Journalnummer: 2004-612-0033

Datatilsynet har nu taget stilling til en række spørgsmål angående sædbankers håndtering af personoplysninger. Sagen, som også omfatter udestående spørgsmål i forhold til sædbank A, har været drøftet på et møde i Datarådet.

Datatilsynets konklusioner, der uddybes nedenfor, kan punktvis sammenfattes således:

1. Datatilsynet finder efter høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at spørgsmålet om, hvorvidt sædbanker må registrere sæddonorers identitet, skal afgøres efter persondataloven og ikke efter lov om kunstig befrugtning.
2. Registrering af donorers identitet i form af navn og adresse kan ske i henhold til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 5, jf. § 7A, stk. 4.
3. Registrering af donorers identitet i form af personnummer kan ske i henhold til persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 1, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 5, jf. § 7A, stk. 4.
4. Opbevaring af godkendte donorers identitet – udover den til brug for indberetning til skattemyndighederne nødvendige periode – kræver udtrykkeligt samtykke fra donorerne i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 2, nr. 2.
5. Registrering og opbevaring af andre ikke-følsomme oplysninger samt følsomme oplysninger om f.eks. helbredsforhold om en registreret donor samt registreringen og opbevaringen af en registreret donors sæd kræver udtrykkeligt samtykke, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 2, nr. 1.
6. Samtykket til registrering skal leve op til persondatalovens krav, hvilket bl.a. indebærer, at donor skal have oplyst, hvor længe sæden og andre oplysninger opbevares.
7. Spørgsmålet om, i hvilket omfang sæd fra registrerede donorer må anvendes i Danmark efter lov om kunstig befrugtning, falder uden for Datatilsynets kompetence efter persondataloven. Sædbankerne henvises til at afklare spørgsmålet med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis sådan sæd ønskes anvendt i Danmark.
8. Videregivelse til skattemyndighederne af oplysninger om donorer kan ske i det omfang, det følger af skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 5, jf. § 7A, stk. 4.
9. Anden videregivelse af oplysninger om donorer kræver udtrykkeligt samtykke i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 2, nr. 1.
10. Et sådant samtykke kræves også i tilfælde, hvor oplysninger i form af sæd eller donornummer, videregives uden angivelse af donors identitet, hvis dennes identitet er registreret i sædbanken.
11. Samtykket til videregivelse skal leve op til persondatalovens krav, hvilket bl.a. indebærer, donor skal have oplyst, hvor længe sæden og andre oplysninger opbevares, donor skal være informeret om, hvorvidt myndigheder i andre lande, det modtagende par, barnet m.v. efterfølgende vil kunne få oplysninger om donorers identitet, donor - såfremt der er tale om videregivelse til et usikkert tredjeland – er informeret om, at der er tale om et land, der i forhold til databeskyttelseslovgivningen anses for usikkert.
12. Et samtykke til registrering og fortsat opbevaring i sædbanken kan tilbagekaldes, hvilket medfører, at alle oplysninger, der kan identificere den pågældende, skal slettes.
13. Samtykke til videregivelse kan tilbagekaldes, indtil videregivelsen har fundet sted, med det resultat, at der efter tilbagekaldelsen ikke må ske yderligere videregivelse.
14. Registrering, videregivelse og anden behandling af almindelige ikkefølsomme oplysninger om donors familiemedlemmer kan ske med hjemmel i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, forudsat, at behandlingen, herunder videregivelsen, alene sker i en ikke umiddelbar personhenførbar form.
15. Registrering, videregivelse og anden behandling af følsomme oplysninger om f.eks. helbredsforhold om donors familiemedlemmer kræver udtrykkeligt samtykke, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Datatilsynet vil imidlertid – som følge af, at Sundhedsstyrelsen stiller krav om kvalitetstestning af donor (bl.a. ved at der specifikt skal indhentes oplysninger om arvelige sygdomme i donors familie) – konsultere Sundhedsstyrelsen om problemstillingen.
16. Datatilsynet forudsætter, at sædbankerne iagttager persondatalovens øvrige regler, herunder bl.a. oplysningspligten, og at tilsynet må tage forbehold for en eventuel ny lovgivning på området.

Datatilsynet skal for så vidt angår sædbank A særligt bemærke, at:

1. Datatilsynet finder det , at sædbank A har videregivet oplysninger om registrerede donorer, uden at tilladelse hertil er indhentet fra tilsynet.
2. Sædbank A enten skal slette identifikationsoplysninger på donorer, som sædbanken er i besiddelse af, eller foretage en ændring af den eksisterende anmeldelse til Datatilsynet.
3. Sædbank A skal give donorer, hvis sæd allerede er eksporteret uden tilstrækkeligt samtykke, de oplysninger, som er relevante for, at donorerne bliver bekendt med deres retsstilling, herunder bl.a. hvorvidt myndigheder i andre lande, det modtagende par, barnet m.v. efterfølgende vil kunne komme i besiddelse af donorernes identitet, samt - såfremt der er tale om videregivelse til et usikkert tredjeland - at der er tale om et land, der i forhold til databeskyttelseslovgivningen anses for usikkert.

En nærmere gennemgang af sagen følger her:

Den 30. juli 2001 anmeldte sædbank A behandlingen ”Administration af personoplysninger om donorer, reserventer og deponenter hos sædbank A” til Datatilsynet.

Datatilsynet udtalte ved brev af 3. april 2002, at tilsynet var indstillet på at meddele tilladelse til behandlingen, og tilsynet meddelte ved brev af 1. maj 2002 endelig tilladelse til behandlingen på en række vilkår.

Sædbank A fremsendte i brev af 24. juni 2004 en anmodning om ændring af sædbank A’s eksisterende anmeldelse.

I ændringsanmeldelsen anmodede sædbank A om tilladelse til følgende:

1. at registrere forhold vedrørende donors straffeattest
2. at fortsætte registreringen af donors identitet efter karantænefrigivelse i 10 år efter salg af sidste enhed
3. at foretage elektronisk registrering af donorers identitet (sædbank A fremsatte to alternative forslag under henholdsvis punkt 3 og 4)
4. at foretage elektronisk registrering af donorers identitet (sædbank A fremsatte to alternative forslag under henholdsvis punkt 3 og 4)
5. at registrere donors identitet i op til 25 år efter krav fra New York State Health Department ved eksport til staten New York, USA
6. at registrere, opbevare og udlevere donors identitet til rekvirerende klinikker i Australien og England eller direkte til The Human Fertilisation & Embryology Autority (HFEA) ved eksport til England eller Australien
7. at registrere identiteten på ikke-anonyme donorer, som genetisk afkom, f.eks. når de er fyldt 18 år, har krav på at kunne kontakte.

Datatilsynet foretog den 3. august 2004 inspektion hos sædbank A. Referat af inspektionen er tidligere fremsendt til sædbanken. Under inspektionen konstaterede tilsynet bl.a., at sædbank A med henblik på salg af sæd til USA har påbegyndt registrering af ikke-anonyme donorer. Tilsynet konstaterede endvidere, at virksomheden siden 1999 har leveret sæd til ca. 10 forskellige klinikker i England.

Sagen blev behandlet i Datarådet på møde den 7. oktober 2004, hvorefter Datatilsynet ved brev af 13. april 2005 besvarede en række spørgsmål, som anmodningen om ændring af anmeldelsen gav anledning til. For så vidt angår registrering af ikke-anonyme donorer – herunder udlevering af oplysninger om donorers identitet til andre lande, hvortil der er eksporteret sæd, med henblik på eventuel senere videregivelse til donorbarnet - samt slettefrist for personoplysninger valgte tilsynet at indhente en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til brug for besvarelsen af sædbank A’s anmodning.

Ved brev af 28. april 2005 har sædbank A imidlertid trukket anmodningen af 24. juni 2004 i sin helhed tilbage som følge af, at skattemyndighederne har pålagt virksomheden at foretage indberetning om honorarer til sæddonorer.

Ved e-post af 20. maj 2005 har sædbank A sendt Datatilsynet kopi af virksomhedens brev af 19. maj 2005 til Skatteministeren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 23. maj 2005 besvaret Datatilsynets spørgsmål.

Endelig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i e-post af 26. maj 2005 besvaret et spørgsmål fra sædbank A vedrørende sæddonorers anonymitet. Svaret er sendt i kopi til Datatilsynet.

Datatilsynet har ved telefonsamtale den 31. maj 2005 indhentet supplerende oplysninger fra sædbank A.

Datatilsynet har ved brev af 31. maj 2005 oplyst til sædbank A, at spørgsmålet om, hvorvidt en tilladelse til opbevaring af identifikationsoplysninger på donorer efter karantænefrigivelse af den pågældende donors sæd kan gives, samt på hvilke vilkår en sådan tilladelse i givet fald vil skulle gives, beror på en principiel beslutning i tilsynet, og at tilsynet vil foretage en vurdering af, om sædbankerne kan opbevare identifikationsoplysninger på donorer efter karantænefrigivelse af den pågældende donors sæd, samt under hvilke betingelser der vil kunne ske videregivelse af oplysninger om donorer til skattemyndighederne.

Datatilsynet har endvidere telefonisk indhentet supplerende oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 11. og 17. august 2005.

Told- og Skattestyrelsen har ved brev af 19. august 2005 anmodet Datatilsynet om en udtalelse vedrørende indberetningspligt for honorarer til sæddonorer.

Datatilsynet har efterfølgende den 23. august 2005 telefonisk og på et møde den 21. september 2005 modtaget oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen, om indberetningspligten for honorarer til sæddonorer efter skattelovgivningen. Tilsynet har samtidig hermed besvaret forespørgslen fra Told- og Skattestyrelsen. Kopi af brevet vedlægges til orientering.

Datatilsynet har endelig ved telefonsamtale den 27. september 2005 indhentet oplysninger fra Sundhedsstyrelsen. Kopi af tilsynets telefonnotat vedlægges til orientering.

Datatilsynets udtalelse

1. Persondatalovens anvendelsesområde

Persondataloven gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Loven gælder tillige for anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2. Dette gælder dog ikke reglerne i lovens kapitel 8 og 9.

Efter Datatilsynets opfattelse er en struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner, omfattet af persondatalovens definition af et manuelt register, jf. § 1, stk. 1.

Ved “personoplysninger” forstås ifølge lovens § 3, nr. 1, enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede).

Efter lovens forarbejder skal der ved udtrykket ”identificerbar person” forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres, bl.a. ved et identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er særlige for en given persons fysiske, fysiologiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

Omfattet af begrebet personoplysninger er herefter oplysninger, som kan henføres til en fysisk person, selv om dette forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer, som f.eks. løbenummer.

Omfattet vil ligeledes bl.a. være oplysninger, som foreligger i form af billede, personens stemme, fingeraftryk eller genetiske kendetegn. Ved spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en personoplysning i bestemmelsens forstand, er det uden betydning, hvorvidt identifikationsoplysningen er alment kendt eller umiddelbart tilgængelig.

Også de tilfælde, hvor der kun for den indviede vil være muligt at forstå, hvem en oplysning vedrører, er omfattet af definitionen. Det er med andre ord tilstrækkeligt, at der i forbindelse med behandlingen er etableret en ordning med et løbenummer eller lignende, f.eks. et medlemsnummer eller journalnummer.

Er f.eks. navn eller adresse erstattet af en kode, der kan føres tilbage til den oprindelige individuelle personoplysning, vil der stadigvæk være tale om en personoplysning.

Krypterede oplysninger er dermed også omfattet, så længe nogen kan gøre oplysningerne læsbare og dermed identificere de personer, som oplysningerne vedrører. Oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke længere kan identificeres, er naturligvis ikke omfattet af definitionen.

Ved afgørelse af, om en person er identificerbar, skal alle hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identificere den pågældende enten af den dataansvarlige eller af enhver anden person, tages i betragtning.

I de tilfælde, hvor sædbank A opbevarer identifikationsoplysninger på donorer –f.eks. i de tilfælde, hvor der som oplyst på Datatilsynets inspektion registreres oplysninger om ikke-anonyme donorer med henblik på salg af sæd til USA, vil identifikationsoplysninger og helbredsoplysninger m.v. om donorer være personoplysninger omfattet af persondataloven. De oplysninger, der indeholdes i sæden, vil ligeledes være personoplysninger.

2. Persondataloven eller lov om kunstig befrugtning

Datatilsynet har overvejet, om der i lov om kunstig befrugtning er foretaget en regulering af sædbankers behandling af oplysninger om donorer, og om denne regulering i givet fald skal anvendes i stedet for persondataloven.

Det følger af bemærkningerne til § 18 i lov om kunstig befrugtning, at det med hensyn til sæddonors anonymitet forudsættes, at den hidtidige retstilstand opretholdes, hvorefter de etablerede sædbanker sikrer sæddonorerne fuld anonymitet, således at ingen, hverken sædbanken, barnet eller andre senere kan opsøge vedkommende. Tilsvarende er der fuld anonymitet for sæddonor med hensyn til oplysninger om, hvilke børn hans sæd har bragt til verden.

I medfør af ovennævnte lov har sundhedsministeren i bekendtgørelse nr. 728 af 17. september 1997 om kunstig befrugtning udstedt nærmere regler for bl.a. anvendelsen af donorsæd. Af bekendtgørelsens § 15 følger, at sæddonor skal være anonym for det modtagende par og barnet, ligesom donor ikke må få oplysning om parrets ellers barnets identitet.

Lov om kunstig befrugtning omhandler kun lægelig behandling, og tilsvarende er forskrifter udstedt i medfør af denne lov således kun direkte gældende ved lægelig behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for Datatilsynet tilkendegivet, at sædbankers registrering af oplysninger om donorers identitet ikke er reguleret i den gældende lovgivning om kunstig befrugtning.

Herefter finder Datatilsynet, at spørgsmålet om, hvorvidt sådanne registreringer kan ske, skal afgøres efter persondataloven og ikke efter lov om kunstig befrugtning.

Spørgsmålet om, i hvilket omfang sæd fra donorer, hvis identitet er registreret i sædbanken, må anvendes i Danmark efter lov om kunstig befrugtning, finder Datatilsynet falder uden for tilsynets kompetence efter persondataloven. Tilsynet skal henvise sædbank A til at afklare dette med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, såfremt sådan sæd ønskes anvendt i Danmark.

3. Persondatalovens behandlingsregler

3.1. Almindelige ikke-følsomme oplysninger

Persondataloven indeholder i § 6, stk. 1, forskellige regler for, hvornår registrering, videregivelse og anden behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger såsom navn, adresse og uddannelse må ske.

Efter lovens § 6, stk. 1, nr. 1, må behandling finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. De nærmere krav til et sådant samtykke findes i lovens § 3, nr. 8, jf. nedenfor.

Behandling må i henhold til § 6, stk. 1, nr. 2, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan aftale.

Behandling må i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3, endvidere finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

Efter § 6, stk. 1, nr. 6, må behandling finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

Efter § 6, stk. 1, nr. 7, må behandling endelig finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningen videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

En betingelse for at kunne anvende sidstnævnte bestemmelse er, at den dataansvarlige har foretaget en vurdering af, hvorvidt hensynet til den registreredes interesser overstiger hensynet til de interesser, der ønskes forfulgt med behandlingen, og at denne vurdering falder ud til fordel for de interesser, der ønskes forfulgt.

Vurderingen af behandlingens nødvendighed afhænger af, hvilken form for behandling, der er tale om. Det vil således skulle vurderes separat, om det er nødvendigt, at oplysninger indsamles, registreres, videregives, m.v. Der vil endvidere skulle henses til, hvilken type oplysninger der er tale om.

Det er Datatilsynets vurdering, at registrering af donorers identitet i form af navn og adresse kan ske uden samtykke i henhold til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 5, jf. § 7A, stk. 4. Det er endvidere tilsynets vurdering, at videregivelse af disse oplysninger til skattemyndighederne kan ske i henhold til skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 5, jf. § 7A, stk. 4. Det er samtidig tilsynets vurdering, at opbevaring af disse oplysninger – udover den til brug for indberetning til skattemyndighederne nødvendige periode – samt anden videregivelse end til brug for skattemyndighederne kræver udtrykkeligt samtykke fra donorerne i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1.

Det er endvidere Datatilsynets vurdering, at registrering, opbevaring og anden behandling af andre ikke-følsomme oplysninger om donorer end navn og adresse kræver udtrykkeligt samtykke i henhold til lovens § 6, stk. 1, nr. 1.

3.2. Følsomme oplysninger

Reglerne for, hvornår behandling af følsomme oplysninger må finde sted, fremgår af persondatalovens §§ 7 og 8.

Oplysninger om helbredsmæssige forhold – det vil sige en fysisk persons tidligere, nuværende og fremtidige fysiske eller psykiske tilstand samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende nydelsesmidler – samt andre følsomme oplysninger såsom racemæssig eller etnisk baggrund, religiøs eller filosofisk overbevisning og oplysninger om seksuelle forhold må efter lovens § 7, stk. 1, som udgangspunkt ikke behandles.

I lovens § 7 stk. 2-7 findes der en række undtagelser herfra.

Behandling af de nævnte oplysninger kan bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

Ifølge lovens § 7, stk. 5, må behandling af de nævnte følsomme oplysninger også ske, hvis behandlingen af oplysningerne er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling, eller forvaltning af læge- eller sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt.

Det er over for Datatilsynet gjort gældende (af en anden sædbank), at bestemmelsen i § 7, stk. 5, bør kunne finde anvendelse. Sædbanken har henvist til, at sædbanken - udover direktøren - har en medicinsk direktør, og at sædbanken bl.a. er ejet af læger.

Den anden sædbank har endvidere henvist til, at det danske sundhedsvæsen forlanger, at sædbankerne screener donor og donors familie, og at sædbanken ikke vil kunne levere sæd med samme sikkerhed til sundhedsvæsenet, hvis sædbanken ikke må behandle oplysninger om racemæssig baggrund samt helbredsforhold om donors familiemedlemmer.

Sædbanken har endelig henvist til, at de private sædbanker er eneste leverandør af sæd til sundhedsvæsenet, og at den behandling af oplysninger, der sker hos sædbankerne, må ses i sammenhæng med behandlingen for barnløshed.

Det er Datatilsynets vurdering, at behandling af oplysninger om donorer i en sædbank ikke er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling. Tilsynet finder heller ikke, at behandlingen er nødvendig med henblik på forvaltning af læge- og sundhedstjenester. Tilsynet finder således ikke, at bestemmelsen i § 7, stk. 5, vil kunne finde anvendelse på behandling af oplysninger i sædbanken. Tilsynet lægger herved bl.a. vægt på, at en donors afgivelse af sæd ikke har direkte forbindelse til forvaltning af læge- og sundhedstjenester, som behandling af barnløse henhører under.

Datatilsynet lægger endvidere vægt på, at en betingelse for at anvende § 7, stk. 5, er, at behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt. Selv om det er en læge i sædbanken, der foretager registreringen af oplysningerne, er den dataansvarlige for behandlingen virksomheden, altså den pågældende sædbank, der ikke er underlagt en sådan lovbestemt tavshedspligt. Det forhold, at sædbanken lader en læge forestå registreringen eller det forhold, at enkelte af de ansatte i kraft af uddannelse og autorisation er omfattet af regler om tavshedspligt i deres virke, kan efter tilsynets opfattelse ikke bringe forholdet ind under bestemmelsens anvendelsesområde.

Oplysninger om andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte kan i henhold til persondatalovens § 8, stk. 4, behandles af private dataansvarlige, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede. Det følger endvidere af § 8, stk. 6, at oplysninger omfattet af § 8, stk. 4, i øvrigt kan finde sted, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt.

Det er herefter Datatilsynets konklusion, at en sædbank kun med et udtrykkeligt samtykke fra den registrerede kan behandle (herunder videregive) oplysninger om helbredsmæssige forhold, racemæssig eller etnisk baggrund, religiøs eller filosofisk overbevisning, seksuelle forhold samt andre rent private forhold.

Det er endvidere Datatilsynets vurdering, at registrering, opbevaring, videregivelse og anden behandling af donorers og deponenters sæd ligeledes kræver udtrykkeligt samtykke fra donorerne.

3.3. Personnummer

For så vidt angår behandling af oplysninger om personnumre, følger det af persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, at oplysninger om personnumre må behandles, når det følger af lov eller af bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller når den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.

Sædbank A må således registrere oplysninger om donorers personnumre, hvis der er meddelt udtrykkeligt samtykke. Samtykket skal opfylde persondatalovens krav.

Sædbank A må tillige behandle oplysninger om personnumre, hvis det følger af lovgivningen i øvrigt, at sædbank A f.eks. ved indberetning til offentlige myndigheder skal oplyse om donorers personnumre.

Det er herefter Datatilsynets opfattelse, at sædbank A kan behandle oplysninger om donorers personnumre i henhold til persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 1, jf. skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 5, jf. § 7A, stk. 4. Det er samtidig tilsynets vurdering, at opbevaring af disse oplysninger – udover den til brug for indberetning til skattemyndighederne nødvendige periode – samt anden videregivelse end til brug for skattemyndighederne kræver udtrykkeligt samtykke fra donorerne i overensstemmelse med persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 2.

4. Behandling af oplysninger om deponenter og reserventer

Det er Datatilsynets vurdering, at de oplysninger af ikke-følsom karakter, som deponenter og reserventer selv afgiver til sædbank A i forbindelse med deponering og reservation af sæd, normalt må registreres af sædbanken i medfør af lovens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2. Anden behandling af ikke-følsomme oplysninger om deponenter og reserventer vil efter tilsynets umiddelbare vurdering kræve udtrykkeligt samtykke fra den registrerede.

Behandling af deponenter og reserventers personnumre kræver udtrykkeligt samtykke, jf. persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 2.

Det er endvidere Datatilsynets vurdering, at behandling af oplysninger om deponenters helbredsforhold kræver udtrykkeligt samtykke i henhold til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.

Under henvisning til det i anmeldelsen anførte lægger Datatilsynet i øvrigt til grund, at sædbank A ikke behandler følsomme oplysninger – herunder om helbredsforhold – for så vidt angår reserventer, og at sædbank A ikke – udover oplysninger om helbredsforhold – behandler følsomme oplysninger for så vidt angår deponenter.

Datatilsynet går ligeledes ud fra, at sæd der opbevares på vegne af deponenter, ikke er overdraget til sædbank A med henblik på andet end opbevaring. Dette medfører efter tilsynets opfattelse, at det ikke er sædbank A men den enkelte deponent, der som dataansvarlig har ret til at råde over sæden. Forholdet mellem sædbank A og deponenten – herunder kravene for sædbank A’s håndtering af sæden – må efter tilsynets opfattelse være fastlagt i parternes aftale.

5. Behandling af oplysninger om familiemedlemmer

5.1. Er oplysninger om donors familiemedlemmer omfattet af persondataloven?

Sædbank A har på Datatilsynets inspektion oplyst, at sædbanken behandler oplysninger om donorernes familiemedlemmer. Der behandles oplysninger om uddannelse, erhverv og fødselsdag samt helbredsmæssige oplysninger, som behandles for at kunne fastslå, om der eventuelt er arvelige sygdomme i donors familie. Donor udspørges bl.a. om forældres og bedsteforældres helbredsmæssige forhold, og lægen noterer sygdomme samt eventuel dødsårsag manuelt på donors registreringsskema.

Det er endvidere oplyst, at der for så vidt angår donorer, som har accepteret, at sæden overføres til USA, desuden behandles en række øvrige oplysninger om familiemedlemmerne. Der er tale om oplysninger om helbredsmæssige forhold samt etnisk oprindelse. Oplysningerne registreres i donors såkaldte ”extended profiles”.

På det foreliggende grundlag er det Datatilsynets opfattelse, at der er tale om personoplysninger, og at lægens notater må antages at udgøre anden ikkeelektronisk systematisk behandling, som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden. Endvidere behandles (og videregives) oplysningerne elektronisk om end i en ikke umiddelbar personhenførbar form.

Det er herefter Datatilsynets opfattelse, at behandling af oplysninger om donorers familiemedlemmer er omfattet af persondatalovens § 1, stk. 1 og 2.

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at sædbank A har påbegyndt registrering og opbevaring af identiteten på donorerne. Det vil derfor være forholdsvis enkelt at finde frem til identiteten på den pågældendes familiemedlemmer.

5.2. Betingelserne for behandling af oplysninger om donorers familiemedlemmer

Behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om alder og den familiemæssige relation, skal ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-7.

Behandling kan herefter bl.a. ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse, jf. § 6, stk. 1, nr. 7. Det er Datatilsynets vurdering, at hjemmel ikke vil kunne søges i bestemmelserne i § 6, stk. 1, nr. 2-6.

Afgørende for, om behandling af oplysningerne kan ske uden samtykke, er således, om behandlingen forfølger en berettiget interesse, og om hensynet til den registrerede overstiger denne interesse.

Det er oplyst til Datatilsynet, at amerikanske aftagere af donorsæd ønsker så fyldestgørende information om både donor og dennes familie som muligt for derigennem at få oplysninger om et eventuelt resulterende barns biologiske ophav, og at sædbank A som kommerciel virksomhed har et naturligt ønske om at imødekomme markedets behov.

Det må endvidere forventes, at et krav om indhentelse af samtykke fra familiemedlemmer vil afholde potentielle donorer fra at henvende sig til sædbanken, idet disse potentielle donorer ikke ønsker at inddrage familiemedlemmerne i deres aktivitet som sæddonor.

Efter Datatilsynets opfattelse vil sædbank A med registrering af ikke-følsomme oplysninger om donorers familiemedlemmer forfølge interesser, der ikke kan siges at være uberettigede.

Det er således Datatilsynets vurdering, at sædbank A vil kunne behandle oplysninger om donorers familiemedlemmer med hjemmel i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, forudsat at behandling, herunder videregivelse, alene sker i en ikke umiddelbar personhenførbar form, dvs. uden navne og adresser og lignende oplysninger, der umiddelbart vil kunne identificere den pågældende.

For så vidt angår følsomme oplysninger om donorers familiemedlemmers racemæssige baggrund samt helbredsmæssige forhold, følger det af persondatalovens § 7, stk. 1, at sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke må behandles.

Efter lovens § 7, stk. 2, må behandling af sådanne oplysninger bl.a. ske, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

Det følger endvidere af persondatalovens § 7, stk. 5, at bestemmelsen i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling, eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt.

Som beskrevet ovenfor har en sædbank gjort gældende, at § 7, stk. 5, bør kunne finde anvendelse.

Det er imidlertid Datatilsynets vurdering, at heller ikke behandling af oplysninger om donors familiemedlemmer i en sædbank er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling. Tilsynet finder heller ikke, at behandlingen er nødvendig med henblik på forvaltning af læge- og sundhedstjenester. Tilsynet finder således ikke, at bestemmelsen i § 7, stk. 5, vil kunne finde anvendelse på behandling af oplysninger i sædbanken. Tilsynet lægger herved bl.a. vægt på, at en donors afgivelse af sæd ikke har direkte forbindelse til forvaltning af læge- og sundhedstjenester, som behandling af barnløse henhører under.

Som i forhold til donorerne lægger Datatilsynet endvidere vægt på, at en betingelse for at anvende § 7, stk. 5, er, at behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt. Hos den pågældende sædbank registreres oplysningerne af en læge, men den dataansvarlige for behandlingen er selve virksomheden, der ikke er underlagt en sådan lovbestemt tavshedspligt. Det forhold, at sædbanken lader en læge forestå registreringen eller det forhold, at enkelte af de ansatte i kraft af uddannelse og autorisation er omfattet af regler om tavshedspligt i deres virke, kan efter tilsynets opfattelse ikke bringe forholdet ind under bestemmelsens anvendelsesområde.

Sædbankers behandling af oplysninger om racemæssig baggrund og helbredsforhold for donorers familiemedlemmer er ifølge det oplyste eller Datatilsynet bekendt heller ikke reguleret i særlovgivningen.

Det er herefter Datatilsynets opfattelse, at behandling af helbredsmæssige og andre følsomme oplysninger om donors familiemedlemmer alene vil kunne ske med udtrykkeligt samtykke, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

Som oven for nævnt har Sundhedsstyrelsen imidlertid oplyst, at det er helt centralt – og et krav fra sundhedsmyndighederne – at kvalitetsteste donor (bl.a. ved specifikt at indhente oplysninger om arvelige sygdomme i donors familie), således at donor ikke videregiver arvelige sygdomme.

Henset til, at en sædbank over for Datatilsynet har oplyst, at der ikke indhentes samtykke fra familiemedlemmerne – dette vil i mange tilfælde ikke være muligt, da donor ikke vil inddrage familien i hans aktivitet som sæddonor – har Datatilsynet besluttet at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen med henblik på en drøftelse/afklaring af, hvad intentionen har været med de nævnte regler. Kopi af tilsynets brev af dags dato til styrelsen vedlægges til orientering.

Indtil en endelig afklaring af spørgsmålet har fundet sted, finder Datatilsynet ikke at kunne give tilladelse til, at der behandles følsomme oplysninger om familiemedlemmer uden samtykke. Vilkår 6 i tilsynets tilladelse – se nedenfor – vil imidlertid kunne tages op til revision, hvis der findes en løsning, hvor oplysningerne kan behandles uden samtykke.

6. Kravene til samtykket

I persondatalovens § 3, nr. 8, er den registreredes samtykke defineret som enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling.

Et samtykke skal meddeles i form af en viljestilkendegivelse fra den registrerede. Heraf følger, at et samtykke som udgangspunkt skal meddeles af den registrerede selv. Der er dog intet til hinder for, at et samtykke meddeles af en person, som af den registrerede er meddelt fuldmagt hertil.

Der gælder ikke noget formkrav til et samtykke. Der kan således være tale om såvel skriftligt som mundtligt samtykke fra den registrerede, ligesom samtykket også vil kunne gives digitalt. Da bevisbyrden for, at der foreligger et samtykke, der opfylder lovens krav, påhviler den dataansvarlige, må det dog anbefales, at et samtykke i videst muligt omfang afgives skriftligt.

Herudover skal der være tale om et specifikt samtykke. I kravet herom ligger, at et samtykke skal være konkretiseret i den forstand, at det klart og utvetydigt fremgår, hvad det er, der meddeles samtykke til. Det skal således af et meddelt samtykke fremgå, hvilke typer af oplysninger der må behandles, hvem der kan foretage behandling af oplysninger om den samtykkende, og til hvilke formål behandlingen kan ske.

Endelig skal samtykket være informeret i den forstand, at den samtykkende skal være klar over, hvad det er, vedkommende meddeler samtykke til. Den dataansvarlige må således sikre sig, at der gives den registrerede tilstrækkelig information til, at den pågældende kan vurdere, hvorvidt samtykke bør meddeles.

Herudover skal et samtykke ifølge lovens behandlingsregler, være udtrykkeligt. Dette vil ifølge bemærkningerne sige, at den dataansvarlige ikke vil kunne opnå stiltiende eller indirekte tilslutning til behandling af oplysningerne.

Det samtykke som sædbank A baserer sin registrering og anden behandling på, skal leve op til persondatalovens krav. Dette indebærer efter Datatilsynets opfattelse bl.a., at donor skal have oplyst, hvor længe sæden og andre oplysninger opbevares. Det indebærer endvidere bl.a., at donorerne skal være informeret om, hvorvidt myndigheder i andre lande, det modtagende par, barnet m.v. efterfølgende vil kunne få oplysninger om donorers identitet. Det indebærer endvidere bl.a., at donor – hvis der er tale om videregivelse til et usikkert tredjeland – er informeret om, at der er tale om et land, der i forhold til databeskyttelseslovgivningen anses for usikkert.

Den registrerede kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbagekalde et samtykke, jf. lovens § 38. Virkningen heraf vil i givet fald være, at den behandling af oplysninger, som den registrerede tidligere har meddelt sit samtykke til, ikke længere må finde sted. Derimod kan den registrerede ikke tilbagekalde sit samtykke med tilbagevirkende kraft.

I øvrigt skal sædbank A være opmærksom på de generelle behandlingsbetingelser i persondatalovens § 5, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål.

Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

7. De registreredes rettigheder

Sædbank A skal desuden iagttage reglerne om den registreredes rettigheder, som findes i persondatalovens afsnit III (kapitel 8-10).

7.1. Oplysningspligt

Lovens kapitel 8 indeholder regler om oplysningspligt over for den registrerede.

I tilfælde, hvor oplysninger er indsamlet hos den registrerede selv, følger det af persondatalovens § 28, at den dataansvarlige eller dennes repræsentant skal give den registrerede meddelelse om den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet samt formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt. Den dataansvarlige skal endvidere give meddelelse om alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser.

Lovens § 28, stk. 2, samt § 30 indeholder undtagelsesbestemmelser til oplysningspligten i § 28, stk. 1.

Det afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt der vil kunne gøres undtagelse fra oplysningspligten. Der henvises i øvrigt til Datatilsynets rettighedsvejledning, punkt 2.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne om oplysningspligt iagttages i forbindelse med indsamling af oplysninger om donorer og deponenter.

Det er i den forbindelse Datatilsynets opfattelse, at sædbank A ved indsamling af oplysninger om donoren skal give denne fyldestgørende information om, at der vil ske videregivelse af oplysninger til skattemyndighederne, og at donors eventuelle tilbagekaldelse af et samtykke i henhold til persondatalovens § 38 (jf. nedenfor) til sædbank A’s behandling af personoplysninger ikke omfatter donors navn, adresse og personnummer, da sædbank A efter skattekontrolloven er forpligtet til at behandle disse oplysninger.

7.2. Tilbagekaldelse af samtykke

Af persondatalovens § 38 følger, at den registrerede kan tilbagekalde et samtykke. I bemærkningerne til bestemmelsen er anført, at dette kan ske på hvilket som helst tidspunkt. Et samtykke kan ikke tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft. Virkningen heraf vil derfor være, at den behandling af oplysninger, som den registrerede har meddelt sit samtykke til, normalt ikke må finde sted fremover. Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om oplysningerne i så fald skal slettes eller blokeres.

Hvis en sæddonor tilbagekalder sit samtykke til, at sædbank A opretholder en registrering af hans identitet, er konsekvensen efter Datatilsynets opfattelse, at alle oplysninger, der kan identificere den pågældende, skal slettes.

Dette gælder efter Datatilsynets opfattelse, uanset om lovgivningen i det land, hvortil sæden er solgt, stiller krav om, at sædbanken opbevarer identiteten, idet sådan lovgivning ikke har forrang frem for persondataloven.

Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at et samtykke til videregivelse kan tilbagekaldes, indtil videregivelsen har fundet sted, med det resultat, at der efter tilbagekaldelsen ikke må ske yderligere videregivelse.

Det er endelig Datatilsynets opfattelse, at en tilbagekaldelse af et samtykke til behandling af personoplysninger også omfatter den sæd, som stadig er i sædbank A’s besiddelse, hvis sæden er personhenførbar. I det omfang sæd, som er reserveret af recipienter, der f.eks. tidligere har benyttet en bestemt donor, er at betragte som ”overdraget”, vil samtykket til behandling af denne sæd ikke kunne tilbagekaldes.

Retten til at tilbagekalde et samtykke givet i medfør af persondatalovens regler bør efter Datatilsynets opfattelse ikke få økonomiske konsekvenser for donor og bør derfor kunne udøves vederlagsfrit.

8. Overførsel af oplysninger til tredjelande

Det er på Datatilsynets inspektion oplyst, at der er påbegyndt overførsel af oplysninger til tredjelande.

Det fremgår af persondatalovens § 27, stk. 1, at der kun må overføres oplysninger til tredjelande, der sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, jf. dog stk. 3.

I lovens § 27, stk. 3, findes en række undtagelser til bestemmelsen i § 27, stk. 1. Herefter kan overførsel bl.a. ske med den registreredes udtrykkelige samtykke (jf. stk. 3, nr. 1).

Herudover har Europa-Kommissionen etableret visse muligheder for at overføre oplysninger til tredjelande. Det drejer som om forskellige standardkontrakter samt den såkaldte “Safe-Habour”-ordning.

Hvis aftagerlandet er et ikke-sikkert tredjeland, og der derfor skal findes en selvstændig hjemmel til overførsel af oplysningerne i § 27, stk. 3, er det Datatilsynets opfattelse, at hjemmel til at overføre oplysninger til et tredjeland alene vil kunne søges i reglen om udtrykkeligt samtykke i § 27, stk. 3, nr. 1, eller ved brug af en af de løsninger Kommissionen har etableret.

Samtykket skal leve op til persondatalovens krav, jf. ovenfor. Det indebærer efter Datatilsynets vurdering bl.a., at donorerne i forbindelse med samtykke til videregivelse af oplysninger til usikre tredjelande, skal være informeret om, at der er tale om et land, der i forhold til databeskyttelseslovgivningen anses for usikkert.

Som oven for nævnt konstaterede Datatilsynet på inspektionen hos sædbank A, at sædbank A med henblik på salg af sæd til USA har påbegyndt registrering af ikke-anonyme donorer. Sædbank A har endvidere oplyst telefonisk over for tilsynet, at det ikke kan udelukkes, at virksomheden stadig er i besiddelse af identifikationsoplysninger på nogle af de donorer, hvis sæd allerede er eksporteret.

Det er Datatilsynets opfattelse, at sædbank A skal give de donorer, hvis sæd er eksporteret til et usikkert tredjeland oplysning om, at der er tale om et land, der i forhold til databeskyttelseslovgivningen anses for usikkert.

9. Datasikkerhed

Persondatalovens kapitel 11 indeholder regler om behandlingssikkerhed. I § 41, stk. 1, er det fastsat, at personer, virksomheder m.v., der udfører arbejde under den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til oplysninger, kun må behandle disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Det følger desuden af § 41, stk. 3, at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeren fastsat nærmere regler om de i § 41, stk. 3, anførte sikkerhedsforanstaltninger. Sikkerhedsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning gælder imidlertid alene for behandling af personoplysninger, som foretages for den offentlige forvaltning ved brug af elektronisk databehandling.

Under henvisning til karakteren af de oplysninger, som sædbank A behandler, finder Datatilsynet, at virksomheden bør iagttage de i sikkerhedsbekendtgørelsen fastsatte retningslinier med henblik på at overholde den generelle sikkerhedsbestemmelse i persondatalovens § 41, stk. 3. Herudover skal tilsynet understrege, at de overordnede krav til datasikkerheden i persondatalovens kapitel 11 også gælder i forhold til de personoplysninger, der behandles uden brug af edb, f.eks. oplysninger i form af biologisk materiale.

10. Tilladelse fra Datatilsynet

Såfremt sædbank A herefter ønsker at ændre sin anmeldelse, således at virksomheden kan behandle oplysninger om registrerede donorer, vil Datatilsynet være indstillet på at meddele tilladelse.

Datatilsynets tilladelse vil i givet fald blive givet i lyset af, hvad sædbank A måtte anføre i sin ændringsanmeldelse. Det må forventes, at tilladelse vil blive meddelt på følgende vilkår, som tilsynet også har givet i tilladelsen til en anden sædbank:

1. Indsamling, registrering og anden behandling af følsomme oplysninger må alene ske med den registreredes udtrykkelige samtykke.
2. Opbevaring af donorers identitet i form af navn, adresse og personnummer – udover den til brug for indberetning til skattemyndighederne nødvendige periode – kræver udtrykkeligt samtykke.
3. Videregivelse af donorers identitet i form af navn, adresse og personnummer – udover til brug for indberetning til skattemyndighederne – kræver udtrykkeligt samtykke.
4. Registrering, opbevaring, videregivelse og anden behandling af andre ikkefølsomme oplysninger om donorer samt registrering, opbevaring, videregivelse og anden behandling af donorers sæd kræver udtrykkeligt samtykke.
5. Registrering af deponenter og reserventers identitet i form af personnummer kræver udtrykkeligt samtykke.
6. Registrering, videregivelse og anden behandling af følsomme oplysninger om donorers familiemedlemmer kræver udtrykkeligt samtykke.
7. Samtykker skal opfylde persondatalovens krav. Samtykker kan til enhver tid tilbagekaldes.
8. Sædbank A skal iagttage persondatalovens øvrige regler, herunder bl.a. oplysningspligten.
9. Fremsendelse af prøver med biologisk materiale til analyse skal ske i en for modtageren ikke personhenførbar form.
10. Prøver med biologisk materiale og biologisk materiale i biobanker skal opbevares forsvarligt aflåst, således at uvedkommende ikke har adgang til det og på en sådan måde, at det sikres, at materialet ikke fortabes, forringes eller hændeligt eller ulovligt tilintetgøres.
11. Biologisk materiale, der er mærket med personnummer eller navn, skal opbevares under iagttagelse af særlige sikkerhedshensyn.
12. Der skal fastsættes interne retningslinier i sædbanken for opbevaring af biologisk materiale. Retningslinierne skal ajourføres mindst én gang om året.
13. Behandlingen af personoplysninger, der foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, skal i øvrigt ske under iagttagelse af de sikkerhedskrav, der er beskrevet i sikkerhedsbekendtgørelsen.
14. Forinden iværksættelse af ændringer i de oplysninger, som er meddelt Datatilsynet i forbindelse med udstedelse af tilladelsen, skal tilsynets tilladelse indhentes.

11. Afsluttende bemærkninger

Det følger af persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 1, at forinden iværksættelse af en behandling, som er omfattet af anmeldelsespligten i § 48, skal Datatilsynets tilladelse indhentes, når behandlingen omfatter oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4.

Det følger endvidere af § 50, stk. 5, at tilsynet i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1, kan fastsætte nærmere vilkår for udførelsen af behandlingerne til beskyttelse af de registreredes privatliv.

Datatilsynet har konstateret, at sædbank A har videregivet oplysninger om registrerede donorer, uden at tilladelse hertil er indhentet fra Datatilsynet.

Datatilsynet finder dette forhold beklageligt.

Datatilsynet har endvidere konstateret, at sædbank A med henblik på salg af sæd til USA har påbegyndt registrering af ikke-anonyme donorer. Samtidig har sædbank A trukket sin anmodning om ændring af den eksisterende anmeldelse til Datatilsynet tilbage.

Datatilsynet skal derfor henstille, at sædbank A enten sletter identifikationsoplysninger på donorer, som virksomheden er i besiddelse af, eller foretager en ændring af den eksisterende anmeldelse til Datatilsynet.

Datatilsynet skal endvidere henstille, at sædbank A giver donorer, hvis sæd allerede er eksporteret, de oplysninger, som er relevante for, at de bliver bekendt med deres retsstilling, herunder bl.a. hvorvidt myndigheder i andre lande, det modtagende par, barnet m.v. efterfølgende vil kunne komme i besiddelse af donorernes identitet, samt – såfremt der er tale om videregivelse til et usikkert tredjeland – at der er tale om et land, der i forhold til databeskyttelseslovgivningen anses for usikkert.

Datatilsynet skal anmode sædbank A om at oplyse, hvordan virksomheden vil indrette sine aktiviteter i anledning af tilsynets udtalelse.

Datatilsynet vil holde sædbank A orienteret om tilsynets videre dialog med Sundhedsstyrelsen.

Datatilsynet skal afslutningsvis beklage den lange sagsbehandlingstid, der skyldes stor travlhed i tilsynet.

For god ordens skyld skal det i øvrigt oplyses, at Datatilsynet forventer at offentliggøre dette brev på sin hjemmeside.