Journalnummer: 2014-082-0114
1. Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen vedrørende politiets påtænkte anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG).
Rigspolitiet har med brev af 19. januar 2015 sendt Datatilsynet et notat om politiets overvejelser i forbindelse med indførelse af ANPG med henblik på, at tilsynet afgiver en vejledende udtalelse herom.
2. Datatilsynet skal – efter at sagen har været behandlet i Datarådet – udtale følgende:
2.1. ANPG er efter det oplyste et elektronisk system, og registreringsnumre på køretøjer tilhørende fysiske personer er efter Datatilsynets faste praksis anset som personoplysninger.
Datatilsynet finder endvidere, at den beskrevne indsamling af oplysninger med ANPG-kameraer må anses for tv-overvågning.
Behandling af oplysninger ved brug af ANPG vil derfor være omfattet af persondatalovens1 regler, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 1, stk. 8.
Den brug af systemet, som politiet påtænker, vil efter Datatilsynets opfattelse imidlertid være undtaget fra persondatalovens kapitel 8 og §§ 35-37 samt § 39, da behandlingen sker for politiet inden for det strafferetlige område, jf. lovens § 2, stk. 4, 2. pkt.
Datatilsynet lægger herved vægt på, at indsamlingen og den efterfølgende behandling efter det oplyste hovedsagligt må anses for at ske i kriminalitetsopklarende øjemed.
Det er på den baggrund endvidere Datatilsynets opfattelse, at behandlingen ikke vil være omfattet af reglen i persondatalovens § 26 a.
Det vil således være de almindelige behandlingsregler i persondatalovens kapitel 4, der regulerer, om den påtænkte behandling, herunder opbevaring, af personoplysninger må finde sted, og i givet fald hvor længe oplysningerne må opbevares.
2.2. Det fremgår af Rigspolitiets notat, at det i forbindelse med politiets ANPG-overvågning påtænkes at indsamle oplysninger om køretøjer, herunder nummerpladeoplysninger, og på baggrund af automatisk søgning af nummerpladeoplysningerne op mod såkaldte ”hotlister” at registrere og opbevare ”no-hits” i 30 dage og ”hits” i 2 år til brug for opdagelse og efterforskning af lovovertrædelser samt til brug for analysearbejde.
Rigspolitiets påtænkte anvendelse af ANPG indebærer, at der vil blive indsamlet en overordentlig stor mængde oplysninger om køretøjers/personers færden, hvilket – sammenholdt med søgemulighederne i ANPG – indebærer, at der kan blive tale om egentlig overvågning af de omhandlede personer.
En sådan anvendelse giver derfor anledning til overvejelser om foreneligheden med de grundlæggende databeskyttelsesprincipper i persondatalovens § 5, og det er Datatilsynets opfattelse, at anvendelsen af ANPG kun med visse begrænsninger, jf. nedenfor, kan finde sted inden for rammerne af persondataloven.
2.2.1. På baggrund af det oplyste om politiets erfaringer med anvendelsen af ”no-hits” i kriminalitetsopklarende øjemed finder Datatilsynet, at opbevaring af oplysninger om ”no-hits” i 30 dage kun under visse omstændigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven.
Det er således Datatilsynets opfattelse, at opbevaring af ”no-hits” kan ske, hvis oplysningerne er tilvejebragt i forbindelse med en målrettet ANPG-overvågning, f.eks. ved landegrænsen. Derimod vil opbevaring af optagelser med ”no-hits” hidrørende fra f.eks. almindelig patruljekørsel ikke være i overensstemmelse med persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, og en sådan opbevaring vil derfor ikke kunne ske.
2.2.2. Datatilsynet finder, at politiet i et vist omfang vil kunne behandle, herunder opbevare, oplysninger om ”hits” i forbindelse med ANPG-overvågning inden for rammerne af persondataloven.
Det vil i den forbindelse være afgørende for, om der kan ske overvågning med efterfølgende længerevarende opbevaring af ”hits”, at udvælgelsen af nummerplader eller kategorier af nummerplader på ”hotlisterne” sker på baggrund af præcise kriterier.
Efter Datatilsynets opfattelse fremgår der ikke umiddelbart af Rigspolitiets notat oplysninger, der kan godtgøre nødvendigheden af en generel opbevaringsperiode på 2 år for alle de anførte kategorier af ”hits” i ANPG-systemet.
Opbevaringsperioden for oplysninger om ”hits” skal begrænses til det, der for de enkelte ”hits” er nødvendigt til opfyldelse af aktuelle politimæssige formål. Datatilsynet finder derfor, at der som minimum må foretages en konkret vurdering for hver kategori af oplysninger på de omtalte ”hotlister”, ligesom der må fastlægges procedurer for sletning af oplysninger, det konkret viser sig unødvendigt at opbevare i systemet, f.eks. som følge af, at oplysningerne er overført til politiets almindelige sagsbehandlingssystem.
Datatilsynet kan i den forbindelse bl.a. pege på, at registrering af ”hits” om f.eks. manglende syn eller manglende betaling af forsikring er relevant og proportionalt i en situation, hvor en politipatrulje har mulighed for at standse køretøjet og inddrage nummerpladerne. Når sagen er overgået til opfølgende sagsbehandling, kan længere tids opbevaring i ANPG-systemet af oplysninger om køretøjets færden ikke anses for proportionalt.
Vedrørende opbevaring til brug for analysearbejde i længere tid, end hvad der er nødvendigt til aktuelle politimæssige formål, skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på muligheden for at opbevare oplysninger i anonymiseret form.
2.3. Datatilsynet finder endvidere, at der under alle omstændigheder er behov for en nærmere regulering af behandlingen af personoplysninger i forbindelse med ANPG.
Tilsynet lægger herved vægt på, at omfanget af oplysninger og karakteren af visse personoplysninger tilsiger, at behandlingen sker på et tilstrækkeligt præcist grundlag.
Såvel mere generelle retssikkerhedsmæssige hensyn som hensynet til, at Datatilsynet kan føre det fornødne tilsyn med systemet, taler således for, at persondatalovens generelle behandlingsregler og den anmeldelse, som Rigspolitiet har indgivet i medfør af persondataloven, bør suppleres med en særskilt regulering, der præciserer grundlaget for behandlingerne i ANPG-systemet.
Datatilsynet finder, at en sådan regulering som minimum bør ske ved bekendtgørelse.
Nærmere regler om politiets anvendelse af ANPG-systemet – herunder betingelser for indsamling, opbevaring og brug af oplysninger i systemet – kan efter Datatilsynets opfattelse fastsættes i en bekendtgørelse i medfør af persondatalovens § 72. Det forudsættes i den forbindelse, at der er hjemmel i den lovgivning, der gælder for politiets virksomhed, til behandling af personoplysninger på de pågældende områder.
Datatilsynet har ved brev af dags dato orienteret Justitsministeriet om tilsynets opfattelse.
1Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer