Trin-for-trin guide: Sådan klager du

Her får du en trin-for-trin guide til, hvordan du klager til Datatilsynet over behandling af dine personoplysninger. Du vil blive taget igennem klageformularen, fra du logger ind med MitID, til du modtager kvittering for indsendelse af klagen.

1. Log ind med MitID

For at benytte Datatilsynets klageformular, skal du logge ind med MitID.

Hvis du ikke har MitID, eller af en anden grund ikke kan eller ønsker at bruge klageformularen, kan du bruge en af vores andre kontaktmuligheder for at klage. 

Kontakt Datatilsynet

2. Det skal du have klar

Læs om, hvad du skal have klar for at klage til Datatilsynet.

3. Indtast dit telefonnummer og din e-mail

Du skal indtaste dit telefonnummer og din e-mail. Øvrige oplysninger om dig bliver automatisk udfyldt.

4. Klage på vegne af en anden

Hvis du klager på vegne af en anden, vil du blive bedt om at udfylde en række felter og vedhæfte en fuldmagt. Hvis du ikke klager på vegne af en anden, skal du vælge 'Nej'.

5. Angiv oplysninger om den, du vil klage over

Hvis du kender CVR-nummeret på den organisation (f.eks. virksomhed), du klager over, skal du indtaste det. Oplysninger om organisationen bliver automatisk udfyldt. Du har mulighed for at indsætte organisationens e-mailadresse og hjemmeside, hvis du kender disse oplysninger.

Kender du ikke CVR-nummeret på den du klager over, eller klager du over en udenlandsk organisation uden CVR-nummer, vil du blive bedt om at udfylde de oplysninger, du har.

6. Angiv om du har været i kontakt med den, du klager over

Inden du klager, bør du tage kontakt til den organisation, som du mener, behandler personoplysninger om dig i strid med reglerne om databeskyttelse. Hvis du har dokumentation for din kommunikation med organisationen, skal du vedhæfte den.

7. Beskriv hvad du vil klage over

Formulér med dine egne ord, hvad du vil klage over. Gør det kort, og beskriv det centrale.

8. Bilag

Hvis du har dokumenter, der er relevante for din sag, kan du vedhæfte dem.

9. Opsummering

Læs opsummeringen af din klage igennem, og tryk "Send". Din klage bliver ikke sendt til Datatilsynet, før du har trykket ”Send”.

10. Kvittering for indsendelse af klagen

Når din klage er sendt til Datatilsynet, får du en kvittering i din browser. Du har mulighed for at downloade din kvittering og din klage.

Hvis du senere får brug for at indsende flere oplysninger eller i øvrigt har spørgsmål til din sag, kan du brug det klage-ID, der fremgår af kvitteringssiden. 

Læs om Datatilsynets behandling af klagesager