Journalnummer: 2008-321-0134
1. I forlængelse af tidligere korrespondance, senest Datatilsynets brev af 17. september 2007, har Frihedsmuseet ved e-post af 26. juni 2008 rettet fornyet henvendelse til Datatilsynet med anmodning om en udtalelse om udvidelse af den planlagte database på internettet over danske modstandsfolk.
Der er den 18. december 2008 afholdt et møde mellem Frihedsmuseet og Datatilsynet, hvor det blev aftalt, at Frihedsmuseet skulle uddybe ansøgningen.
Frihedsmuseet har ved brev af 8. januar 2009 uddybet ansøgningen og er ved brev af 15. januar 2009 fremkommet med supplerende oplysninger.
2. Frihedsmuseets henvendelse vedrører de såkaldte styrkelister, som er geografisk opdelte lister over personer, der under den sidste del af besættelsestiden over hele landet blev organiseret i en modstandshær.
Frihedsmuseet har foreslået en række kriterier for, hvordan oplysninger fra styrkelisterne kan indgå i databasen på internettet sammen med de oplysninger, som udfindes fra de kendte og alment tilgængelige værker mv. vedrørende modstandsbevægelsen.
De oplysninger, der foreslås optaget i den offentligt tilgængelige database på baggrund af styrkelisterne, er følgende:
- navn
- lokalitet hvor den pågældende var tilknyttet modstandsbevægelsen
- fødselsdato
- stilling samt enhed i modstandsbevægelsen (f.eks. kompagni og deling), og
- rang eller funktion (f.eks. delingsfører eller ordonnans).
Museet har oplyst, at styrkelisterne er blevet til på centralt initiativ i form af skrivelser fra Generalkommandoerne til de enkelte modstandsregioner og derfor fremstår ensartede. Ifølge det oplyste blev der optaget personer på styrkelisterne helt frem til den 4. maj 1945, og listerne indeholder omkring 65.000 navne.
Oplysninger om nulevende personer vil kun blive optaget i databasen med udtrykkeligt samtykke. Oplysninger om afdøde optages tidligst 10 år efter dødstidspunktet, hvilket fastslås ved opslag i cpr-registret. Personer, der ikke med sikkerhed kan identificeres i cpr-registret, overføres først til den offentligt tilgængelige database i 2020 i henhold til den 75-årige tilgængelighedsfrist i arkivloven.
Frihedsmuseet har endvidere oplyst, at Statens Arkiver også skal ansøges om tilladelse til, at de omhandlede oplysninger fra styrkelisterne optages i den offentligt tilgængelige database.
Datatilsynet skal – efter at sagen har været behandlet i Datarådet – udtale følgende:
3. Oplysninger om navn, fødselsdato, lokalitet og enhed, rang og funktion fra de såkaldte styrkelister kan efter Datatilsynets opfattelse indgå i den offentligt tilgængelige database på internettet inden for rammerne af persondatalovens § 6, stk. 1.
Datatilsynet har herved lagt vægt på, at der er tale om klart definerede og ensartede oplysninger, ligesom oplysningerne fra styrkelisterne i sig selv ikke kan siges at være af særlig følsom karakter.
Datatilsynet forudsætter herved, at Frihedsmuseet forudgående indhenter samtykke fra nulevende, og at afdøde optages tidligst 10 år efter deres død, samt at dødstidspunktet fastslås ved opslag i cpr-registret. Personer der ikke med sikkerhed kan identificeres i cpr-registret overføres først til den offentligt tilgængelige database i 2020.
Datatilsynet forudsætter endvidere, at Frihedsmuseet vil fjerne oplysninger fra databasen efter anmodning fra nære slægtninge til en afdød.
Endelig forudsætter Datatilsynet, at Statens Arkiver er indstillet på at meddele tilladelse til, at de omhandlede oplysninger fra styrkelisterne kan indgå i den offentligt tilgængelige database.
Datatilsynet forventer at offentliggøre dette brev på tilsynets hjemmeside.