Der er tale om en udførlig vejledning, som overordnet er inddelt i fire dele. Den første del er en introduktion til interesseafvejningsreglen som behandlingsgrundlag.
Den anden del består af en analyse af de elementer, den dataansvarlige skal tage højde for, og en gennemgang af de tre trin, man som dataansvarlig skal følge ved brug af interesseafvejningsreglen.
Vejledningens tredje del belyser forholdet mellem interesseafvejningsreglen og de registreredes rettigheder.
Fjerde del beskriver brugen af interesseafvejningsreglen i konkrete situationer, herunder behandling med henblik på direkte markedsføring og offentlige myndigheders brug af reglen.
Vejledningen har bl.a. til formål at opdatere og bygge videre på den såkaldte Artikel 29-gruppes udtalelse fra 2014 om de tilsvarende regler i det på daværende tidspunkt gældende persondatadirektiv.
Vejledningen er nu sendt i offentlig høring, hvorefter Det Europæiske Databeskyttelsesråd vil vedtage den endelige version af vejledningen.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om høringen, hvordan du afgiver høringssvar mv. på EDPB’s hjemmeside.