Manglende indsigt i optagelser fra tv-overvågning hos Dansk Supermarked

Journalnummer: 2015-218-0195

1. Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor A (herefter klager) på vegne af sin søn B har klaget over, at der ikke er givet indsigt i tv-overvågningsoptagelser optaget den 22. april 2015 i Netto på (adresse undtaget), som er en del af Dansk Supermarked Group (herefter Dansk Supermarked).

Efter anmodning fra Datatilsynet er Dansk Supermarked kommet med udtalelser til sagen. Klager er kommet med kommentarer og bemærkninger til disse.

2. Klagers bemærkninger

Klager har bl.a. oplyst, at B efter fodbold gik i Netto sammen med to andre fra holdet. Der opstod en sag om butikstyveri, hvor politiet kom tilstede og skønnede, at B havde været medvirkende til tyveri. B blev ikke sigtet, men der blev skrevet en rapport. Klager mener, at det var en urigtig konklusion, at B var blevet taget for butikstyveri i Netto, da han reelt ikke havde gjort det.

Klager har desuden anført, at hun har været i kontakt med den pågældende Netto-butik, men at butikschefen ikke ville udlevere en kopi af tv-overvågningen til hende.  Endvidere har klager anført, at hun har været i kontakt med Intern Revision i Dansk Supermarked flere gange. Ved den sidste samtale beskrev klager, hvilket tøj hendes søn havde på. Under samtalen gjorde medarbejderen det klart, at de havde de oplysninger, som de skulle bruge for at kunne sløre de to andre personer, og at klager derfor kunne få udleveret videomaterialet. Klager kan ikke huske navnet på medarbejderen, som hun talte med.

Desuden har klager anført, at klager ikke anser det for en begrundelse for ikke at overholde loven, at det skulle være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at give indsigt i videoovervågningen.

Endelig har klager anført, at udlevering af fotos ikke er brugbart, da hun skal bruge det til at køre sagen videre med advokat i retten, så det kan ses, at sønnen ikke tager noget og ikke ser på, mens den, som har taget noget, tager genstanden. Optagelserne skal herudover anvendes i en sag om tvunget opsigelse.

3. Dansk Supermarkeds bemærkninger

I et svar af 12. februar 2016 har Dansk Supermarked blandt andet oplyst, at den pågældende episode omhandler tre unge mennesker, hvor den ene bliver pågrebet og anmeldt for butikstyveri. Der indgår flere personer på optagelserne, og Dansk Supermarked er usikre på, hvilken af personerne der er klagers søn.

I samme svar oplyste Dansk Supermarked, at virksomheden fortsat havde den pågældende optagelse, idet der stadig verserer en sag.

Dansk Supermarked mener imidlertid, at der er tale om en situation, hvor der ikke bør gives indsigt til moderen uden et samtykke fra sønnen. Virksomheden henviser herved bl.a. til det anførte i Datatilsynets rettighedsvejledning om, at det ikke uden videre kan antages, at forældremyndighedens indehaver kan kræve indsigt, når der er tale om behandling af oplysninger vedrørende større børn.

Efter Dansk Supermarkeds opfattelse er der behov for en regulær skriftlig fuldmagt, som vitterlighedspåtegnes, udstedt af sønnen til dennes moder.

Herudover fremgår det, at Dansk Supermarked havde spurgt sin leverandør af videoovervågning, om det er teknisk muligt at give indsigt i dele af videoovervågningen, således at de øvrige personer på videoen sløres. Hertil har leverandøren oplyst, at en sådan sløring ikke er teknisk mulig. Hvis de øvrige personer på videoen ønskes sløret, skal videoen 1) ”hugges” op i mindre stykker (5-8 billeder pr. sekund), 2) sløres og herefter 3) sættes sammen igen.

Herudover har Dansk Supermarked anført, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, såfremt der skal meddeles indsigt i videoovervågningen (levende billeder). Derimod kan det lade sig gøre at meddele indsigt i billeder fra videoovervågningen.

Efter Dansk Supermarkeds opfattelse vil det være muligt at meddele indsigt i billeder (”still-billeder”) fra videovervågningen, og virksomheden vil give indsigt i disse, hvis den beskrevne betingelse opfyldes.

På foranledning af Datatilsynet har Danske Supermarked igen spurgt virksomhedens interne revisionsafdeling om, hvorvidt det er teknisk muligt at sløre personer på videooptagelserne. 

Dansk Supermarked har i e-mail af 28. juni 2016 bl.a. skrevet:

4. Datatilsynets udtalelse

4.1. Af persondatalovens¹ § 1, stk. 8, fremgår, at loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Datatilsynet lægger til grund, at personerne på optagelserne er identificerbare, hvorfor behandlingen også er omfattet af persondataloven.

4.2.1. Ifølge persondatalovens § 31, stk. 1, skal den dataansvarlige efter begæring fra en person give meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Det følger endvidere af persondatalovens § 31, stk. 2, at den dataansvarlige skal besvare en begæring om indsigt snarest. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

Der kan ikke stilles krav om, at den person, som fremsætter begæring om indsigt, præcist kan angive de behandlinger, som vedkommende ønsker indsigt i. På den anden side er det berettiget, at den dataansvarlige anmoder personen, der ønsker indsigt i forbindelse med tv-overvågning, om at komme med oplysninger, som kan hjælpe den dataansvarlige med at finde frem til eventuelle oplysninger om personen. Sådanne oplysninger kan f.eks. være tid, sted og eventuelt et billede af den pågældende.

Det følger imidlertid af bestemmelsen i persondatalovens § 32, stk. 1, at den registrerede ikke har krav på indsigt, hvis vedkommendes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, jf. § 30, stk. 1.

4.2.2. Med hensyn til det nærmere indhold af indsigtsretten er det i forarbejderne til de tidligere gældende registerlove forudsat, at den registreredes ret til registerindsigt indebærer et krav på at få meddelelse om indholdet af de oplysninger, der er registreret om den pågældende. I forarbejderne til indsigtsreglerne i lov om private registre er desuden anført, at en privat virksomhed på begæring skal give en person udskrift om de oplysninger, der er registreret på edb om den pågældende.

I de almindelige bemærkninger til persondataloven er det herudover bl.a. anført, at persondataloven medfører en styrkelse af den registreredes retsstilling bl.a. med regler om, at den registrerede skal have en mere vidtgående indsigtsret end efter den tidligere lovgivning, idet der skal gives den registrerede meddelelse om behandlingens formål, om kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. I den forbindelse fremgår det tillige, at der med bl.a. denne regel skabes større åbenhed omkring behandlingen af oplysninger.

4.3. Det følger af sagen, at klager – på sin søns vegne – bad om indsigt i optagelser fra videoovervågningen i Netto på (adresse undladt).

Ud fra sagens oplysninger kan det konstateres, at Dansk Supermarked – i hvert fald - fra den 13. maj 2015 har været vidende om indsigtsanmodningen, da Datatilsynet samme dag havde telefonisk kontakt med virksomheden herom. 

Hvis en repræsentant for en registreret person retter henvendelse til en dataansvarlig, påhviler det denne at sikre sig, at repræsentanten er berettiget til at handle på vegne af den registrerede.

Det er den dataansvarlige, som afgør, hvorledes repræsentanten skal godtgøre, at vedkommende er berettiget til at optræde som repræsentant for den, om hvem oplysninger behandles. Dette fremgår af Datatilsynets rettighedsvejledning².

Den dataansvarlige har i den forbindelse også et ansvar for at sikre, at der ikke udleveres oplysninger til uvedkommende. Sker dette, vil den dataansvarlige evt. kunne gøres ansvarlig for at overtræde persondatalovens regler om databeskyttelse.

I rettighedsvejledningens afsnit 3.1.4. omtales indsigt i oplysninger om børn og unge under 18 år. Det fremgår bl.a., at det ikke uden videre kan antages, at kun forældremyndighedens indehaver kan kræve indsigt, når der er tale om behandling af oplysninger vedrørende større børn. Dette skyldes, at der ikke i persondataloven er fastsat en bestemt aldersgrænse. Loven bygger således på et individuelt modenhedskriterium. Der kan også forekomme tilfælde, hvor kun det barn, hvis oplysninger behandles, men ikke forældrene, bør kunne begære indsigt.

Datatilsynet bemærker, at hovedreglen er, at en forældremyndighedsindehaver kan få indsigt i oplysninger om vedkommendes barn uden at skulle fremvise fuldmagt. 

Efter Datatilsynets umiddelbare vurdering er der i denne sag ikke tale om forhold, som kun den unge kan få indsigt i. Det bemærkes herved, at moderen allerede er bekendt med detaljer omkring hændelsesforløbet og bistår sin søn med at få fjernet registreringer, som, hun mener, er urigtige. Efter Datatilsynets opfattelse er en fuldmagt derfor ikke påkrævet. 

Datatilsynet vil imidlertid ikke modsætte sig, at der i denne sag desuagtet anvendes en fuldmagt, idet klager har tilkendegivet at være indstillet på at indsende en sådan. 

Datatilsynet har dags dato foreslået klager, at hun indsender en skriftlig fuldmagt fra sønnen til Dansk Supermarked. Der stilles i Datatilsynets praksis ikke krav om vitterlighedsvidner. Datatilsynet har endvidere foreslået klager at indsende et foto af sønnen, som han så ud på tidspunktet for optagelserne, hvis dette ikke allerede er sket, samt en beskrivelse af det tøj, som han havde på den pågældende dag.

4.6. Retten til indsigt efter persondataloven omfatter kun oplysninger om personen selv.

Dette indebærer, at det reelt kun vil være de brudstykker af overvågningsvideoen, hvor klager fremgår, der skal udleveres. Det kan således være nødvendigt at opsplitte videoen til mindre billedsekvenser, som derefter kan udleveres.

Hertil kommer, at der ikke må udleveres oplysninger om andre personer. Klager har således ikke krav på at få udleveret optagelser med de andre drenge – tværtimod: Hvis både klagers søn og andre personer indgår i en billedsekvens, skal der ske sløring/overdækning af de andre tilstedeværende, medmindre de har givet samtykke til udleveringen. Dette er så vidt vides ikke tilfældet.

Hvis personerne er således placeret på nogle af billederne, at sløringen/overdækningen af en anden person i praksis også vil overdække billedet af klagers søn, er det reelt ikke muligt at give indsigt i de billedsekvenser, hvor dette måtte være tilfældet.

Hvis det reelt ikke er muligt at genkende klager – eller at skelne ham fra de andre drenge – selv ved brug af et foto af klager fra dengang og informationer om hans påklædning på dagen, er det heller ikke muligt at give indsigt.

Bortset for sådanne tilfælde som de nævnte, hvor det reelt vil være umuligt at give indsigt, er det Datatilsynets opfattelse, at der skal gives klager som repræsentant for hendes søn indsigt i de optagelser, hvor han indgår.

Det af Dansk Supermarked anførte om store omkostninger kan ikke føre til et andet resultat.

Datatilsynet skal understrege, at det er den dataansvarlige virksomheds ansvar at besvare indsigtsanmodninger og at imødekomme disse i videst muligt omfang. Hvis den dataansvarlige virksomhed finder, at der er behov for yderligere oplysninger eller fuldmagter for at kunne besvare anmodningen, må virksomheden gå i dialog med den registrerede, dennes repræsentant og/eller eventuelt de andre registrerede for at få oplysningerne fremskaffet. Det bør ikke være nødvendigt med Datatilsynets mellemkomst.

Samlet set finder Datatilsynet det på denne baggrund kritisabelt, at Dansk Supermarked endnu ikke har givet indsigt til klager og hendes søn i det omfang, det er muligt.

Datatilsynet skal i den forbindelse opfordre Dansk Supermarked til at udarbejde interne retningslinjer for, hvordan man fremover vil behandle indsigtsanmodninger, så man fremadrettet kan leve op til persondatalovens regler.

5. Næste skridt

For at komme til en afslutning på sagen ser Datatilsynet følgende næste skridt:

1. Klager indsender fuldmagt fra sønnen til Dansk Supermarked. Der er i Datatilsynets praksis ikke stillet krav om vitterlighedsvidner. Hvis der ikke tidligere er indsendt et billede af klagers søn, som han så ud på tidspunktet for hændelsen, samt informationer om hans påklædning på dagen, skal Datatilsynet ligeledes opfordre til, at dette sker.
2. Dansk Supermarked giver i videst muligt indsigt i de billedsekvenser, hvor klagers søn indgår. Kun hvor det reelt er umuligt – som beskrevet ovenfor – kan der undlades indsigt. 

Datatilsynet finder, at Dansk Supermarkeds fremsendelse af optagelserne til klager skal ske indenfor én måned efter modtagelsen af de nævnte oplysninger fra klager.

6. Klagevejledning

Det følger af persondatalovens § 61, at Datatilsynets afgørelser efter persondataloven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Datatilsynets afgørelser kan imidlertid indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63, hvorefter domstolene er berettiget til at påkende ethvert spørgsmål om øvrigmyndighedernes grænser.

Klager over Datatilsynets sagsbehandling mv. kan endvidere indbringes for Folketingets Ombudsmand, jf. lov om Folketingets Ombudsmand § 7, stk. 1³. Bemærk at en klage skal være indgivet inden et år efter Datatilsynets afgørelse, jf. § 13, stk. 3, sammenholdt med § 14 i lov om Folketingets Ombudsmand.

7. Afsluttende bemærkninger

Datatilsynet skal anmode om en tilbagemelding fra Dansk Supermarked om, hvordan virksomheden imødekommer klagers indsigtsanmodning.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at Datatilsynet eventuelt vil offentliggøre denne afgørelse på sin hjemmeside. Dette vil i givet fald ske i en form, hvor identifikationsoplysninger på klager og hendes søn udelades (navnene og adressen).

---

Dansk Supermarked har efterfølgende oplyst, at Dansk Supermarked den 10. april 2017 har imødekommet klagers anmodning om indsigt i de pågældende tv-optagelser.

__________________________________

¹ Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

² Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger.

³ Lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013.