Journalnummer: 2013-221-0136
1. Resumé
Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor klager K [navn og adresse udeladt] har klaget over registrering i Experian A/S’ RKI-register.
Det fremgår af sagen, at K ved [udeladt] dom af 14. december 2012 blev dømt til at betale sagsøger, Virksomhed V, 2.079 kr. med procesrente fra den 25. februar 2011, 300 kr. i rykkergebyrer samt egeninkassoomkostninger på 450 kr.
Af dommen fremgår bl.a., at sagen omhandler en tvist om, hvorvidt K skal betale for forskellige varer bestilt via internettet, og som K hævder ikke at have modtaget, samt at sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Da sagen angår et krav, der ikke overstiger 10.000 kr., (pr. 1. juli 2014 ændret til 20.000 kr.), kan byrettens dom kun ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Af sagen fremgår endvidere, at K blev registreret i Experian A/S’ RKI-register den 21. december 2012 efter indberetning fra V.
Ved e-mail af 27. december 2012 til Experian A/S gjorde K indsigelse mod bureauets registrering og videregivelse.
Experian A/S oplyste ved brev af 3. januar 2013 til K, at kreditoplysningsbureauet havde slettet registreringen. Bureauet henviste til, at kravet var indberettet, før betalingsfristen på 14 dage var overskredet. Experian A/S meddelte K samtidig, at bureauet havde registreret kravet på ny. Bureauet begrundede dette med, at sagen ikke var anket.
Ved e-mail af 9. januar 2013 anmodede K Experian A/S om at slette registreringen af 3. januar 2013. K henviste til, at K havde ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke. Med e-mailen fulgte Ks ansøgning til Procesbevillingsnævnet, som indeholdt en nærmere forklaring på, hvorfor K ikke mener at skulle betale for varer, som K ikke har modtaget.
Herefter meddelte Experian A/S K ved brev af 10. januar 2013, at registreringen var opretholdt med begrundelsen, at Procesbevillingsnævnet telefonisk havde oplyst til Experian A/S, at nævnet endnu ikke havde taget stilling til Ks ansøgning om anketilladelse.
Endelig fremgår det af sagen, at Experian A/S ved brev af 9. april 2013 meddelte K, at Procesbevillingsnævnet samme dag telefonisk havde oplyst, at nævnet den 5. april 2013 havde givet tilladelse til anke, hvorfor registreringen var blevet slettet den 9. april 2013.
Efterfølgende blev K frifundet i landsretten.
2.1 Ks argumenter
K har bl.a. anført, at K fra sagens start har efterlyst en redegørelse for, hvad K skal betale for, at der ikke er et eneste bevis for, hvor de 6 pakker er blevet af, at V først et år efter, at K skulle have modtaget varerne, valgte at fremsende sporingsnummeret på en af pakkerne, og at Ks troværdighed også skal indgå i sagen, hvor K under ed i byretten havde pligt til at tale sandt.
K har endvidere anført, at Experian A/S burde have slettet registreringen, da kreditoplysningsbureauet blev bekendt med, at K havde ansøgt Procesbevillingsnævnet om 2. instansbevilling.
I den forbindelse har K henvist til reglerne i retsplejeloven om begrænsning af anke. K har videre anført, at efter Ks opfattelse bør praksis være, at man afventer Procesbevillingsnævnets afgørelse, før der sker registrering og videregivelse.
Endvidere har K anført, at K efter [udeladt] dom også var blevet registreret hos Debitorregistret A/S, men at Debitorregistret A/S slettede registreringen, da klager oplyste, at klager havde ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke.
2.2. Experian A/S’ argumenter
Ved brev af 1. juli 2014 til Datatilsynet har Experian A/S bl.a. anført følgende:
”…at Procesbevillingsnævnet ikke kan give en ansøgning om appeltilladelse opsættende virkning. Hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til, at en dom kan ankes, KAN ankeinstansen derefter tillægge anken opsættende virkning, men dette sker ikke altid.
Derudover forekommer der også tilfælde hvor en klager, som har fået Procesbevillingsnævnets tilladelse til, at en dom kan ankes, alligevel ikke anker dommen.
Efter vores opfattelse foreligger der derfor en endelig retslig afgørelse i en sag, indtil klageren efter Procesbevillingsnævnets tilladelse, har anket dommen, og ankeinstansen desuden har tillagt anken opsættende virkning.
Vi mener derfor, at vi lovligt kan registrere og videregive en oplysning, indtil en evt. ankeinstans har tillagt en anke opsættende virkning.”
3. Datatilsynet skal – efter at sagen har været behandlet i Datarådet – udtale følgende:
Persondatalovens kapitel 6 indeholder en række særregler for kreditoplysningsbureauer.
Ifølge persondatalovens § 20, stk. 1, må kreditoplysningsbureauer kun behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.
Det er afgørende for, om en oplysning må registreres og videregives, at den har betydning for vurderingen af den registreredes betalingsevne i andre fremtidige skyldforhold.
Dette medfører, at et kreditoplysningsbureau ikke må registrere oplysninger om et skyldforhold, når debitor bestrider at skylde det pågældende beløb. Det er i den forbindelse underordnet, om det gøres gældende, at gælden er afviklet ved betaling eller modregning, eller indsigelsen vedrører det underliggende retsforhold. Oplysninger om sådanne skyldforhold må dog registreres, når der er truffet en endelig retlig afgørelse om kravet.
3.1. Registreringen foretaget den 21. december 2012
Den første registrering i denne sag skete kun en uge efter dommen og inden betalingsfristens udløb.
Efter Datatilsynets opfattelse var Experian A/S’ registrering og videregivelse af oplysningerne om dommen i strid med persondataloven. Tilsynet lægger herved vægt på, at dommen var afsagt den 14. december 2012, og at K blev registreret i Experian A/S’ RKI-register allerede den 21. december 2012.
Datatilsynet finder det kritisabelt, at der skete indberetning til, registrering i og videregivelse fra RKI-registret inden udløbet af fristen for betaling.
Datatilsynet har anmodet Experian A/S om at indskærpe betingelserne for indberetning overfor den abonnent, der foretog indberetningen. Kopi af Datatilsynets brev til Experian A/S vedlægges.
Datatilsynet har noteret sig, at registreringen blev slettet den 3. januar 2013, efter at K den 27. december 2012 havde gjort indsigelse mod bureauets registrering og videregivelse.
3.2. Registreringen foretaget den 3. januar 2013
3.2.1.
Et kreditoplysningsbureau må som nævnt ikke registrere oplysninger om et skyldforhold, når debitor bestrider at skylde det pågældende beløb. Oplysninger om sådanne skyldforhold må dog registreres, når der er truffet en endelig retslig afgørelse om kravet.
En ansøgning til Procesbevillingsnævnet har ikke i sig selv opsættende virkning, og Procesbevillingsnævnet kan ikke give en ansøgning opsættende virkning. Ved en eventuel fogedsag kan fogedretten imidlertid i visse tilfælde udsætte forretningen i medfør af retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 3.
Det er på denne baggrund Datatilsynets opfattelse, at en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om 2. instansbevilling i sager om ”små krav” ikke generelt er til hinder for, at der – inden for rammerne af persondatalovens § 20, stk. 1 – kan ske registrering i og videregivelse fra et kreditoplysningsbureau.
Efter Datatilsynets vurdering skal et kreditoplysningsbureau imidlertid slette en allerede foretagen registrering, når bureauet bliver bekendt med, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at sagen kan ankes til landsretten.
3.3.3.
Ifølge persondatalovens § 35, stk. 1, kan den registrerede til enhver tid gøre indsigelse over for den dataansvarlige mod, at oplysninger om den pågældende gøres til genstand for behandling.
Af Datatilsynets rettighedsvejledning1 pkt. 4.1. fremgår bl.a. følgende:
”En indsigelse mod behandling af personoplysninger vil naturligvis være berettiget, hvis behandlingen ikke er lovlig.
En indsigelse vil imidlertid også kunne anses for berettiget, selvom behandlingen i øvrigt er lovlig. Dette vil være tilfældet, hvis den registrerede har anført tungtvejende grunde til støtte for, at behandlingen pga. den registreredes særlige individuelle situation ikke bør finde sted. Den dataansvarlige skal altså foretage en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder omkring netop denne registrerede person, at behandlingen af oplysninger om den pågældende bør indskrænkes eller helt indstilles…”
Ved e-mail af 9. januar 2013 anmodede K Experian A/S om at slette registreringen af 3. januar 2013 med henvisning til, at K havde ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke. K medsendte en kopi af Ks ansøgning om anketilladelse. I ansøgningen har K givet en nærmere forklaring på, hvorfor K ikke mener at skulle betale for varer, som K ikke har modtaget.
K anfører bl.a., at K fra sagens start har efterlyst en redegørelse for, hvad K skal betale for, at der ikke er et eneste bevis for, hvor de 6 pakker er blevet af, at V først et år efter, at K skulle have modtaget varerne, valgte at fremsende sporingsnummeret på en af pakkerne, og at Ks troværdighed også skal indgå i sagen, hvor K under ed i byretten havde pligt til at tale sandt.
Efter Datatilsynets opfattelse var der med Ks indsigelse ikke rejst en sådan tvivl om registreringens berettigelse, at bureauet burde have slettet registreringen.
Datatilsynet har hermed lagt vægt på, at der – inden Procesbevillingsnævnets tilladelse var meddelt – forelå en endelig retlig afgørelse. Tilsynet må desuden lægge til grund, at afgørelsen kunne fuldbyrdes2 . De argumenter, som K er fremkommet med, kan ikke føre til et andet resultat.
Datatilsynet kan således ikke give K medhold i, at Experian A/S burde have slettet registreringen, da kreditoplysningsbureauet modtog Ks indsigelse.
Tilsynet har noteret sig det oplyste om, at Experian A/S slettede registreringen den 9. april 2013, hvor bureauet blev bekendt med, at Procesbevillingsnævnet havde givet tilladelse til, at sagen kunne ankes til landsretten.
3.4. Brug af e-mail
Det fremgår af sagen, at Experian A/S i visse tilfælde har svaret K via almindelig ukrypteret e-mail. Af korrespondancen fremgår bl.a., at K har været registreret hos kreditoplysningsbureauet.
Experian A/S har Datatilsynets tilladelse til behandling af personoplysninger med henblik på erhvervsmæssig videregivelse af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed. Af Datatilsynets tilladelse følger (som vilkår 10), at fremsendelse af oplysninger over det åbne internet alene må ske i forsvarlig krypteret form.
Datatilsynet har ved brev af dags dato indskærpet overfor Experian A/S, at der ikke må anvendes e-mail, uden at der sker forsvarlig kryptering.
4. Sagen afsluttes
Datatilsynet foretager sig herefter ikke yderligere i anledning af klagen.
Kopi af dette brev er sendt til Experian A/S.
Datatilsynet skal for god ordens skyld oplyse, at tilsynet forventer at offentliggøre denne afgørelse på sin hjemmeside. Dette vil ske i en i forhold til K anonymiseret form.
1Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000 om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger.
2Der foreligger ikke oplysninger i sagen om, at ansøgningen til Procesbevillingsnævnet om 2-instansbevilling er tillagt opsættende virkning af en fogedret efter retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 3.