Journalnummer: 2008-219-0133
Vedrørende klage over behandling af oplysninger hos Bastard Film A/S - Deres sagsnr. 23328
Datatilsynet vender hermed tilbage vedrørende klagen over Bastard Film A/S' behandling af personoplysninger i forbindelse med produktionen af en udsendelse for Danmarks Radio om forholdene på bocentret Ringbo.
Sagen har været behandlet på et møde i Datarådet.
Efter Datatilsynets opfattelse finder persondatalovens § 2, stk. 10, anvendelse på de behandlinger af personoplysninger, som Bastard Film A/S foretager i forbindelse med den omhandlede produktion.
Det ligger således uden for Datatilsynets kompetence at tage stilling til Bastard Film A/S' behandling af personoplysninger i forbindelse med produktionen af det omhandlede tv-program for Danmarks Radio.
Sagsfremstilling og begrundelse følger nedenfor.
Sagsfremstilling
Ved brev af 15. april 2008 har De som advokat for FOA - Fag og Arbejde (herefter FOA) som mandatar for en række medlemmer klaget over Bastard Film A/S' (herefter Bastard Film) behandling af personoplysninger.
Ved brev af 15. august 2008 er A som advokat for Bastard Film fremkommet med en udtalelse, som FOA har kommenteret ved brev af 10. september 2008.
Ved brev af 8. oktober 2008 har De fremsendt kopi af Pressenævnets kendelse af 1. oktober 2008, hvor nævnet bl.a. udtaler kritik af Danmarks Radio for brugen af optagelser foretaget med skjult kamera i den omhandlede situation.
Det fremgår herefter af sagen, at Bastard Film har produceret en udsendelse for Danmarks Radio om forholdene på bocentret Ringbo, og at udsendelsen blev vist i DR den 10. februar 2008 i programmet "21 Søndag". Udsendelsen blev til på baggrund af optagelser med skjult kamera, og klagerne var ansat på Ringbo, da optagelserne fandt sted.
Det fremgår endvidere af sagen, at Bastard Film bl.a. ikke har villet oplyse til FOA, hvorvidt der opbevares flere optagelser af klagerne end de, der blev fremvist for klagerne forud for udsendelsen, hvor længe oplysningerne opbevares, og om klagerne kan få lov til at se de eventuelle yderligere optagelser, hvori de indgår.
Bastard Films bemærkninger
Bastard Film anfører indledningsvist, at FOA har indgivet en klage til Pressenævnet over DR's udsendelse om Ringbo, som Bastard Film producerede. Det fremhæves i den forbindelse, at Pressenævnet følger en fast praksis om, at journalistisk arbejdsmateriale, herunder råbånd til tv-udsendelser, journalistiske notater mv., ikke udleveres til nævnet endsige klageren.
Det er Bastard Films opfattelse, at henvendelsen til Datatilsynet er et forsøg fra FOA's side på at fremskaffe kildemateriale og informationer, som efter praksis ikke gøres tilgængeligt eksternt, herunder at søge at omgå praksis om, at der ikke er adgang til materialet for medvirkende i en tv-udsendelse.
Bastard Film bemærker, at nævnte praksis har tæt sammenhæng med den særlige lovregulering til sikring af journalistisk arbejdsmateriale, jf. herved retsplejelovens § 172 om kildebeskyttelse mv. samt editionsreglerne i §§ 801-805, hvor hensynet til medierne er særligt fremhævet i forarbejderne til § 805, jf. tillige menneskerettighedskonventionens artikel 10, der er angivet som et generelt princip for persondataloven og fremhævet særskilt i lovens § 2, stk. 2.
Bastard Film anmoder på denne baggrund om Datatilsynets forståelse for, at produktionsselskabet af principielle journalistiske grunde ikke ønsker at afgive oplysninger om indholdet af det journalistiske materiale, som eventuelt fortsat findes angående FOA's ansatte på Ringbo.
Bastard Film anfører herefter, at persondatalovens regler om datahåndtering, oplysningspligt, indsigtsret mv. ikke finder anvendelse vedrørende den eventuelle behandling af visse personoplysninger angående FOA's medlemmer. Allerede lovens ordlyd har udtrykkeligt undtaget materialet og taget højde for centrale hensyn til mediernes arbejdsvilkår med indføjelse af de nødvendige undtagelser for lovens hovedregler.
Bastard Film henviser til persondatalovens § 2, stk. 6, idet håndteringen i vidt omfang må henføres til loven om massemediers informationsdatabaser, hvor de redaktionelle informationsdatabaser er specifikt hjemlede med beskyttelse mod uvedkommende adgang og uvedkommende formål.
Derudover henviser Bastard Film til persondatalovens § 2, stk. 10, idet det bekræftes, at behandlingen af oplysninger fra Ringbo udelukkende er anvendt og udelukkende anvendes i journalistisk øjemed af Bastard Film. Al anden anvendelse vil være i strid med både DR's og Bastard Films interne regelsæt og etiske normer, som er velkendte for medarbejderne og offentligt tilgængelige. Adgangen til journalistisk råmateriale er hos Bastard Film i praksis begrænset til den journalistiske tilrettelægger/instruktør og selskabets administrerende direktør, som er overordnet ansvarlig for det journalistiske arbejde.
Bastard Film henviser endvidere i et vist omfang til persondatalovens § 2, stk. 7-9, angående et betydeligt materiale, som allerede er offentligt tilgængeligt.
Bastard Film bemærker, at grundreglen i persondatalovens § 2, stk. 2, har en særlig betydning med lovgivers indskrivning af informations- og ytringsfriheden i henhold til artikel 10 direkte i loven.
Det gøres i den forbindelse gældende, at de oplysninger og den indgriben, som FOA anmoder Datatilsynet om at fremskaffe og foretage, vil gribe direkte ind i forhold til mediedækningen og mediernes arbejdsvilkår, hvilket vil være i modstrid med persondatalovens § 2.
Bastard Film anfører endvidere, at det journalistiske arbejde og råmaterialet opbevares af Bastard Film på vegne af DR, som har formidlet udsendelsen den 10. februar 2008 i "21 Søndag". Indslaget i udsendelsen om Ringbo er forberedt i tæt samarbejde med DR's redaktionelle medarbejdere og redaktionsledelse. En eventuel indgriben i forhold til Bastard Film vil således også være en indgriben i forhold til DR og DR's virksomhed. Efter praksis angående produktion af tv-indslag opbevares råmateriale i visse tilfælde hos broad-casteren, her DR, og i andre tilfælde hos den producerende enhed, her Bastard Film, og intervention fra Datatilsynet vil således gribe ind i forhold til medierne og til de eksterne producenter, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt, betænkeligt og unødvendigt.
Bastard Film bemærker for en god ordens skyld, at Bastard Film ikke har bekræftet at besidde materiale angående samtlige af de 21 personer, som FOA klager på vegne af. Hertil kommer, at klagernes betragtninger angående forståelsen af lovens § 2 mv. ikke kan tiltrædes.
FOA's bemærkninger
FOA anfører, at det er sandsynligt, at nogle af klagerne som kollega til journalisten, der har båret skjult kamera, om sig selv eller kolleger har afgivet semi-følsomme eller følsomme oplysninger, f.eks. om medlemskab af en fagforening. Endvidere vil der i optagelserne utvivlsomt indgå semi-følsomme og følsomme oplysninger, f.eks. oplysninger om strafbare forhold eller helbredsforhold om beboerne på institutionerne.
Klagerne føler sig utrygge ved, at Bastard Film opbevarer oplysninger om dem og beboerne i skjulte optagelser, og at Bastard Film ikke vil svare på de stillede spørgsmål om, hvorvidt der foreligger yderligere skjulte oplysninger af dem, hvad de i givet fald skal bruges til, og hvor længe mv. de opbevares.
Ingen af klagerne har givet samtykke til, at Bastard Film opbevarer eller foretager anden behandling af personoplysninger om dem.
For så vidt angår det juridiske grundlag anfører FOA, at persondataloven ifølge § 2, stk. 10, 1. pkt., har et begrænset anvendelsesområde for behandlinger, som udelukkende finder sted i journalistisk øjemed.
FOA vurderer, at journalistiske handlinger som f.eks. optagelse med skjult kamera, udarbejdelse af artikler eller redigering af optagelser falder under anvendelsesområdet for § 2, stk. 10, og derfor alene skal vurderes efter reglerne om behandlingssikkerhed (§§ 41, 42 og 69) i persondataloven.
Ifølge FOA henviser ordene "i øvrigt" i § 2, stk. 10, til, at bestemmelsen ikke gælder behandling, som reguleres af de forudgående bestemmelser i § 2, og som dermed alene kan undtages i medfør af disse bestemmelser. Det drejer sig særligt om bestemmelserne i stk. 6-9.
Det er FOA's vurdering, at Bastard Films behandling af persondata i en database ikke kan undtages persondataloven i medfør af § 2, stk. 6-9. Spørgsmålet er herefter ifølge FOA, om opbevaringen i en database er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 2, stk. 10.
FOA henviser til Datatilsynets brev af 3. juni 2002 til Radio- og tv-nævnet, hvor det er anført, at § 2, stk. 10, normalt må omfatte al anden behandling, der udelukkende sker med henblik på journalistisk eller kunstnerisk øjemed, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 6-9.
Formuleringen kan ifølge FOA læses som om, at stk. 10 under ingen omstændigheder finder anvendelse på databaser, som behandles i journalistisk øjemed, men den kan også læses som om, at stk. 10 kan finde anvendelse på databaser, som behandles i journalistisk øjemed i de tilfælde, hvor databasen ikke er omfattet af stk. 6-9. De to måder at læse bestemmelsen på leder til modsatrettede resultater i forhold til lovens anvendelsesområde. Der findes således ifølge FOA ikke et entydigt svar på, hvorvidt persondatalovens § 2, stk. 10, finder anvendelse på nogen journalistisk behandling af personoplysninger i databaser.
FOA anfører endvidere, at flere forfattere henviser til, at journalistiske databaser ikke generelt kan undtages fra persondatalovens brede anvendelsesområde i medfør af § 2, stk. 10, idet der i stk. 6-9 er gjort op med, hvornår databaser, herunder journalistiske databaser, kan undtages fra persondatalovens anvendelsesområde.
Henset til Datatilsynets formulering i brevet til Radio- og tv-nævnet samt litteraturen er det FOA's vurdering, at journalistiske databaser ikke kan undtages fra persondatalovens område i medfør af § 2, stk. 10, når databasen ikke er omfattet af undtagelserne i stk. 6-9.
FOA anfører herefter, at persondataloven ikke indeholder en definition af en "database", og det ikke er afklaret i Datatilsynets praksis eller i retspraksis, hvad der skal forstås ved en database i § 2, stk. 10's forstand. Hvis oplysningerne opbevares i en database i § 2, stk. 10's forstand, er konsekvensen efter FOA's opfattelse, at persondatalovens bestemmelser om god databehandlingsskik og de almindelige behandlingskrav skal være opfyldt ved behandling af personoplysningerne i databasen.
FOA nævner for en god ordens skyld, at de omstændigheder, under hvilke Bastard Film har indsamlet personoplysninger, må føre til, at Datatilsynets praksis som bl.a. fastslået ved brev af 3. juni 2002 til Dansk Supermarked Administration A/S vedrørende tv-overvågning i Dansk Supermarkeds forretninger, ikke kan finde anvendelse på den foreliggende situation.
Efter FOA's vurdering skal behandlingen af optagelserne derfor vurderes ud fra, at hele persondataloven finder anvendelse.
På denne baggrund anmoder FOA Datatilsynet om at pålægge Bastard Film relevante sanktioner for dels at behandle oplysninger uden samtykke og dels for ikke at imødekomme anmodningen om indsigt, jf. persondatalovens § 31.
I relation til det anførte fra Bastard Film vedrørende pressenævnet og retsplejeloven anfører FOA, at det forhold, at der ikke udleveres "journalistisk arbejdsmateriale" i forbindelse med pressenævnssager ikke skyldes, som Bastard Film giver indtryk af, at Pressenævnet har udviklet en praksis herom, men at Pressenævnet ikke har hjemmel til at indhente sådant materiale fra parterne, og at der generelt kun er begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet.
FOA's anmodning er således ikke et forsøg på at omgå "en fast praksis" fra Pressenævnet, og pressenævnssagen findes uvedkommende for spørgsmålet om klagernes rettigheder efter persondataloven.
For så vidt angår Bastard Films henvisning til retsplejelovens § 172 har denne bestemmelse ifølge FOA som formål at beskytte kilders identitet. Eneste beskyttelsesobjekt hos Bastard Film er i denne henseende den, der har frembragt optagelserne af klagerne. Da det ifølge FOA er almindeligt kendt, hvem der har frembragt optagelserne, ses retsplejelovens § 172 og beskyttelseshensynene bag denne bestemmelse ikke at være relevant. Af samme årsag ses der ikke at være grundlag for at påberåbe sig principperne i retsplejelovens §§ 801-804.
I relation til persondatalovens § 2, stk. 6, anfører FOA, at allerede fordi Bastard Films database ikke er anmeldt til Datatilsynet, er databasen ikke omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser. Derudover kan Bastard Film ifølge FOA ikke anses som et "massemedie" efter definitionen i medieansvarslovens § 1.
FOA finder endvidere, at persondatalovens § 2, stk. 7 og 8, ikke finder anvendelse allerede fordi, betingelserne i medieansvarslovens § 1, nr. 1, 2 og 3 ikke er opfyldt. Hertil kommer, at informationsdatabasen kun vil være undtaget fra persondataloven, hvis den udelukkende indeholder informationer, der er uændrede i forhold til offentliggørelsen. Bastard Films informationsdatabase indeholder - så vidt FOA forstår - såvel råoptagelser, der ikke er offentliggjort, som råoptagelser, der muligvis er offentliggjort, men ikke opbevares i den form, de er offentliggjort i.
FOA anfører endvidere, at da klagernes personoplysninger behandles digitalt af Bastard Film, er der ikke tale om et manuelt arkiv, hvorfor behandlingen ikke kan undtages bestemmelserne i persondataloven efter lovens § 2, stk. 9.
I relation til persondatalovens § 2, stk. 2, og menneskerettighedskonventionens artikel 10 oplyser FOA, at informations- og ytringsfriheden ikke er ubegrænset, men i henhold til menneskerettighedskonventionens artikel 10, stk. 2, skal udøves med respekt for andre(s menneske)rettigheder, herunder den ret til respekt for privatlivet, som enhver nyder efter menneskerettighedskonventionens artikel 8, og som persondatabeskyttelsesreglerne blandt andet er udtryk for.
Spørgsmålet i forhold til § 2, stk. 2, skal således ifølge FOA afgøres ud fra en afvejning mellem klagernes ret til beskyttelse over for Bastard Films informations- og ytringsfrihed. Præcis samme afvejning skal foretages efter retsplejelovens § 805.
FOA finder det uklart, hvorfor Bastard Film mener, at en imødekommelse af anmodningen til Datatilsynet vil udgøre et indgreb i forhold til "mediedækningen og mediernes arbejdsvilkår" og i Bastard Films indsamling og håndtering af kildemateriale.
Det eneste hensyn, som informations- og ytringsfriheden beskytter i den konkrete situation, og som Bastard Film eventuelt kunne påberåbe sig, er ifølge FOA muligheden for at anvende optagelserne til at dokumentere journalistens oplevelser og observationer på Ringbo, hvilket allerede er sket via udsendelsen i Danmarks Radio. Hertil kommer, at ingen af anmodningerne vil begrænse produktionsselskabets muligheder for at (gen)anvende optagelserne.
FOA finder således, at der ingen vægtige hensyn er at tage i forhold til Bastard Films informations- og ytringsfrihed. Heroverfor står klagernes åbenbare og beskyttelsesværdige interesse i at få klarhed over og vished omkring de optagelser, som Bastard Film har foretaget af klagerne med skjult kamera, herunder hvem af klagerne, der er optaget, hvad optagelserne indeholder, hvad Bastard Film påtænker at anvende oplysningerne til mv.
Hvad angår forholdet til Danmarks Radio anfører FOA, at Bastard Film skal opfylde persondatalovens regler i sin egenskab af dataansvarlig i forhold til disse oplysninger, hvorefter samarbejdet med Danmarks Radio ingen betydning har i forhold til klagernes anmodning.
FOA finder det i øvrigt uklart, hvorfor Bastard Film mener, at en imødekommelse af klagernes anmodning vil udgøre et indgreb "i forhold til medierne og til de eksterne producenter", og hvorfor en imødekommelse "forekommer uhensigtsmæssig, betænkelig og unødvendig".
Datatilsynet skal - efter sagen har været behandlet på et møde i Datarådet - udtale følgende:
Persondataloven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Loven gælder tillige for anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden.
Persondatalovens § 2, stk. 2-10, indeholder imidlertid en række undtagelser fra lovens anvendelsesområde.
Eventuelt lagrede råoptagelser kan efter Datatilsynets opfattelse næppe anses for en "informationsdatabase" omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser eller i øvrigt anses for omfattet af undtagelserne i persondatalovens § 2, stk. 7-8, ligesom undtagelsen i persondatalovens § 2, stk. 9, om manuelle arkiver heller ikke er relevant i det foreliggende tilfælde.
Af persondatalovens § 2, stk. 10, fremgår, at for behandling af oplysninger, som i øvrigt udelukkende finder sted i journalistisk øjemed, gælder alene bestemmelserne i persondatalovens §§ 41, 42 og 69. Det samme gælder for behandling af oplysninger, som udelukkende sker med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed.
Efter Datatilsynets opfattelse har behandlingen af personoplysninger i forbindelse med Bastard Films produktion for Danmarks Radio udelukkende et journalistisk øjemed. Behandlingen er dermed omfattet af persondatalovens § 2, stk. 10.
Det ligger herefter uden for Datatilsynets kompetence at tage stilling til Bastard Film A/S' behandling af personoplysninger i forbindelse med produktionen af det omhandlede tv-program for Danmarks Radio.
Datatilsynet kan i øvrigt oplyse, at persondatalovens bestemmelser om sikkerhed (§§ 41, 42) samt erstatningsansvar (§ 69) fortsat finder anvendelse, jf. § 2, stk. 10. Hvis FOA vil gøre reglerne i §§ 41, 42 og 69 gældende, vil dette skulle ske gennem et civilt søgsmål eller via politianmeldelse.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Bastard Film til orientering.
Datatilsynet forventer at offentliggøre dette brev på tilsynets hjemmeside.
Datatilsynet foretager sig herefter ikke yderligere i sagen.