Journalnummer: 2004-082-0192
1. Forsikring & Pension har ved brev af 21. juni 2006 anmodet Datatilsynet om tilladelse til at oprette et fælles skadesregister på forsikringsområdet.
Efter anmodning fra Datatilsynet har Forsikring & Pension ved breve af 8. september, 27. november og 8. december 2006 fremsendt yderligere oplysninger om det ønskede skadesregister.
2.1. Forsikring & Pension har anført, at der ønskes oprettet et fælles register over alle anmeldte forsikringsskader. Formålet er at bekæmpe den fortsat voksende forsikringssvindel. Registret vil være begrænset til privatforsikringer og vil ikke indeholde oplysninger om personskader. Registret vil således ikke omfatte livsforsikring, ulykkesforsikring, sundhedsforsikring eller kritisk sygdomforsikring.
Forsikring & Pension oplyser, at Registertilsynet i 1996 tog stilling til oprettelsen af det skadesregister, der nu igen foreslås oprettet. Registret kunne på daværende tidspunkt ikke godkendes.
Baggrunden for, at ønsket om et sådant register på ny fremsættes, er for det første, at forsikringssvindelen efter Forsikring & Pensions opfattelse er steget yderligere i omfang. Branchen skønner således, at der alene på privatforsikringsområdet svindles for 2,5-3 mia. kr. årligt. For det andet foreligger der i dag et betydeligt erfaringsgrundlag fra udlandet, i og med de øvrige nordiske lande samt en række europæiske lande har registre svarende til det foreslåede. Erfaringerne herfra viser, at registrene er med til at forhindre forsikringssvindel, ligesom registrene har en præventiv effekt til gavn for ærlige kunder. For det tredje henviser Forsikring & Pension til, at Forbrugerrådet støtter op om modellen. For det fjerde finder Forsikring & Pension, at registret teknisk kan indrettes på en sådan måde, at der i vidt omfang kan dæmmes op for misbrug. For det femte fremhæver Forsikring & Pension, at de oplysninger, der registreres, vil være af overordnet og ukontroversiel karakter.
Registeret vil således indeholde oplysninger om kundens identitet (navn, adresse og fødselsdato), forsikringstypen, skadestypen, skadesdato, erstatningskravets størrelse og identifikation af den medarbejder i selskabet, der har anmeldt skaden til registret. Personnummer registreres ikke.
Adgang til registret forudsætter, at der forinden registreres en skadesanmeldelse fra det selskab, der forespørger i registret. Oplysningerne vil alene være tilgængelige for de medarbejdere i selskaberne, der varetager skadesbehandlingen. Det er endvidere oplyst, at oplysninger, der er indhentet fra registret, ikke vil blive opbevaret i de enkelte selskaber ud over skadesagens behandling.
Forsikring & Pension understreger, at registret alene vil skulle anvendes i selskabernes vurdering af, hvorvidt der er behov for at indhente nærmere oplysninger om skadesforløbet. Selskabernes eventuelle mistanke registreres ikke.
Registret forudsættes oprettet uden samtykke fra de registrerede. Efter Forsikring & Pensions opfattelse vil de potentielle svindlere næppe være indstillet på at give samtykke til, at selskaberne kan videregive og indhente oplysninger til og fra registret.
Forsikring & Pension har tillige oplyst, at registret vil opfylde de tekniske sikkerhedskrav, som gælder i henhold til persondataloven, og at oplysningerne i registret vil blive slettet senest 10 år efter registreringstidspunktet. Der vil blive foretaget kryptering, og alle opslag vil blive logget. Der vil blive ført stikprøvevis kontrol med, at registret ikke anvendes i strid med formålet. Det nævnes tillige, at der vil kunne etableres ekstern revision.
Med hensyn til omfanget af det påtænkte register oplyses det, at registret alene vil være fremadrettet. Det forventes således, at det inden for en 10-årig periode vil omfatte alle tingsforsikringsskadeanmeldelser på privatforsikringsområdet, hvilket er anslået til ca. 2,5 mio. registrerede personer. Antallet af registrerede skader forventes at blive i størrelsesordnen 10 mio. Det pointeres, at det er anmeldte skader der registreres. Dette betyder, at skader, der ikke har udløst erstatning ligeledes registreres.
2.2. På baggrund af Datatilsynets supplerende spørgsmål har Forsikring & Pension anført, at der på grundlag af erfaringer fra Norge og Sverige er enighed om, at den største effekt ved det foreslåede register er af præventiv karakter.
Forsikring & Pension har uddybende oplyst, at de registrerede skadestyper vil ligge inden for de almindelige forbrugerskadesforsikringer. Dette vil vedrøre familieforsikring (indboskader, ansvarsskader, retshjælpsskader), hus- og fritidsforsikring (brandskader, tyveriskader, vandskader, ansvarsskader, retshjælpsskader) og motorforsikring (kaskoskader, ansvarsskader).
Efter anmodning fra Datatilsynet har Forsikring & Pension endvidere uddybet baggrunden for det anslåede omfang af forsikringssvindel. Brancheorganisationen oplyser, at der ikke foreligger entydigt statistisk materiale, der præcist belyser omfanget af forsikringssvindel, da dette næppe lader sig udarbejde. Andelen af konstaterede tilfælde udgør efter Forsikring & Pensions opfattelse en brøkdel af problemets faktiske omfang.
Forsikringsbranchens skøn over svindelniveauet bygger efter det oplyste på generelle undersøgelser udført i perioden 1982-1998 om befolkningens generelle tilgang og holdning til forsikringssvindel, bl.a. Rockwoolfondets publikationer. Der henvises bl.a. også til en fælles nordisk rapport om forsikringssvindel fra 1998, som er udarbejdet på initiativ af forsikringsforbundene i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Det fremhæves i forbindelse med rapportens konklusion, at det foreliggende materiale ikke gør det muligt at fastlægge entydige konklusioner, men at materialet dog ikke desto mindre lader grund til at frygte, at svindelniveauet inden for privatskadeområdet udgør op til 10 % af de samlede erstatningsudbetalinger (på ca. 20 mia. kr. årligt) og eventuelt mere inden for visse forsikringsområder.
Forsikring & Pension oplyser afslutningsvist, at svindelniveauet i dag på det samlede privatforsikringsområde er skønnet til 2,5 – 3 mia. kr. Lægger man til grund, at svindelniveauet er uændret siden 1998, skønnes dette til i størrelsesordenen 2 mia. kr. Hvad angår de forsikringer, der vil indgå i det foreslåede register, regner Forsikring & Pension med et årligt svindelniveau på ca. 1 mia. kr. Den samlede erstatningsudbetaling er på ca. 12 mia. kr. årligt. Forsikring & Pension anser det bestemt ikke for urealistisk, at der med oprettelsen af registret vil kunne opnås en svindelreduktion på et trecifret millionbeløb. Hertil kommer den afsmittende effekt, som oprettelsen ifølge Forsikring & Pension vil kunne få på andre forsikringsområder.
3. Datatilsynet skal – efter sagen har været behandlet i Datarådet – udtale følgende:
3.1. Ved brev af 11. april 1996 til Assurandør-Societetet udtalte Registertilsynet – efter forelæggelse for Registerrådet – at oprettelsen af et register med et indhold og et omfang svarende i det væsentlige til det nu påtænkte, ikke var i overensstemmelse med lov om private registre § 3, stk. 1, uanset at formålet med registret måtte anses for anerkendelsesværdigt og et naturligt led i normal forsikringsvirksomhed.
Tilsynet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at registret ville blive landsdækkende, meget stort og indeholdende data om en meget betydelig del af samtlige forsikrede i Danmark, at langt hovedparten af de registrerede ville være registreret, selv om de ikke på nogen måde havde gjort sig skyldig i et ulovligt eller mistænkeligt forhold, at registret måtte antages kun for en meget lille del af de registrerede at ville kunne afsløre egentligt forsikringsmisbrug, og at det efter tilsynets opfattelse reelt ikke kunne sikres, at registret ikke ville blev anvendt til at sortere ærlige, men uheldige, kunder fra.
Kopi af brevet vedlægges til orientering.
3.2. På baggrund af en henvendelse fra Forsikring & Pension anmodede Justitsministeriet ved brev af 16. april 2002 Datatilsynet om at udtale sig om, hvorvidt og i givet fald under hvilke betingelser forsikringshvervet ville kunne oprette et landsdækkende skadesregister efter de gældende regler i persondataloven.
Indholdet og omfanget af registret svarede ifølge det oplyste til det, der blev forelagt Registerrådet i 1996.
Datatilsynet udtalte på daværende tidspunkt – efter forelæggelse for Datarådet – at et landsdækkende register som det beskrevne alene vil kunne oprettes, hvis der foreligger et samtykke hertil fra forsikringstagerne.
Tilsynet lagde i den forbindelse vægt på de samme forhold, som Registertilsynet tidligere havde lagt vægt på, samt på det, som Justitsministeriet i 1998 havde anført i en besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg under behandlingen af et forslag til persondataloven.
Kopi af Datatilsynets udtalelse af 3. juni 2002 vedlægges til orientering.
Som det fremgår af udtalelsen, henvises der endvidere til bemærkningerne til § 6 i lovforslag nr. L 147 af 9. december 1999. Heri anføres bl.a., at behandlingsreglerne i persondataloven § 6, § 7 og § 8 bygger på den forudsætning, at reglerne i videst muligt omfang skal administreres på den måde, at der ikke - uden samtykke - registreres og videregives personoplysninger i videre udstrækning end efter den gældende registerlovgivning (særtrykket, side 96, 2. spalte; side 99, 1. spalte og side 103, 2. spalte).
3.3. Det omtalte svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg er givet under behandlingen af det 1. lovforslag til persondataloven (lovforslag nr. L 82 af 30. april 1998) på et spørgsmål (nr. 8) fra Retsudvalget om, hvorvidt justitsministeren var enig med Forbrugerrådet i, at forslagets § 6, nr. 2 ikke giver hjemmel til, at forsikringsbranchen kan oprette et skadesregister.
I svaret til Folketingets Retsudvalg gengav Justitsministeriet konklusionen fra Registertilsynets ovennævnte udtalelse af 11. april 1996 til Assurandør-Societetet og anførte i forlængelse heraf:
”Med reglerne i lovforslaget, herunder bestemmelserne i lovforslagets § 6, nr. 2, foretages der ikke ændringer på dette punkt. Rådet for Dansk Forsikring & Pension vil således alene kunne oprette et skadesregister af den karakter, som Registertilsynet behandlede i den ovennævnte udtalelse, hvis der foreligger samtykke hertil fra forsikringstagerne, jf. lovforslagets § 6, nr. 1,[nu persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1] sammenholdt med § 11, stk. 2, nr. 2 (vedrørende registrering af personnumre).”
3.4. Det er Datatilsynets opfattelse, at lovligheden af et landsdækkende skadesregister som det, der nu er beskrevet fra Forsikring & Pension, skal vurderes i forhold til behandlingsreglerne i persondatalovens § 6, samt de grundlæggende regler i persondatalovens § 5 om bl.a. saglighed og proportionalitet.
Datatilsynet har herved lagt til grund, at der ikke er tale om behandling af detaljerede oplysninger om eventuel personskades art og omfang, men alene af oplysninger om skadestype og den berørte forsikringsbranche, og at der således ikke vil være tale om følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.
Tilsynet har endvidere noteret sig, at oplysning om personnummeret ikke skulle indgå i registret.
3.5. Under henvisning til det, som Justitsministeriet i forbindelse med lovforberedelsen har anført om rækkevidden af den nye lov, samt de forhold, som tilsynet tidligere har tillagt vægt, finder Datatilsynet, at et fælles landsdækkende skadesregister som det beskrevne alene vil kunne oprettes, hvis der foreligger samtykke hertil fra forsikringstagerne, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1.
Datatilsynet har herved ikke taget stilling til, hvorvidt et register som det foreslåede kan oprettes inden for rammerne af persondatalovens § 5 og dermed databeskyttelsesdirektivets artikel 6.
Datatilsynet har endvidere ikke fundet anledning til at tage stilling til, hvorvidt der ved det foreslåede register er tale om et advarselsregister omfattet af persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 2.
Datatilsynet kan i øvrigt henvise til tilsynets udtalelse af 3. juni 2002.
4. Datatilsynet forventer snarest at offentliggøre dette brev på tilsynets hjemmeside.