Hovedbudskabet i vejledningen er, at artikel 48 først og fremmest er en præcisering af, hvad der allerede gælder efter international ret og databeskyttelsesreglerne. Bestemmelsen minder med andre ord om, at domme og afgørelser fra myndigheder i tredjelande kun kan anerkendes eller håndhæves i en EU-medlemsstat, hvis dette er fastsat i en international aftale mellem tredjelandet og den pågældende medlemsstat (eller EU). Hvis en dataansvarlig eller databehandler i EU udleverer personoplysninger til en myndighed i et tredjeland, vil dette være en overførsel til et tredjeland i databeskyttelsesforordningens forstand, hvilket både kræver et behandlingsgrundlag i artikel 6 og et overførselsgrundlag i kapitel V.
Hvis der er indgået en international aftale mellem tredjelandet og den pågældende medlemsstat (eller EU), vil denne efter omstændighederne kunne udgøre både det fornødne behandlingsgrundlag og overførselsgrundlag. Hvis dette ikke er tilfældet, skal det undersøges, om andre behandlingsgrundlag og overførselsgrundlag i databeskyttelsesforordningen kan anvendes. Hvis dette heller ikke er muligt, kan personoplysningerne ikke udleveres til tredjelandet.
Vejledningen er nu i offentlig høring indtil 27. januar 2025. Du kan finde vejledningen her