Journalnummer: 2007-321-0039
1. I februar 2006 rettede Frihedsmuseet henvendelse til Datatilsynet med anmodning om en udtalelse om lovligheden af at oprette en database over modstandsfolk under Danmarks besættelse udlagt på internettet.
Datatilsynet besvarede Frihedsmuseets henvendelse ved brev af 27. oktober 2006.
2. Ved e-post af 23. februar 2007 har Frihedsmuseet rettet fornyet henvendelse til Datatilsynet med anmodning om en udtalelse om et reduceret projekt, idet museet tolker Datatilsynets udtalelse af 27. oktober 2006 således, at det fremlagte projekt var umuligt at gennemføre inden for rammerne af persondataloven.
Der er den 31. maj 2007 afholdt et afklarende møde mellem Frihedsmuseet og Datatilsynet, og Frihedsmuseet er ved brev af 1. juni 2007 fremkommet med nogle afsluttende bemærkninger til sagen.
Frihedsmuseet har endvidere overladt Datatilsynet et antal bøger med eksempler på personregistre, der kunne indgå i databasen.
Datatilsynet har desuden kontaktet en række foreninger af tidligere modstandsfolk og har modtaget kommentarer til det påtænkte projekt fra Foreningen af Gestapofanger fra Besættelsen, Frihedskampens Veteraner, Landsforeningen Erhvervshæmmede fra Frihedskampen, Horserød-Stutthof Foreningen og Foreningen Aktive Modstandsfolk.
3. Frihedsmuseets fornyede henvendelse
På baggrund af Datatilsynets udtalelse af 27. oktober 2006 har Frihedsmuseet udformet et stærkt reduceret projekt, hvor personoplysningerne om forhenværende modstandsfolk alene skal findes i offentligt tilgængelige trykte værker af enhver art og skal samles i en database, der vil være offentligt tilgængelig på internettet.
Frihedsmuseet har spurgt, om persondataloven vil stille sig hindrende i vejen for gennemførelsen af dette projekt.
Af den vedlagte projektbeskrivelse fremgår bl.a., at Det kongelige Bibliotek i 2002 udgav bibliografien ”Samarbejde og modstand. Danmark under den tyske besættelse 1940-45 (red. John T. Lauridsen)”. Heri er optaget 7525 bøger, artikler og andre tekster om Danmark under den tyske besættelse. I efterfølgende supplementsbind er noteret mange hundrede flere numre. Og strømmen af udgivelser er endnu ikke slut.
Af projektbeskrivelsen fremgår endvidere:
”Langt fra alle disse værker handler om modstandsfolk eller modstandsbevægelsen, men en stor del gør. I mange hundrede videnskabelige – eller blot seriøse – værker findes personregistre, som umiddelbart kan udnyttes i opbygningen af databasen. Hertil kommer mængder af lokalhistoriske bøger og artikler, journalistiske skildringer og erindringsværker af forhenværende modstandsfolk. De rummer alle navne, som kan registreres i basen.
Det vil være en uoverkommelig opgave at gennemgå alt avisstof siden 1945. Men det burde være muligt – med hjælp også fra eksisterende index og andre søgemidler – at gennemgå et par af de vigtigste aviser og herfra registrere ikke blot reportage[r] om modstandsfolk, men især personstof som fødselsdagsomtaler, nekrologer og kronikker forfattet af modstandsfolk.
Resultatet vil være en database med mange tusind[e] navne på modstandsfolk, umiddelbart tilgængelig på nettet. Den vil være søgbar – udover på selve navnene – f.eks. efter organisation eller lokalitet. Den vil være et overordentlig nyttigt redskab for alle, der professionelt eller privat beskæftiger sig med perioden. Faktisk ville der være tale om en realisering af et gammelt ønske på Frihedsmuseet, som vi har måttet opgive pga. manglen på ressourcer. Hermed er også angivet, at man ved skabelsen af en sådan database ville løfte en opgave, som ingen andre enkeltpersoner eller organisationer på vores niveau på egen hånd ville kunne løse.
Til basen ville man kunne knytte oplysninger om, i hvilke arkiver der findes beretninger eller andet materiale indleveret af forhenværende modstandsfolk. Så længe der er tale om personer, der har indleveret af egen drift, ville man ikke komme i konflikt med Persondataloven. Men det vil være nyttigt for f.eks. efterkommere at få oplysning om, hvorvidt der findes eller ikke findes stof indleveret af deres slægtninge i offentlige arkiver.
Databasen ville driftsmæssigt være forankret på Nationalmuseet. Frihedsmuseet kan ikke på forhånd love at foretage opdateringer, herunder tilføjelse af nye navne, men vil gerne søge at indgå aftale med et fond – for eksempel i de årlige ansøgninger til Frihedsmuseets Venners Fond – om at stille midler til rådighed herfor.”
På mødet den 31. maj 2007 har Frihedsmuseet præciseret, at det ikke vil være muligt at foretage konkrete vurderinger af, hvor materialet stammer fra, eller kvaliteten/troværdigheden af det. Omtalen af en person skal dog være reel/substantiel, idet ikke ethvert navn, der er nævnt, vil blive optaget i databasen.
Databasen vil ikke indeholde selvstændige omtaler af modstandsfolkene, men alene henvise til de værker, hvor personerne er omtalt.
Det nye forslag sondrer ikke mellem nulevende og afdøde personer, idet det ud fra de sparsomme oplysninger i bøgerne ikke vil være muligt at afgøre, om folk er døde. Der vil således ikke længere blive tale om at indhente samtykke fra eventuelle nulevende.
Det vil heller ikke være muligt at foretage en vurdering af, om oplysningerne er offentliggjort af personerne selv, med deres samtykke, med personernes vidende, eller uden at de er bekendt med det. Materialet er meget omfattende, så det vil være urealistisk at forestille sig.
Omtalen af personerne i bøgerne mv. kan være baseret på interviews med de pågældende personer selv, det kan være på baggrund af andre personers udsagn, korrespondance eller arkivalier, som forfatteren har haft adgang til.
Der er dog ikke længere tale om oplysninger hentet direkte fra arkivmateriale over i databasen, men alene oplysninger fra lovligt offentliggjorte værker.
Frihedsmuseet har anført, at personer, der uden deres medvirken er omtalt i bøger, vil have haft mulighed for at rejse sag, hvis de har været omtalt i strid med de dagældende regler. Sådanne sager er der ifølge det oplyste eksempler på, og oplysninger fra disse bøger vil ikke indgå i databasen.
4. Kommentarer fra foreninger af modstandsfolk
Formanden for Foreningen af Gestapofanger fra Besættelsen har telefonisk den 19. juni 2007 oplyst, at han går ind for det foreslåede projekt.
Formanden for Frihedskampens Veteraner har ved brev af 28. juni 2007 tilkendegivet, at han finder tanken særdeles god og anbefaler, at man gennemfører projektet hurtigst muligt, således som Frihedsmuseet ønsker det.
Landsforeningen Erhvervshæmmede fra Frihedskampen har ved brev af 4. juni(rettelig juli) 2007 tilsluttet sig Frihedsmuseets reviderede forslag.
Horserød-Stutthof Foreningen har ved brev af 5. juli 2007 meddelt, at selv om der er dele af forslaget, som den er betænkelig ved – f.eks. at der ikke længere skal indhentes samtykke fra eventuelle overlevende – støtter foreningen alligeve oprettelsen af databasen.
Foreningen Aktive Modstandsfolk har ved brev af 15. juli 2007 oplyst, at foreningen tvivler på værdien af en sådan database. Foreningen mener, at databasen kun vil have meget begrænset praktisk værdi og vil omfatte så få modstandsfolk, at der kan skabes grundlag for nye kampagner om, at der kun var ganske få modstandsfolk. Foreningen anfører, at der er mange navnløse grupper og aktive deltagere, som på forhånd er udelukket i den påtænkte database. Foreningen har i øvrigt henvist til artiklen ”Heltearkiv et fejlskud” i foreningens blad ”Håndslag” nr. 1/2006.
Datatilsynet skal – efter at sagen har været behandlet i Datarådet – udtale følgende:
5.1. Oplysninger om afdøde anses for personoplysninger og er dermed omfattet af persondatalovens regulering i samme udstrækning som efter den tidligere gældende retstilstand.
Dette indebærer, at allerede behandlede oplysninger efter personens død fortsat vil være omfattet af loven – i hvert fald en vis tid – hvis der ud fra en konkret vurdering fortsat er et beskyttelsesbehov. Det indebærer også, at indsamling og efterfølgende behandling af oplysninger om afdøde personer skal opfylde lovens betingelser, hvis der foreligger et særligt beskyttelsesbehov. Dette vil navnlig være tilfældet for behandling af følsomme oplysninger om afdøde personer.
5.2. I modsætning til det oprindelige projekt indeholder det reviderede projekt udelukkende oplysninger fra offentligt tilgængelige værker. Databasen skal således etableres på grundlag først og fremmest af de personregistre, som er indeholdt i videnskabelige værker og bøger, der er udgivet om Danmark under besættelsen. Databasen vil ifølge det oplyste komme til at omfatte mange tusinde personer, og der skal kunne søges bl.a. på navne. Databasen vil ifølge det oplyste ikke indeholde selvstændig omtale af de enkelte personer, men alene henvise til de værker, hvor personerne er omtalt.
5.3. Ved vurderingen af det nu foreliggende projekt har Datatilsynet lagt vægt på, at databasen etableres udelukkende på grundlag af allerede offentliggjort materiale, og at der er tale om summariske oplysninger.
Datatilsynet har endvidere lagt vægt på de tilkendegivelser, tilsynet har modtaget fra foreninger af tidligere modstandsfolk, og som i langt overvejende grad er positive.
Endelig er det Datatilsynets opfattelse, at der er en vægtig, anerkendelsesværdig, offentlig interesse knyttet til besættelseshistorien og dermed også tungtvejende hensyn at tage til Nationalmuseets og Frihedsmuseets særlige formidlingsopgave på dette område.
5.4. På baggrund af det ovenfor anførte og under forudsætning af, at databasen baseres på trykte værker og kilder, der er kendte og alment tilgængelige for den danske offentlighed, er det Datatilsynets opfattelse, at den omhandlede database kan offentliggøres på internettet inden for rammerne af persondatalovens § 6, stk. 1.
Datatilsynet skal imidlertid henstille, at Frihedsmuseet i videst muligt omfang søger at indhente samtykke fra de nulevende personer, museet har kendskab til.
Datatilsynet forudsætter endvidere, at Frihedsmuseet forud for åbningen af databasen informerer offentligheden og i særdeleshed de umiddelbart berørte om databasens og hjemmesidens etablering og om muligheden for at gøre indsigelse mod offentliggørelse af oplysninger om konkrete personer. Dette kan formentlig ske på museets hjemmeside og gennem de relevante foreningers netværk, blade mv.
Datatilsynet forudsætter således også, at Frihedsmuseet som udgangspunkt vil fjerne oplysninger fra databasen om såvel nulevende personer, såfremt den pågældende anmoder om det, som om afdøde, såfremt vedkommendes nære slægtninge fremsætter anmodningen.
Datatilsynet forventer inden for kort tid at offentliggøre dette brev på sin hjemmeside.