Optagelser og overvågning

Her på siden kan du læse om forskellige emner relateret til optagelse og overvågning. 

TV-overvågning

Ved udtrykket ”tv-overvågning” forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen overvågning af personer ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera. Det er uden betydning, om der sker billedoptagelse, eller om billederne blot vises på en tv-skærm eller lignende.

Tv-overvågningsloven indeholder regler for, hvornår navnlig private må foretage tv-overvågning og særlige regler for videregivelse fra tv-overvågning, der er foretaget med kriminalitetsforebyggende formål.

Private – både enkeltpersoner og selskaber mv. – må som udgangspunkt ikke foretage tv-overvågning af områder med almindelig færdsel.

Dog gælder forbuddet mod tv-overvågning af områder med almindelig færdsel ikke i en række specifikke tilfælde af sikkerhedsmæssige og kriminalpræventive hensyn. F.eks. gælder forbuddet mod tv-overvågning ikke i forhold til tankstationer, pengeautomater, pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder og butikker mv. Også tv-overvågning uden billedoptagelse af egne indgange og facader og lignende er tilladt. Boligorganisationer mv. og ejere af idrætsanlæg kan også med henblik på kriminalitetsbekæmpelse med politiets tilladelse foretage tv-overvågning af visse områder, der benyttes til almindelig færdsel.

Forbuddet mod tv-overvågning gælder ikke for offentlige myndigheder. Behandling af personoplysninger i forbindelse med offentlige myndigheders tv-overvågning skal dog altid ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. 

Tv-overvågningsloven indeholder en specifik bestemmelse om kommuners adgang til som led i en generel tryghedsskabende indsats i nær tilknytning til boligområder at foretage tv-overvågning.

Grundlæggende krav til behandling af personoplysninger og behandlingsreglerne

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger (billeder) i forbindelse med tv-overvågning. Reglerne gælder både for private borgere, offentlige myndigheder og private virksomheder.

Behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning kan derfor kun finde sted, hvis de grundlæggende behandlingsprincipper om bl.a. lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning og opbevaringsbegrænsning er opfyldt.

Behandling af personoplysninger skal ud over at leve op de grundlæggende principper ske inden for rammerne af behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven. 

Krav om skiltning

Private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvor der er almindelig adgang til, eller af arbejdspladser, skal ifølge tv-overvågningsloven ved skiltning eller på anden tydelig måde oplyse om overvågningen. Kravet om skiltning gælder ikke for privates tv-overvågning af pengetransporter og tv-overvågning uden optagelse af egne indgange mv.

Ved siden af kravet om skiltning gælder databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler om oplysningspligt over for de registrerede.

Særlige regler for videregivelse af personoplysninger, som stammer fra tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed

Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, hvis det følger af lov, eller hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Erhvervsdrivende, som har været udsat for berigelseskriminalitet af ikke bagatelagtig karakter, må under visse betingelser videregive billed- og lydoptagelser, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning, af en formodet gerningsperson internt i organisationen eller til andre relevante erhvervsdrivende. Videregivelsen skal ske via et lukket system. Datatilsynet skal give tilladelse til behandling af oplysninger i systemet.

Sletning af billed- og lydoptagelser

Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, som stammer fra tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, skal som hovedregel slettes 30 dage efter, at de er blevet optaget. I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til en konkret tvist eller tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2, kan optagelsen opbevares i længere tid.

I andre tilfælde skal optagelser med personoplysninger slettes efter det grundlæggende princip om opbevaringsbegrænsning.

Hvem fører tilsyn med tv-overvågning?

Hvis man mener, at der er sket en overtrædelse af tv-overvågningslovens regler, kan henvendelse ske til politiet. Dog fører Datatilsynet tilsyn med overholdelsen af tv-overvågningslovens særlige regler for videregivelse af optagelser.

Datatilsynet fører tilsyn med, at myndigheder, virksomheder og andre dataansvarlige overholder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

En række andre regelsæt skal i visse tilfælde også iagttages i forbindelse med tv-overvågning. Det gælder f.eks.

  • straffeloven – særligt § 232, § 263, stk. 2, nr. 2, § 264 a og § 264 d,
  • forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper og
  • arbejdsretlige regler og principper.

Brug af kropsbårne kameraer (bodycams)

Hvis man optager billeder og lyd ved brug af kropsbårne kameraer (bodycams), er man i udgangspunktet underlagt de almindelige databeskyttelsesretlige regler og principper og ikke reglerne i tv-overvågningsloven.

Her kan du læse mere om, hvilke forpligtelser og overvejelser man som dataansvarlig skal være opmærksom på ved brug af kropsbårne kameraer (bodycams).

Grundlæggende krav til behandling af personoplysninger og behandlingsreglerne

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger, herunder billed- og lydoptagelser, i forbindelse med brug af kropsbårne kameraer (bodycams). Reglerne gælder både for private borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. For retshåndhævende myndigheder gælder dog i visse tilfælde retshåndhævelsesloven.

Behandling af personoplysninger ved brug af kropsbårne kameraer (bodycams) kan derfor kun finde sted, hvis de grundlæggende behandlingsprincipper om bl.a. lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning samt opbevaringsbegrænsning er opfyldt.

Derudover skal man som dataansvarlig sikre sig et såkaldt behandlingsrundlag. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der gælder særlige regler, man skal overholde, når man behandler oplysninger om strafbare forhold eller oplysninger af følsom karakter (f.eks. helbredsoplysninger eller oplysninger om religiøs eller politisk overbevisning) på billed- og lydoptagelserne. Du kan læse mere om, hvornår du må behandle personoplysninger her.

Den dataansvarlige er ligeledes ansvarlig for – ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger – at beskytte personoplysninger mod uautoriseret eller ulovlig behandling samt mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse. Det bør desuden alene være særligt autoriseret personale der har adgang til optagelserne.

Det er den dataansvarliges ansvar, at personoplysninger ikke behandles i strid med de databeskyttelsesretlige regler. Det gælder også, hvis man anvender en databehandler.

Medarbejderinstruks

Datatilsynet anbefaler, at den dataansvarlige udarbejder og udleverer en medarbejderinstruks til de medarbejdere, der bliver udstyret med kropsbårne kameraer (bodycams). Medarbejderinstruksen skal som minimum indeholde retningslinjer for brug af kropsbårne kameraer (bodycams), herunder hvornår kameraet må aktiveres, oplysningspligt og vejledning om de registreredes rettigheder.

Oplysningspligt mv.

Den dataansvarlige har en oplysningspligt over for de personer, som fremgår af billed- og lydoptagelser fra kropsbårne kameraer (bodycams). Oplysningspligten kan eksempelvis opfyldes i form af orientering på den dataansvarliges hjemmeside, markering på uniformer, skiltning ved indgange eller andre relevante steder og så vidt muligt i forbindelse med selve billed- og lydoptagelsen.

Den dataansvarlige skal derudover være parat til at iagttage de registreredes rettigheder - det betyder bl.a., at de personer, der optræder på optagelserne, eksempelvis kan have ret til indsigt, sletning, berigtigelse mv. Du kan læse mere om de registreredes rettigheder her.

Sletning af billed- og lydoptagelser

Opbevaring af billed- og lydoptagelser fra kropsbårne kameraer (bodycams), som indeholder personoplysninger, skal overholde det grundlæggende princip om opbevaringsbegrænsning, hvilket bl.a. indebærer, at oplysningerne skal slettes, når de ikke længere er nødvendige i forhold til formålet med behandlingen. Du kan læse mere om sletning her.

Anden lovgivning

Den dataansvarlige skal i øvrigt sikre sig, at anden relevant lovgivning overholdes i forbindelse med behandlingen af billed- og lydoptagelser fra kropsbårne kameraer (bodycams), herunder straffelovens regler om freds- og æreskrænkelser.  

Optagelse af digitale møder

Datatilsynet modtager løbende henvendelser fra virksomheder, myndigheder mv. med spørgsmål om muligheden for at optage møder på digitale mødeplatforme såsom Zoom, Skype, Teams mv.

Når der sker optagelse af møder på digitale mødeplatforme vil der ske behandling af personoplysninger og behandlingen (optagelsen af mødet) skal derfor ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, som stiller en række krav til bl.a. saglighed og nødvendighed, ligesom der i sagens natur skal være et lovligt grundlag – en såkaldt hjemmel.

Databeskyttelsesreglerne indeholder ikke specifikke regler om optagelse af møder på digitale mødeplatforme. Om det er i orden at optage et digitalt møde, skal vurderes på baggrund af omstændighederne ved mødet, herunder deltagerne og disses indbyrdes forhold, og formålet med at optage mødet.

Hvis man ønsker at optage et digitalt møde for at kunne dokumentere, hvad der er sket og sagt under mødet, fordi det i praksis ikke er muligt at dokumentere mødets indhold på anden vis, kan man gøre det uden samtykke fra de øvrige deltagere. Ved vurderingen af, hvornår optagelsen af digitale møder i disse tilfælde kan anses for nødvendig, skal man i vid udstrækning gøre sig de samme overvejelser, som hvis man ønsker at optage tilsvarende telefonsamtaler eller et fysisk møde. Datatilsynet har gennemgået de vejledende principper for optagelse af telefonsamtaler i dokumentationsøjemed i tilsynets vejledning om optagelse af telefonsamtaler (vejledningens pkt. 1.1). 

Hvis man i lyset af disse kriterier ikke kan begrunde, at det er nødvendigt at optage mødet med henblik på at dokumentere, hvad der er sket og sagt, vil man som udgangspunkt kun kunne optage mødet, hvis man indhenter et samtykke fra de øvrige deltagere til optagelsen.

Imidlertid kan der være tilfælde, hvor parterne har en sådan faglig eller social relation, at optagelse af et digitalt møde kan ske, hvis blot ingen af mødedeltagerne – efter at være blevet oplyst om at mødet ønskes optaget -  frabeder sig dette – et såkaldt ”opt-out”. Det kunne f.eks. være to (eller flere) advokater, sagsbehandlere m.v. som drøfter en sag.

Hvis en af mødedeltagerne senere henvender sig, fordi mødedeltageren har fortrudt sin beslutning om at acceptere optagelse af mødet, bør man som udgangspunkt slette optagelsen – alternativt sørge for at den pågældende deltager ikke længere kan genkendes i samtalen.

Man skal desuden gøre sig overvejelser omkring opbevaringsperioden (dvs. hvor lang tid vil det være nødvendigt at opbevare optagelserne fra mødet). Derudover skal de registreredes rettigheder opfyldes – herunder oplysningspligten mv. Endelig skal reglerne i databeskyttelsesforordningen overholdes, hvilket også inkluderer reglerne om behandlingssikkerhed og tredjelandsoverførsler.  

Optagelse af telefonsamtaler

Når en virksomhed optager en telefonsamtale fx i forbindelse med virksomhedens telefoniske kundeservice, vil der som udgangspunkt ske behandling af personoplysninger.

Der findes ingen særlige regler om optagelse af telefonsamtaler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, og optagelse af telefonsamtaler skal derfor ske i overensstemmelse med de generelle databeskyttelsesregler.

Hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler mellem andre er forbudt efter straffelovens § 263. Det betyder, at man kun må optage samtaler, som man selv deltager i, eller hvor man har fået samtykke fra mindst en af deltagerne i den samtale, der optages.

Hvis det er i strid med straffeloven at optage lyd, er det heller ikke lovligt efter databeskyttelsesreglerne.

Dataansvarlige kan af forskellige årsager have et ønske om at optage ind- og udgående telefonsamtaler, som den dataansvarlige har med sine interessenter, herunder kunder m.v. Den slags optagelser skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

Hvis man ønsker at optage telefonsamtaler, skal man overveje nøje, om det er nødvendigt at indhente et samtykke fra de personer, der deltager i telefonsamtalerne.

Når man skal afgøre, om der skal indhentes et samtykke, kan det være en idé at skele til formålet med optagelsen - typisk vil der være tale om optagelser med henblik på dokumentation eller på uddannelse.

Hvis du overvejer at optage telefonsamtaler, kan du med fordel læse Datatilsynets mere uddybende vejledende tekst om optagelse af telefonsamtaler, som du finder her.

Optagelse med henblik på dokumentation

Hvis den dataansvarlige vurderer, at behovet for at kunne dokumentere samtalens indhold i praksis reelt ikke kan opfyldes på anden vis end ved optagelse af telefonsamtaler, er det Datatilsynets opfattelse, at dataansvarlige kan optage telefonsamtaler uden samtykke fra den registrerede.

Når den dataansvarlige skal vurdere, om behovet for at kunne dokumentere samtalens indhold i praksis reelt ikke kan opfyldes på anden vis end ved at optage telefonsamtaler, kan den dataansvarlige bl.a. tillægge det betydning, at indholdet af telefonsamtalerne ikke uden betydelige praktiske vanskeligheder kan dokumenteres på anden vis, herunder ved udfærdigelse af eventuelle telefonnotater og/eller efterfølgende korrespondance med den registrerede.

Hvis man vurderer, at det er nødvendigt at indhente samtykke, skal man være opmærksom på, at samtykket skal opfylde de betingelser, som fremgår af databeskyttelsesforordningen. Et samtykke skal derfor gives som en aktiv og utvetydig handling, som i forbindelse med et telefonopkald eksempelvis kan ske ved et tastetryk. Tavshed eller inaktivitet er således ikke tilstrækkeligt til at udgøre en utvetydig tilkendegivelse og kan derfor ikke udgøre et samtykke.

Efter Datatilsynets opfattelse bør dataansvarlige, der optager telefonsamtaler i dokumentationsøjemed, indføre en generel slettefrist, f.eks. 3 måneder, hvorefter samtaler slettes, med mindre det konkret er nødvendigt at opbevare en samtale længere, f.eks. fordi der er opstået en tvist. Denne slettefrist kan f.eks. håndhæves ved at indføre en automatisk slettefunktion i den dataansvarlige system, eller ved at samtalerne gennemgås med faste intervaller, således at optagelser, som det ikke er nødvendigt at opbevare for at dokumentere samtalens indhold, slettes.

Optagelser med henblik på uddannelse

Da optagelse af telefonsamtaler generelt kan være indgribende for den registrerede, er det Datatilsynets opfattelse, at optagelsen af telefonsamtaler, der foretages til uddannelsesformål, som udgangspunkt skal baseres på den registreredes samtykke.

Baggrunden for dette er, at den dataansvarliges interesse i at dygtiggøre sine medarbejdere med henblik på f.eks. forbedring af kundeoplevelsen, herunder for at øge den dataansvarliges salg, som udgangspunkt ikke overstiger den registreredes interesse i ikke at blive optaget.

Datatilsynet kan dog ikke udelukke, at der undtagelsesvis kan ske optagelse af telefonsamtaler uden den registreredes samtykke, hvis det under særlige omstændigheder vurderes, at den registreredes interesse i højere kvalitet i telefonbetjeningen overgår interessen i ikke at blive optaget. Dette kan f.eks. forekomme i forbindelse med akut- og redningstjenester, hvor det også må antages at være af afgørende betydning for den registrerede, at kvaliteten af den ”service”, man modtager, når man kontakter den dataansvarlige, er i top.

Dataansvarlige skal sikre sig, at der ikke sker en unødig dataophobning, herunder ved løbende at slette samtaler, som det ikke længere er nødvendigt at opbevare, og i øvrigt overveje, om det er nødvendigt af hensyn til uddannelsen af medarbejdere, at samtlige samtaler optages.

Den registreredes rettigheder

Når man optager telefonsamtaler, skal den dataansvarlige være i stand til at kunne give personer, der er blevet optaget, indsigt i optagelsen, hvis personen anmoder om dette.

Den dataansvarlige har også pligt til at oplyse om, at samtalen optages, og i øvrigt give en række yderligere oplysninger, herunder om formålet med optagelsen, retsgrundlaget for behandlingen m.v. I Datatilsynets vejledende tekst om optagelse af telefonsamtaler gives der et par eksempler på, hvordan dette kan gøres.

Hvad kan du gøre, hvis du er blevet optaget og lydoptagelsen – mod din vilje – er blevet offentliggjort på internettet?

Du skal først tage kontakt til den person eller virksomhed, der har offentliggjort lydoptagelsen, og bede om at få lydoptagelsen fjernet. Hvis du ikke modtager svar fra personen eller virksomheden, eller den pågældende nægter at fjerne lydoptagelsen, kan du klage til Datatilsynet.

Ofte stillede spørgsmål

Det kommer først og fremmest an på, hvilke områder, du ønsker at tv-overvåge.

Private må ikke foretage tv-overvågning af områder, der benyttes til almindelig færdsel. Det står i tv-overvågningsloven.

For andre områder regulerer loven derimod ikke, hvornår tv-overvågning er tilladt. For sådanne områder har tv-overvågningsloven kun betydning for, om der er pligt til at oplyse om, at der sker tv-overvågning.

Derudover skal tv-overvågningsbilleder opbevares, slettes mv. i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Databeskyttelsesreglerne gælder dog ikke for private personer, der foretager tv-overvågning som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.  

Som eksempel på en rent personlig eller familiemæssig aktivitet kan nævnes:

Efter gentagne indbrud vil en familie for at få billeder af tyvene sætte kameraer op i haven og i indkørslen til deres parcelhus. Tv-overvågningen er lovlig, da der ikke er tale om områder, som benyttes til almindelig færdsel. Kameraerne skal sættes op, så de ikke filmer uden for grunden, f.eks. fortovet. Familiens opbevaring af optagelserne er undtaget fra databeskyttelsesreglerne.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at tv-overvågningen ikke længere vil være som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, hvis familien deler tv-overvågningsbillederne med andre end politiet.

OBS: Datatilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til tv-overvågningsloven. Hvis du mener, at der er tale om overtrædelse af tv-overvågningslovens regler, kan henvendelse ske til politiet.

Der gælder visse begrænsninger i arbejdsgiverens adgang til at indføre kontrolforanstaltninger, herunder tv-overvågning af ansatte. De vigtigste begrænsninger er:

  • Der skal foreligge et driftsmæssigt formål.
  • Det må ikke være krænkende for de ansatte.
  • Der skal søges opnået en aftale med de ansatte.

Enkeltmandskontorer må ikke tv-overvåges uden den ansattes samtykke. Det følger af straffeloven.

Den, der foretager tv-overvågning af en arbejdsplads, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde oplyse om, at området er tv-overvåget. Det følger af tv-overvågningsloven.

Udover tv-overvågningslovens krav om skiltning mv. skal arbejdsgiveren sørge for at give medarbejdere og andre med regelmæssig gang på arbejdspladsen, fx rengøringspersonale, oplysninger som påkrævet efter databeskyttelsesreglerne. De ansatte skal bl.a. oplyses om formålet med tv-overvågningen og om, i hvilke tilfælde optagelserne vil blive gennemgået og videregivet til politiet. Oplysningerne kan fx gives i retningslinjer for arbejdspladsen eller i en personalehåndbog.

Informationen skal være forudgående, så f.eks. nyansatte skal have besked i forbindelse med deres ansættelse, eller når de begynder at arbejde i tv-overvågede lokaler.

OBS: Datatilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til tv-overvågningsloven. Hvis du mener, at der er tale om overtrædelse af tv-overvågningslovens regler, kan henvendelse ske til politiet.

Offentlige myndigheder, private virksomheder mv., der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig vis give oplysning herom. Det følger af tv-overvågningsloven.

Uanset en eventuel skiltning gælder databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt. Det betyder, at selv om den offentlige myndighed, private virksomhed mv. informerer om tv-overvågning ved at opsætte skilte herom, så skal de også være opmærksomme på i fornødent omfang at give oplysninger som krævet i databeskyttelsesforordningen.

OBS: Datatilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til tv-overvågningsloven. Hvis du mener, at der er tale om overtrædelse af tv-overvågningslovens regler, kan henvendelse ske til politiet.

Straffeloven forbyder bl.a. hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler mellem andre.

Forbuddet gælder overalt og altså også fx på områder, som benyttes til almindelig færdsel (vej, sti, plads mv.), i butikker og befordringsmidler mv., på kontorer og arbejdspladser og i private hjem.

Straffeloven indebærer, at det normalt vil være forbudt i tilknytning til en tv-overvågning også at aflytte eller optage lyd, medmindre aflytningen eller optagelsen sker med samtykke fra mindst en af deltagerne i den samtale, der aflyttes eller optages.

Praksis på området

Her kan du se de seneste afgørelser, der vedrører tv-overvågning.