på møde. I beslutningsprotokollen er K’s henvendelse refereret, i den forbindelse er K’s navn og adresse anført og dermed offentliggjort.

Det fremgår af sagen, at K ved e-post af 11. marts 2004 rettede henvendelse til G med anmodning om, at få oplysninger fjernet fra kommunens hjemmeside. K bad i den forbindelse om, at hans navn samt K’s tidligere ægtefælles navn og/eller adresse blev fjernet fra hjemmesiden og begrundede det med, at "Jeg ønsker fremover, at kunne opretholde mit privatliv på X-vej uden at skulle frygte ubehageligheder grundet mit erhverv."

G tog i brev af 31. marts 2004 stilling til anmodningen om sletning. Kommunen anførte bl.a., at ingen af de nævnte oplysninger ved lov eller anden gyldig bestemmelse kan betagnes som fortrolige. Der er efter kommunens opfattelse heller ikke tale om, at disse oplysninger nødvendigvis må hemmeligholdes for at beskytte væsentlige private interesser, så som oplysninger om borgerens personlige forhold af den karakter, der er nævnt i forvaltningslovens § 27, jf. straffelovens § 152. Endvidere fandt kommunen ikke, at oplysningerne kan karakteriseres som følsomme og omfattet af persondatalovens § 7 eller § 8. Samlet set, finder kommunen således, at oplysningerne derfor ikke er omfattet af gældende regler om tavshedspligt. Kommunen anførte herefter, at der er tale om en elektronisk behandling af såkaldte almindelige ikke følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 6, dvs. oplysninger, som kommunen må behandle og frit offentliggøre/videregive på kommunens hjemmeside.

I afgørelsen konkluderede G herefter, at kommunen har hjemmel til at offentliggøre/videregive de pågældende oplysninger, og den fandt ikke grundlag for at imødekomme K’s anmodning. Kommunen lagde i den forbindelse vægt på, at den elektroniske behandling af oplysninger sker for at udføre en væsentlig informationsopgave i samfundets interesse, hvorved behandlingen af oplysningerne er nødvendig og til gavn for en bredere kreds af personer, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5. Der er endvidere lagt vægt på, at oplysningerne indgår i en offentligt tilgængelig dagsordenstekst, forelagt et besluttende politisk organ, der har truffet afgørelse i en lokalplansag, der både af dokumentations-, arkiverings- og bevaringsmæssige hensyn ikke kan ændres eller slettes. Kommunen afslog på dette grundlag anmodningen om sletning.

K påklagede sagen til Datatilsynet i brev af 5. april 2004. Heri fremkom K med en nærmere begrundelse for indsigelsen, nemlig at K tidligere i hans job som læge havde været udsat for indbrud fra narkomaner, og at han ikke ønskede at blive kontaktet i hans fritid.

G fastholdt i brev af 27. maj 2004 afgørelsen, idet kommunen samtidig fremkom med bemærkninger i anledning af den uddybning af indsigelsen, der var sket i forbindelse med K’s henvendelse til Datatilsynet. Kommunen har bl.a. anført, at enhver kan få de samme oplysninger via almindelig aktindsigt, samt at fjernelse af borgerens adresse ikke er mulig, i det omfang kravet indbefatter oplysninger, der er en del af kommunens Økonomiudvalgs beslutningsprotokol. Disse står ifølge kommunen ikke til at ændre.

G har efterfølgende telefonisk bekræftet, at K har vejviserbeskyttelse. Med hensyn til lovgivningen om beslutningsprotokoller har kommunen henvist til kommunestyrelseslovens § 8, stk. 1, og stk. 6.

G har endvidere oplyst, at G ikke har offentliggjort K’s brev indeholdende indsigelser til lokalplanen på kommunens hjemmeside, og derfor heller ikke informeret K herom.

Datatilsynet skal – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – udtale følgende:

1. Behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om navn og adresse, skal ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-7. Behandling kan herefter bl.a. ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, eller behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. § 6, stk. 1, nr. 5. Endvidere kan behandling ske hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, jf. § 6, stk. 1, nr. 6, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse, jf. § 6, stk. 1, nr. 7.

Det er Datatilsynets opfattelse, at G’s offentliggørelse af K’s indsigelser til lokalplanen, herunder hans navn og adresse, som udgangspunkt kunne ske inden for rammerne af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5, 6 og 7. Datatilsynet lægger herved navnlig vægt på, at der er tale om almindelige ikke fortrolige oplysninger.

2. Det følger af persondatalovens § 35, stk. 1, at den registrerede til enhver tid over for den dataansvarlige kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling. Endvidere følger det af § 35, stk. 2, at hvis indsigelsen efter stk. 1 er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.

Af Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder1 fremgår bl.a., at en indsigelse mod en behandling af personoplysninger naturligvis vil være berettiget, hvis behandlingen ikke er lovlig, dvs. finder sted i strid med reglerne i persondataloven eller anden lovgivning.

En indsigelse vil imidlertid også kunne anses for berettiget, selv om behandlingen i øvrigt er lovlig. Dette vil være tilfældet, hvis den registrerede har anført tungtvejende grunde til støtte for, at behandlingen på grund af den registreredes særlige, individuelle situation ikke bør finde sted. Den dataansvarlige skal altså foretage en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder omkring netop denne registrerede person, at behandlingen af oplysninger om den pågældende bør indskrænkes eller helt indstilles. Dette vil efter omstændighederne f.eks. kunne være tilfældet for en medarbejder i en myndighed eller virksomhed, som på grund af chikane fra en tidligere ægtefælle ikke ønsker sit navn anført i en medarbejderfortegnelse på en hjemmeside på internettet.

Det følger af kommunestyrelseslovens § 20, stk. 7, at en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på udvalgenes møder, med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt skal være fremlagt et eller flere steder i kommunen.

I modsætning til efter kommunestyrelseslovens § 8, stk. 6, om møder i kommunalbestyrelsen består der efter § 20, stk. 7, ikke en pligt for udvalgene til at offentliggøre deres beslutninger.

Det er på denne baggrund Datatilsynets opfattelse, at G’s offentliggørelse af oplysninger om K i Økonomiudvalgets beslutningsprotokol ikke er foreskrevet i lovgivningen.

Datatilsynet finder endvidere, at K i forbindelse med henvendelsen til tilsynet har anført så tungtvejende grunde, at hans indsigelse bør imødekommes. Datatilsynet finder således, at der bør ske fjernelse af i hvert fald oplysningerne om hans navn fra G’s hjemmeside. Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at ved at fjerne K’s navn fra beslutningsprotokollen og erstatte dette med "beboerne på adressen…." eller lignende, vil offentligheden fortsat have adgang til se, at der har været en indsigelse mod lokalplanen i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af lokalplanen, og det vil på den anden side ikke længere være muligt på G’s hjemmeside at finde frem til K’s adresse ved en søgning på hans navn.

Datatilsynet skal på den baggrund anmode G om at fjerne K’s navn fra G’s hjemmeside.

Den nærmere begrundelse for indsigelsen er først givet i forbindelse med klagen til Datatilsynet. Da disse grunde efter tilsynets opfattelse er afgørende for sagens udfald, finder Datatilsynet, at G i sin afgørelse af 31. marts 2004 var berettiget til at afslå K’s anmodning om sletning. Datatilsynet lægger herved vægt på, at K ikke over for kommunen havde anført sådanne tungtvejende grunde, at kommunens i øvrigt lovlige offentliggørelse skulle ophøre.

3. Datatilsynet har i forbindelse med behandlingen af sagen overvejet, hvorvidt G skulle have givet selvstændig meddelelse efter persondatalovens § 28 og § 29 til K i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger om K i Økonomiudvalgets beslutningsprotokol på kommunens hjemmeside.

I persondatalovens kapitel 8 er der fastsat regler om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede. § 28 vedrører indsamling af oplysninger hos den registrerede selv, mens § 29 vedrører indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede.

Ved indsamling af oplysninger hos den registrerede skal den dataansvarlige eller dennes repræsentant ifølge persondatalovens § 28, stk. 1, give den registrerede meddelelse om følgende:

1. Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet.
2. Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.
3. Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks.:
1. Kategorierne af modtagere.
2. Om det er obligatorisk eller frivilligt at besvare stillede spørgsmål samt mulige følger af ikke at svare.
3. Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.

Af bestemmelsens stk. 2 følger, at stk. 1 ikke gælder, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte oplysninger.

I tilfælde, hvor oplysninger indsamles hos tredjemand, følger det af lovens § 29, stk. 1, at det påhviler den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen finder sted, at give den registrerede meddelelse om følgende:

1. Den dataansvarliges eller dennes repræsentants identitet.
2. Formålet med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.
3. Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks.:
1. Hvilken type oplysninger det drejer sig om.
2. Kategorierne af modtagere.
3. Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at stk. 1 ikke gælder, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte oplysninger, eller hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at stk. 1 heller ikke gælder, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.

Under punkt 2.1.1. og 2.2.1. i rettighedsvejledningen fremgår det, at "dette gælder såvel ved enkeltstående indsamlinger som ved løbende indsamling af oplysninger hos den registrerede. Ved indsamling af oplysninger i samme sag, er en gentagelse af oplysningerne til opfyldelse af oplysningspligten således ikke nødvendig. En betingelse for at undlade at underrette den registrerede, hver gang der indsamles oplysninger, er dog, at de efterfølgende indsamlinger ikke går ud over rammerne for den meddelelse, som er givet til den registrerede i forbindelse med den første indsamling."

Det er Datatilsynets opfattelse, at en myndigheds offentliggørelse af oplysninger om en borger i et udvalgs beslutningsprotokol på kommunens hjemmeside må anses for et almindeligt sagsbehandlingsskridt på linie med journalisering. Der er således ikke tale om, at oplysningerne om borgeren anvendes til et andet formål end til behandling af sagen.

Det er på den baggrund Datatilsynets vurdering, at G offentliggørelse af oplysninger om K i Økonomiudvalgets beslutningsprotokol på kommunens hjemmeside ikke medfører krav om en selvstændig og individuel meddelelse i medfør af persondatalovens §§ 28 og 29.

G skal naturligvis stadig i forbindelse med den almindelige sagsbehandlingen af den konkrete sag eller henvendelse vurdere spørgsmålet om oplysningspligt efter reglerne i persondatalovens kapitel 8.

Kopi af dette brev er sendt til K til orientering.