Journalnummer: 2013-131-0040
Ved e-mail af 30. oktober 2013 har Justitsministeriet anmodet Datatilsynet om en udtalelse til brug for besvarelse af spørgsmål nr. 41 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) af 16. oktober 2013.
Spørgsmålet fra udvalget har følgende ordlyd:
”Spørgsmål 41
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor persondataloven forhindrer at almindelige borgere har samme mulighed for at få kreditoplysninger fra kreditoplysningsbureauer, som virksomheder og offentlige myndigheder har? I den forbindelse skal det bemærkes, at det er forholdsvis let, og i øvrigt ganske gratis, at starte sin egen virksomhed, få et CVR-Nummer, og derved fuldt lovligt, købe de ønskede oplysninger.”
Datatilsynet kan i den anledning oplyse følgende:
Kreditoplysningsbureauer er underlagt særlige regler i persondatalovens kapitel 6.
Det er bl.a. fastsat, at kreditoplysninger kun må videregives til personer og virksomheder, der abonnerer på meddelelser fra kreditoplysningsbureauet. Det følger af persondatalovens § 23, stk. 2.
Kreditoplysningsbureauer skal desuden have tilladelse fra Datatilsynet. Tilladelsen fra Datatilsynet gives altid på en række vilkår.
Det enkelte kreditoplysningsbureau fastsætter vilkår for sine abonnenters brug af bureauets ydelser og løsninger, bl.a. for at sikre, at brugen sker i overensstemmelse med loven og Datatilsynets vilkår.
Persondataloven udelukker således ikke, at almindelige borgere kan være abonnenter hos kreditoplysningsbureauer. Persondataloven og de vilkår, som Datatilsynet og det enkelte kreditoplysningsbureau har fastsat, skal imidlertid altid følges.
Det indebærer bl.a., at der som udgangspunkt kun må foretages opslag på en person, når der er brug for at foretage en kreditvurdering af den pågældende. Dvs. eksempelvis hvis personen har anmodet om at låne penge, eller der er tale om at give den pågældende person kredit.
Opslag i et kreditoplysningsbureaus onlinesystem må endvidere alene vedrøre den person, som kreditvurderingen angår, herunder eventuelt medhæftende debitorer og kautionister. Det er ikke lovligt at søge på ægtefæller/bofæller, andre medlemmer af husstanden eller andre i øvrigt, som ikke indgår i det konkrete retsforhold.