Datatilsynets kompetence efter persondatalovens § 37 (I)

Dato: 06-12-2011

Journalnummer: 2010-311-0368

1. Datatilsynet vender hermed tilbage til Deres henvendelse af 27. juli 2010 på vegne af klager K til Folketingets Ombudsmand vedrørende berigtigelse af personoplysninger. Folketingets Ombudsmand har sendt henvendelsen til Datatilsynet til behandling.

Af Deres henvendelse fremgår, at K er utilfreds med, at han ikke kan få berigtiget oplysninger om sin fødselsdato og sit fødested hos Udlændingeservice.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration er kommet med en udtalelse til sagen i brev af 8. februar 2011. De er i brev af 14. februar 2011 kommet med bemærkninger til ministeriets udtalelse.

Datatilsynet skal - efter at sagen været behandlet i Datarådet - meddele følgende:

Det er Datatilsynets opfattelse, at tilsynet efter persondatalovens § 37 ikke har mulighed for at efterprøve udlændingemyndighedernes afgørelse om fastlæggelse af Deres klients fødselsdato og fødselssted.

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at fastlæggelsen af K's identitet, herunder fødselsdato og fødselssted, er central for K's retsstilling efter udlændingelovgivningen, og at afgørelsen herom derfor har karakter af en egentlig materiel prøvelse, som det er udlændingemyndighedernes kompetence at foretage som led i behandlingen af K's sag efter udlændingelovgivningen.

Der henvises herved til udtalelsen af 8. februar 2011 fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Persondatalovens § 37 tilsigter efter Datatilsynets opfattelse ikke at give Datatilsynet kompetence til at vurdere indholdsmæssige spørgsmål, der er reguleret af anden lovgivning som eksempelvis udlændingelovgivningen.

Datatilsynet finder derfor ikke at kunne gå ind i en nærmere vurdering af de oplysninger, K's har fremlagt i sagen.

Nedenfor under pkt. 2-5 følger en gennemgang af sagens omstændigheder og Datatilsynets afgørelse.

2. Sagsfremstilling

2.1. Det fremgår af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse af 21. juli 2010, at K's den [udeladt] blev meddelt opholds- og ar-bejdstilladelse i Danmark. I forbindelse med K's ansøgning om opholdstilladelse og efterfølgende forlængelser af opholdstilladelsen havde han oplyst, at han var født den [udeladt] i byen [udeladt] i [udeladt]. K's har tillige legitimeret sig med et [udeladt] nationalitetspas, hvoraf det fremgik, at han var født i [udeladt].

I forbindelse med K's ægtefælles ansøgning om opholdstilladelse oplyste K's ligeledes, at han var født den [udeladt] i byen [udeladt] i [udeladt], ligesom det fremgik af vielsesattesten, at han var født [udeladt].

Følgende fremgår endvidere af ministeriets afgørelse:

"[…]

Den 26. november 2009 kontaktede Deres klient Udlændingeservices Borgerserviceenhed og anførte, at han er født den [udeladt]. Deres klient afleverede kopi af en fødselsattest, hvoraf det fremgår, at det den [udeladt] var registreret, at en person ved navn [udeladt] var født den [udeladt] i [udeladt]. Årstallet var delvist ulæseligt, men der var sandsynligvis tale om [udeladt].

Af notat af 22. december 2009 fra Udlændingeservices Borgerserviceenhed fremgår det, at Deres klient har afleveret original dokumentation for, at han skulle være født den [udeladt].

Af brev af 2. februar 2010 fra Udlændingeservice til Deres klient fremgår det, at Udlændingeservice ved brev af 8. januar 2010 returnerede en original fødselsattest til Deres klient, men at Udlændingeservice den 28. januar 2010 fik brevet retur, idet Deres klient ikke afhentede brevet på posthuset, og at Udlændingeservice derfor på ny fremsendte brevet rekommanderet til Deres klient.

I brev af 8. marts 2010 har De oplyst, at De ønsker, at Udlændingeservice genoptager sagen eller opfatter brevet som en klage til ministeriet. De har anført, at Deres klient er født i [udeladt], og at De har vedlagt Certificate Book for Deres klients far, udskrift af fødselsattest samt forældrenes vielsesattest. De har endvidere anført at barnet [udeladt] i fødselsattesten er identisk med Deres klient, og at ændringen fra "[udeladt" til "[udeladt]" er hyppig, når arabiske navne staves med latinske bogstaver. De har endelig anført, at Deres klient først cirka seks måneder tidligere gennem familie i [udeladt] har fået adgang til de originale dokumenter og derfor først på daværende tidspunkt har kunnet dokumentere oplysningerne.

Af notat af 10. marts 2010 fra Udlændingeservices Borgerserviceenhed fremgår det, at Deres klient personligt afleverede Deres brev af 8. marts 2010 samt dokumentation.

Af Udlændingeservices notat af 18. marts 2010 fremgår det, at Udlændingeservice samme dag rettede telefonisk henvendelse til Dem og oplyste, at Udlændingeservice ikke havde modtaget Certificate Book, der var nævnt i Deres brev af 8. marts 2010.

Af notat af 23. marts 2010 fra Udlændingeservices Borgerserviceenhed fremgår det, at Deres klient samme dag henvendte sig og oplyste, at certifikatet er originalt, og at han ikke har yderligere dokumentation.

Af notat af 16. april 2010 udfærdiget af Udlændingeservice fremgår det, at Udlændingeservice samme dag rettede telefonisk henvendelse til Dem og oplyste, at Udlændingeservice ikke var i besiddelse af en Certificate Book, og at Udlændingeservice heller ikke havde modtaget anden dokumentation. Det blev aftalt, at Udlændingeservice skulle træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

[…]"

2.2. Udlændingeservice meddelte i brev af 8. januar 2010 K's afslag på hans anmodning om rettelse af sin fødselsdato fra den [udeladt] til den [udeladt].

De anmodede i brev af [udeladt] Udlændingeservice om at genoptage sagen eller opfatte brevet som en anke til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det var oplyst i brevet, at K's var født i [udeladt], og at der var vedlagt Certificate Book fra K's far og udskrift af fødselsattest, som var udfærdiget af de [udeladt] myndigheder, samt forældrenes vielsesattest fra [udeladt].

Udlændingeservice afslog i brev af 5. maj 2010 anmodningen om genoptagelse af sagen og anmodningen om at rette K's fødselssted fra [udeladt] til [udeladt].

2.3. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fandt i afgørelse af 21. juli 2010 ikke grundlag for at ændre Udlændingeservices afgørelser. K ville således fortsat være registeret med fødselsdatoen [udeladt] og fødselssted i [udeladt]. Ministeriet fandt det ikke godtgjort, at den fødselsdato og det fødselssted, som K's er registreret med i Det Centrale Personregister, ikke er korrekt.

I den forbindelse lagde ministeriet vægt på, at K's i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse og efterfølgende forlængelser heraf havde oplyst, at han var født den [udeladt] i byen [udeladt] i [udeladt], ligesom han havde legitimeret sig med et [udeladt] nationalitetspas, hvoraf det fremgik, at han var født den [udeladt]. Ministeriet lagde endvidere vægt på, at K's havde givet de samme oplysninger om sin fødselsdato og fødselssted i forbindelse med sin ægtefælles ansøgning om opholdstilladelse, og at dette stemte overens med oplysningerne i vielsesattesten.

Det forhold, at K's fremlagde en kopi af en fødselsattest, hvoraf det fremgik, at det den [udeladt] var registreret, at en person ved navn [udeladt] var født den [udeladt] sandsynligvis [udeladt] i [udeladt], fandt ministeriet, ikke dokumenterede, at han skulle være født den [udeladt]. Ministeriet havde herved lagt vægt på, at det ikke var dokumenteret, at barnet [udeladt] var identisk med K.

For så vidt angår det anførte om, at en Certificate Book for K's far samt for-ældrenes vielsesattest dokumenterede den anførte fødselsdato, bemærkede ministeriet, at ministeriet ikke havde været i besiddelse af disse dokumenter og derfor ikke havde inddraget dokumenterne i vurderingen af sagen. Ministeriet bemærkede i forlængelse deraf, at forældres vielsesattest normalt ikke ville kunne dokumentere deres børns fødselsdato eller fødselssted.

Endelig fandt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, at da der var tale om en fastholdelse af registreringen af K's data for så vidt angår fødselsdato og -sted, var der ikke grundlag for at vurdere sagen i forhold til persondataloven.

3. Deres argumenter

De har i Deres brev af 14. februar 2011 bl.a. anført følgende:

"[…]

Da min klient modtog de konstaterbare og verderhæftige oplysninger udfærdiget af [udeladt] (koloni-)myndigheder, kontaktede han straks de danske myndigheder. En undladelse heraf ville betyde, at han vidste, at han opholdt sig i Danmark under urigtige forudsætninger og derfor potentielt ulovligt. I dette tilfælde ville en manglende henvendelse til myndighederne kunne være en overtrædelse af udlændingeloven og ville bevirke, at hans opholdstilladelse kunne tilbagekaldes og den manglende henvendelse ville tillige kunne anses for at være en svigagtig undladelse, som muligt tillige kunne være strafbar.

Klienten har således fremlagt objektivt konstaterbar dokumentation, hvorfor den dataansvarlige har pligt til at rette oplysningerne. En manglende imødekommelse heraf må derfor skulle kunne indbringes for Datatilsynet og ikke Integrationsministeriet. Det er i denne forbindelse overraskende, at det er ministeriet og ikke Udlændingeservice, som dataansvarlig for Udlændingeregisteret, som er den korresponderende myndighed i denne sag.

Klagemyndighed for en dataansvarlig myndighed må være Datatilsynet og ikke ressortministeriet eller f.eks. en statsforvaltning/et nævn.

Udlændingeservice har efter den konstaterbare modtagelse i receptionen af de objektivt konstaterbare bevisligheder ladet disse bortkomme, og de to udlændingemyndigher har herefter foretaget et skøn over de tilstedeværende oplysninger i h.t. udlændingeloven og truffet afgørelser, som er gået klienten imod.

Ved ikke at have omgåedes dokumenterne på en behørig måde og dermed i overensstemmelse med god forvaltningsskik, er det lykkedes udlændingemyndighederne, gennem afvisningen af en berigtigelse af oplysningerne, at hindre en myndighed udenfor udlændingemyndighedernes regi - Datatilsynet - i at se på sagen med helt friske øjne.

Ombudsmandens oversendelse ex-officio af sagen direkte til Datatilsynet, og ikke som normalt til høring hos den myndighed, der klages over her: udlændingemyndighederne, kan udlægges som en tilslutning til dette synspunkt.

Konsekvensen af en manglende berigtigelse af klientens data er, at klienten fremover lever med en viden om sin rette dokumenterbarede identitet, som danske myndigheder nægter at anerkende."

4. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations argumenter

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har i brev af 8. februar 2011 bl.a. anført følgende:

"[…]

Udlændingeservice er dataansvarlig for Udlændingeregisteret.

[…]

Det følger af CRP-lovens § 17, stk. 1, at kommunerne ved registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikke-nordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis.

Ved tilflytning fra udlandet skal blandt andet oplyses fulde navn, køn, fødselsdato samt fødselsregistreringssted, og statsborgerret, jf. CPR-lovens § 20. Grundlaget for denne registrering er præciseret i vejleding nr. 85 af 23. november 2006 om folkeregistrering, bilag 1, afsnit 5, hvoraf blandt andet fremgår, at for ikke-nordiske statsborgere træffes afgørelsen om den korrekte fødselsdato, navn og statsborgerret ved såvel førstegangsindrejse som ved senere anmodninger om ændringer af udlændingemyndighederne, ligesom en eventuel anmodning fra en ikke-nordisk statsborger om ændring i den tidligere fastsatte fødselsdato skal sendes direkte til udlændingemyndighederne, som har haft ansvaret for den oprindelige fastlæggelse her i landet af fødselsdagen.

Oplysning om en udlændings navn, fødedato og nationalitet fremstår umiddelbart som en objektiv oplysning, der således kan være enten rigtig eller forkert.

En opholdstilladelse er imidlertid en personlig rettighed, hvorfor en sådan ikke kan meddeles en person, hvis identitet ikke er fastlagt. En udlændings identitet består af dennes navn, fødedato og nationalitet. Ændres en udlændings navn, fødedato eller nationalitet, ændres udlændingens identitet således.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. , skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

Denne oplysningspligt omfatter blandt andet oplysninger om ansøgers identitet. Udlændingemyndighederne kan kræve, at sådanne oplysninger afgives på tro og love, jf. udlændingelovens § 40, stk. 5. Overtrædelse af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1.

Afgørelse om fastlæggelse af en udlændings identitet til brug for behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse træffes af Udlændingeservice, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1. En sådan afgørelse kan efter udlændingelovens § 46, stk. 2, påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Det bemærkes, at ministeriets afgørelser i henhold til udlændingelovens § 46, stk. 2, anses som endelige administrative afgørelse, jf. udlændingelovens § 53, stk. 1, forudsætningsvist.

Afgørelse om fastlæggelse af en ansøgers navn, fødedato og nationalitet træffes på baggrund af en konkret bevisbedømmelse.

Afgørelsen har efter ministeriets opfattelse karakter af en materiel fastlæggelse af ansøgerens identitet i henhold til loven, og dermed af, om betingelserne for at meddele den pågældende opholdstilladelse er til stede.

En ændring af ansøgerens navn, fødedato eller nationalitet vil således kunne have betydning for den pågældendes opholdsgrundlag. Det bemærkes i denne forbindelse, at en opholdstilladelse, der er opnået ved svig - herunder ved oplysning af falsk identitet - kan inddrages, uanset om udlændingen måtte have opnået tidsubegænset (permanent) opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1.

[...]"

5. Datatilsynet skal - efter at sagen har været behandlet i Datarådet - udtale følgende:

5.1. Behandlingen af oplysninger om K's fødselsdato og fødselssted i Udlændingeservices it-systemer, herunder Udlændingeregisteret, er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, jf. lovens § 1, stk. 11.

Det fremgår af persondatalovens § 37, stk. 1, at den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig at være urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.

Efter persondatalovens § 60 træffer Datatilsynet over for vedkommende myndighed afgørelse i sager vedrørende bl.a. § 37.

Udlændingeservice er som oplyst dataansvarlig for bl.a. Udlændingeregisteret.

5.2. Efter en gennemgang af sagen er det Datatilsynets opfattelse, at tilsynet efter persondatalovens § 37 ikke har mulighed for at efterprøve udlændingemyndighedernes afgørelse om fastlæggelse af K's fødselsdato og -år samt fødested.

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at fastlæggelsen af K's identitet, herunder fødselsdato og -år samt fødselssted, er central for K's retsstilling efter udlændingelovgivningen, og at afgørelsen herom derfor har karakter af en egentlig materiel prøvelse, som det er udlændingemyndighedernes kompetence at foretage som led i behandlingen af K's sag efter udlændingelovgivningen. Der henvises herved til udtalelsen af 8. februar 2011 fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Persondatalovens § 37 tilsigter efter Datatilsynets opfattelse ikke at give Datatilsynet kompetence til at vurdere indholdsmæssige spørgsmål, der er reguleret af anden lovgivning som eksempelvis udlændingelovgivningen.

Datatilsynet finder derfor ikke at kunne gå ind i en nærmere vurdering af de oplysninger, K's har fremlagt i sagen.

Det tilføjes, at Datatilsynet i øvrigt ikke har kompetence til at vurdere, om udlændingemyndighederne har overholdt forvaltningsretlige regler i forbindelse med behandlingen af sagen.

Datatilsynet foretager sig derfor ikke yderligere i sagen.

Datatilsynet skal beklage den lange sagsbehandlingstid, der skyldes, at tilsy-net har mange sager til behandling.

 

1 Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register

Historisk afgørelse

Dette er en historisk afgørelse truffet efter persondataloven, som ikke længere er gældende i Danmark. Datatilsynet har ikke taget stilling til, hvordan de historiske afgørelser ville være faldet ud, hvis de var truffet efter de nuværende regler, ligesom der kan være enkelte af de historiske afgørelser, som senere er blevet præciseret eller omgjort.

Se nye afgørelser

Læs om lovgivning