Journalnummer: 2013-221-0171
Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor Advokat A [navn udeladt] på vegne af Klager K [navn og adresse udeladt] har klaget over K’s registrering i Experian A/S’ RKI-register (herefter RKI).
Registreringen af K hos RKI var berettiget efter persondatalovens § 23, stk. 31. K har imidlertid anført så tungtvejende grunde, at K’s indsigelse bør imødekommes.
Sagsfremstilling og begrundelse for Datatilsynets afgørelse følger nedenfor.
Sagsfremstilling
K har været registreret hos RKI på baggrund af indberetninger fra en række abonnenter.
Hovedparten af kreditorerne har tilbagekaldt deres indberetninger af K grundet sagernes karakter.
Klagen vedrører herefter alene RKI´s registrering og videregivelse af oplysninger på baggrund af en indberetning fra Virksomhed V.
RKI har sendt udskrifter af fogedbogen, hvoraf det fremgår, at sagen er fremlagt og opgjort i fogedretten første gang i juli 2009. Sagen er igen for fogedretten i august 2009, hvor en juridisk dommer opgjorde kravet og foretog udlæg. I begge tilfælde mødte K’s ægtefælle med fuldmagt.
A har gjort gældende, at RKI skal slette K, da grundlaget for registrering er et dokument, som er blevet forfalsket, at den, der har mødt i fogedretten, formentlig er den person, der har forfalsket underskriften, at falsk er en stærk ugyldighedsindsigelse, og da formodningen for falsk er dokumenteret ved fremlæggelse af dokumentet i andre sager, er der intet grundlag for at bestride, at der er sket falsk også i denne sag, at K ikke har kendskab til det optagne lån, at K ikke har kendskab til, at K var indkaldt til fogedretten i 2009, at K på det kraftigste afviser, at K har udstedt en fuldmagt til ægtefællen i forbindelse med fogedsagen, at K har afgivet forklaring under straffeansvar i de tidligere fogedsager, om at K aldrig har optaget et lån af den pågældende karakter, aldrig har været indkaldt til fogedretten, og at K derfor må anses for at have ført bevis for, at K intet kendskab har haft til mellemværendet, og derfor ikke har udstedt fuldmagt.
Det fremgår endvidere af sagen, at i en fogedsag vedrørende et af de andre krav, har K’s tidligere ægtefælle forklaret, at det var ham, der optog lånet og stod for det hele. Der blev i samme sag foretaget en skriftundersøgelse, der viste, at det ikke var overensstemmelse mellem K’s underskrift og underskriftet på lånebeviset i den pågældende sag.
Persondatalovens regler om kreditoplysningsbureauer
RKI må som kreditoplysningsbureau kun behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed, jf. persondatalovens § 20, stk. 1.
Videregivelse af oplysninger
Enkeltstående (summariske) oplysninger om skyldforhold må kun videregives, hvis
- oplysningerne er offentliggjort i Statstidende,
- oplysningerne er indberettet fra en offentlig myndighed efter reglerne i persondatalovens kapitel 5, eller
- oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr., og kreditor enten har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige skridt mod den pågældende, jf. persondatalovens § 23, stk. 3.
Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke videregives.
Bestridte fordringer
Et kreditoplysningsbureau må ikke registrere oplysninger om et skyldforhold, når debitor bestrider at skylde det pågældende beløb. Det er i den forbindelse underordnet, om det gøres gældende, at gælden er afviklet ved betaling eller modregning, eller indsigelsen vedrører det underliggende retsforhold. Oplysninger om sådanne skyldforhold må dog registreres, når der er truffet en endelig retslig afgørelse om kravet.
Datatilsynets afgørelse og begrundelse
Datatilsynet finder, at registreringen af K hos RKI og RKI’s videregivelse af oplysninger om hende var lovlig, jf. persondatalovens § 20, stk. 1, og § 23, stk. 3.
Datatilsynet har herved lagt vægt på, at oplysningerne vedrører et skyldforhold til samme kreditor på mere end kr. 1.000, at gælden blev fremlagt og opgjort i fogedretten, samt at der i den forbindelse blev foretaget udlæg i K’s andel af en ejendom.
Det følger af persondatalovens § 35, stk. 1, at den registrerede til enhver tid over for den dataansvarlige kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om den pågældende gøres til genstand for behandling.
Af Datatilsynets rettighedsvejledning2 pkt. 4.1. fremgår, at en indsigelse mod behandling af personoplysninger naturligvis vil være berettiget, hvis behandlingen ikke er lovlig.
En indsigelse vil imidlertid også kunne anses for berettiget, selv om behandlingen i øvrigt er lovlig. Dette vil være tilfældet, hvis den registrerede har anført tungtvejende grunde til støtte for, at behandlingen pga. den registreredes særlige individuelle situation ikke bør finde sted. Den dataansvarlige skal altså foretage en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder omkring netop den registrerede person, at behandlingen af oplysninger om den pågældende bør indskrænkes eller helt indstilles.
Datatilsynet finder, at K har anført så tungtvejende grunde, at K’s indsigelse bør imødekommes.
Datatilsynet har herved lagt vægt på, at K’s tidligere ægtefælle har erkendt at have optaget lån uden K’s vidende, at han er mødt ved fuldmagt de gange, hvor sagen har været for fogedretten samt at en skriftundersøgelse i en lignende sag med K viste, at der ikke var overensstemmelse mellem K’s underskrift og underskriften i den pågældende sag.
Datatilsynet skal derfor anmode RKI om at slette den pågældende registrering.
Afsluttende bemærkninger
Datatilsynet betragter herefter sagen som afsluttet.
Datatilsynet skal beklage den lange sagsbehandlingstid, som skyldes sagens karakter og travlhed i tilsynet.
Det skal for god ordens skyld oplyses, at tilsynet eventuelt vil offentliggøre denne afgørelse.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til A.
1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
2 Vejledning nr. 126 af 10. juli 2000 om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger