Billeder på internettet

Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer betragtes som en behandling af personoplysninger. Det gælder, uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende. Et billede med genkendelige/identificerbare personer udgør således oplysninger om disse personer.

De databeskyttelsesretlige regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling (offentliggørelse af billedet) lovligt kan finde sted. Det indebærer bl.a., at du – inden du offentliggør billedet - skal have et grundlag for at gøre det, ligesom du skal sørge for, at den eller de personer, der er på billedet, er vidende om, at du har tænkt dig at offentliggøre billedet på internettet, så de har mulighed for at reagere, f.eks. gøre indsigelse imod det. Du er i denne situation den dataansvarlige og personen/personerne på billedet, som du vil offentliggøre, er den eller de registrerede.

Hvis der er tale om billeder med børn og unge, skal du – som en ekstra ting – tænke på, at denne gruppe af personer skal gives en særlig beskyttelse, fordi børn og unge oftest er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, som kan være forbundet med en behandling af personoplysninger – i dette tilfælde din offentliggørelse af et billede af dem.

Der findes ingen specifikke databeskyttelsesretlige regler om offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer. Når du (den dataansvarlige) vil offentliggøre et billede på internettet med identificerbare personer, er det afgørende, at du gør dig klart, hvad dit grundlag for at offentliggøre billedet er. Har du f.eks. fået lov af personen på billedet? Behandling af personoplysninger kan nemlig blandt andet ske, hvis den registrerede (personen på billedet) har givet sit samtykke til det.

Almindelige personoplysninger (i form af et helt almindeligt billede) kan imidlertid også behandles, hvis den dataansvarlige har en legitim interesse i at offentliggøre billedet, og denne interesse overstiger den registreredes interesser eller rettigheder (interesseafvejningsreglen).

Ved vurderingen af, om der kan ske offentliggørelse af et billede på baggrund af en interesseafvejning, kommer det bl.a. an på karakteren af billedet, herunder hvor og hvorfor billedet er taget, i hvilken sammenhæng billedet indgår, og hvad der er formålet med offentliggørelsen. Det er afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller andet kommercielt øjemed. Alderen på personen på billedet skal i den forbindelse også tages i betragtning. Overvej derfor altid, hvilke eventuelle indvirkninger eller konsekvenser en offentliggørelse af billedet kan have for de personer, der er på billedet.

Eksempler på billeder, der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke:

  • Billeder af publikum til en koncert
  • Billeder af besøgende i en zoologisk have eller lignende
  • Billeder optaget under en fritidsklub eller forenings udfoldelse af aktiviteter

Eksempler på billeder, der normalt ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke:

  • Billeder af besøgende hos lægen, kunder i banken og i fitnesscentret eller lignende.
  • Billeder af besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende.
  • Billeder af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed

Offentlige myndigheder kan i øvrigt ikke behandle personoplysninger på baggrund af en interesseafvejning, når behandlingen sker som led i myndighedens udførelse af sine opgaver. Offentlige myndigheder kan imidlertid behandle almindelige personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som myndigheden har fået pålagt.

Følsomme oplysninger og oplysninger om strafbare forhold

Hvis et billede indeholder følsomme oplysninger om den eller de personer, der er på billedet, skal du overveje nøje, om der er grundlag for at offentliggøre billedet uden samtykke fra den eller de pågældende. Dette vil således sjældent kunne lade sig gøre.

Du skal også nøje overveje, om et billede, som – eventuelt sammen med tekst – indeholder oplysninger om en fysisk persons strafbare forhold, vil kunne offentliggøres.

Oplysningspligt og ret til indsigelse

Ligesom du skal sikre dig, at du lovligt må offentliggøre et billede på internettet, dvs. at du har et grundlag for at kunne offentliggøre billedet, skal du også være opmærksom på, at der gælder en oplysningspligt over for de personer, der fremgår af et billede. Du skal i almindelighed sørge for, at den eller de personer, der er på billedet, er vidende om, at du har tænkt dig at offentliggøre billedet på internettet, så de har mulighed for at reagere, f.eks. gøre indsigelse imod det.

Hvis den person, der fremgår af billedet, er utilfreds med offentliggørelsen, har vedkommende ret til at gøre indsigelse. Det kan ske, før billedet er blevet offentliggjort eller på et senere tidspunkt. Personen skal i så fald oplyse, hvilket billede der ønskes slettet og hvorfor. Hvis den eller de personer, der er på billedet, ikke ønsker at have billedet liggende på internettet, bør du umiddelbart fjerne det.

Du kan læse mere om oplysningspligten og retten til at gøre indsigelse i Datatilsynets vejledning om den registreredes rettigheder.

Klage til Datatilsynet

Hvis du ikke vil imødekomme en anmodning om at slette et offentliggjort billede, skal du være opmærksom på, at personen, der fremgår af billedet, kan klage til Datatilsynet. Personen, der klager, vil i den forbindelse blive bedt om at sende os de argumenter, vedkommende har begrundet sit ønske med, og det svar, vedkommende har fået fra dig.

Relaterede emner

Sociale netværk

I de fleste tilfælde vil det, du lægger op på sociale netværk, være omfattet af de databeskyttelsesretlige regler. Inden du lægger noget op, bør du bruge din sunde fornuft og tænke over, om det kan genere den person, det handler om.