Journalnummer: 2004-612-0033
Ved brev af 19. august 2005 har Told- og Skattestyrelsen, nu SKAT, anmodet Datatilsynet om en udtalelse vedrørende indberetningspligt for honorarer til sæddonorer.
Baggrunden for Told- og Skattestyrelsens henvendelse er en verserende sag mellem sædbank A og styrelsen som følge af, at virksomheden er blevet pålagt at foretage indberetning om honorarer, som modtageren (sæddonorerne) har erhvervet endelig ret til.
Datatilsynet har den 23. august 2005 telefonisk og på et møde den 21. september 2005 modtaget oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen om indberetningspligten for honorarer til sæddonorer efter skattelovgivningen.
Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at honorarer til sæddonorer er B-indkomst og udtrykkelig omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1. Styrelsen har desuden oplyst, at donorens navn, adresse og personnummer samt det udbetalte beløb i henhold til skattekontrollovens § 7, stk. 2, skal indberettes. Donornummeret skal således ikke indberettes. Indberetningen kan ske løbende, men skal senest foretages den 20. januar året efter indkomståret, jf. skattekontrollovens § 9A.
Told- og Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at sædbankerne ikke vil være forpligtede til at opbevare identifikationsoplysninger på donorerne i længere tid end til den 20. januar det efterfølgende år. Det er styrelsens opfattelse, at det i forbindelse med en efterfølgende indberetningskontrol vil være tilstrækkeligt, at sædbankerne kan fremvise en samlet dokumentation således, at sædbankerne kan dokumentere, hvilke donornumre der har modtaget honorarer det pågældende indkomstår, men at det ikke er nødvendigt, at koblingen mellem donornummer og navn kan fremvises.
Datatilsynet skal – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – udtale følgende:
Persondataloven indeholder i § 6, stk. 1, forskellige regler for, hvornår registrering, videregivelse og anden behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger såsom navn og adresse må ske.
Behandling, må i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.
Efter Skattekontrollovens § 7A er der indberetningspligt for virksomheder, der har udbetalt honorarer m.v. Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at honorarer til sæddonorer er omfattet af indberetningspligten efter bestemmelsen.
Det er herefter Datatilsynets vurdering, at videregivelse af donorers identitet i form af navn og adresse til skattemyndighederne, kan ske i henhold til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 5, jf. § 7A, stk. 4.
For så vidt angår behandling af oplysninger om donorers personnumre, følger det af persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, at oplysninger om personnumre må behandles, når det følger af lov eller af bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller når den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.
Sædbankerne må således bl.a. behandle oplysninger om personnumre, såfremt det følger af lovgivningen i øvrigt, at sædbankerne f.eks. ved indberetning til offentlige myndigheder skal oplyse om donorers personnumre.
En videregivelse af oplysninger om donorers identitet til skattemyndighederne med hjemmel i skattekontrolloven, kræver samtidig en registrering af donorens identitet i sædbankerne.
Skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1, må således efter Datatilsynets opfattelse medføre, at sædbankerne kan registrere oplysninger om donors navn, adresse og personnummer uden samtykke hertil fra donoren.
Det er desuden Datatilsynets opfattelse, at persondatalovens § 5, stk. 5, medfører, at denne registrering ikke vil kunne opretholdes i længere tid, end hvad der er nødvendigt for at opfylde indberetningspligten i skattekontrollovens § 7A. Oplysningerne vil således skulle slettes i sædbankerne senest den 20. januar året efter betalingen, medmindre donoren har givet udtrykkeligt samtykke til den videre opbevaring af oplysningerne.
Datatilsynet har ved brev af dags dato orienteret sædbank B og sædbank A om tilsynets opfattelse.