EDPB vedtager vejledning om anvendelse af administrative bøder

Dato: 21-09-2026

Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har på sit seneste møde bl.a. vedtaget en ny vejledning for anvendelse og fastsættelse af administrative bøder. På mødet blev den endelige version af vejledningen om samspillet mellem DSA og GDPR også vedtaget.

På et møde i Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) den 17. september 2026 vedtog EDPB bl.a. en ny vejledning om anvendelsen af beføjelsen til at pålægge administrative bøder i relation til andre korrigerende beføjelser under GDPR.

Et af formålene med vejledningen er at ensrette metoden for beslutningen om enten at pålægge en administrativ bøde i tillæg til eller i stedet for andre korrigerende beføjelser. Vejledningen indeholder bl.a. et overblik over de korrigerende beføjelser og skitserer en metodisk tilgang med fem trin til brug for beslutning om at anvende og fastsætte administrative bøder. Vejledningen er nu sendt i offentlig høring indtil den 13. november.

Endvidere blev vejledningen om samspillet mellem forordningen om digitale tjenester (DSA) og databeskyttelsesforordningen (GDPR) endeligt vedtaget, efter vejledningen har været i offentlig høring.

Vil du vide mere?

Læs EDPB's pressemeddelselse (engelsk) her.

Læs vejledningen om anvendelse og fastsættelse af administrative bøder her.

Find et link til høringen af ovenstående vejledning her.

Offentlig høring

Alle danske interessenter kan gøre deres bemærkninger gældende ved at afgive høringssvar til EDPB.

Læs mere