Når folk rejser til EU for at søge om asyl, har immigrationsmyndighederne behov for at vide, hvilken af medlemsstaterne der skal behandle deres ansøgning. Eurodac-forordningen (EU) fastsætter regler om, at myndighederne i en medlemsstat i et fælles fingeraftryksregister kan tjekke, om en asylansøger tidligere har ansøgt om asyl i en anden medlemsstat. I så fald kan myndighederne nægte vedkommende adgang til at søge om asyl alene med henvisning hertil.
Til det formål er der oprettet et europæisk fingeraftryksregister benævnt "Eurodac". Systemet, der udelukkende er designet til at identificere asylansøgere, består af en central database med fingeraftryksoplysninger, som Europa-Kommissionen er ansvarlig for, og som relevante myndigheder i de enkelte EU-lande har adgang til.
Hvilke oplysninger registreres
Som led i den rutinemæssige procedure i forbindelse med en asylansøgning får alle ansøgere på 14 år og derover taget fingeraftryk. Fingeraftrykkene videresendes i elektronisk format til en central enhed i Europa-Kommissionen, hvor de automatisk bliver sammenlignet med de fingeraftryk, der allerede er lagret i databasen. På denne måde er det muligt for myndighederne at undersøge, om ansøgerne er rejst ind i EU uden de nødvendige papirer, og om de allerede har ansøgt om asyl i en anden medlemsstat.
Fingeraftrykkene anvendes med det formål at fremme asylproceduren. Ordningen sikrer, at reelle flygtninge sendes direkte til det land, der skal behandle deres ansøgning. Samtidig forhindrer ordningen illegale ansøgere i at "shoppe rundt" i andre medlemsstater, efter at deres ansøgning er blevet afvist i ét land, eller at ansøgninger bliver indgivet i flere lande på én gang.
Oplysningerne, som registreres om asylansøgere i det centrale system, vedrører bl.a:
- Fingeraftryksoplysninger
- Oprindelsesmedlemsstat samt sted og dato for indgivelse af ansøgningen om international beskyttelse
- Køn
- Det referencenummer, oprindelsesmedlemsstaten bruger
- Dato for optagelse af fingeraftrykkene
- Dato for videregivelse af oplysningerne til det centrale system
- Operatørens brugernavn
En række supplerende oplysninger vil blive registreret i visse tilfælde, når dette er påkrævet efter Eurodac-forordningen.
De registrerede oplysninger fra asylansøgere opbevares i højst 10 år. Ved udløbet af denne periode, eller så snart en ansøger opnår statsborgerskab i en medlemsstat, slettes de automatisk.
Dine rettigheder som registreret i Eurodac?
Hvis du bliver registreret i Eurodac, har du forskellige rettigheder. Du har som udgangspunkt ret til information om, at der er indberettet oplysninger om dig til Eurodac og ret til indsigt i oplysninger om dig selv. Du har desuden ret til at få faktuelt ukorrekte oplysninger rettet og ulovligt registrerede oplysninger slettet.
Hvis du ønsker:
- indsigt i oplysninger om dig, som er registreret i Eurodac,
- at få rettet oplysninger om dig i Eurodac, som du mener er faktuelt ukorrekte eller ufuldstændige, eller
- at få slettet oplysninger om dig i Eurodac, som du mener er ulovligt registreret,
skal du kontakte Udlændingestyrelsen, som er den dataansvarlige myndighed.
Du kan finde Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger på Udlændingestyrelsens hjemmeside.
Tilsyn med Eurodac
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (European Data Protection Supervisor - EDPS) er tilsynsmyndighed for den centrale enhed for Eurodac. De nationale databeskyttelsesmyndigheder er imidlertid ansvarlige for at føre tilsyn med anvendelsen af Eurodac i deres respektive medlemsstater.
I Danmark er den nationale tilsynsmyndighed Datatilsynet. Datatilsynet fører tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er videregivet og modtaget efter reglerne i Eurodac-forordningen. Tilsynspligten for de nationale tilsynsmyndigheder følger af artikel 30 i Eurodac-forordningen.
Tilsynet består hovedsageligt i inspektioner og i behandling af klagesager fra registrerede.
Klage
Hvis du er utilfreds med en afgørelse om indsigt, berigtigelse eller sletning af oplysninger om dig i Eurodac, kan du klage til Datatilsynet. Du har også mulighed for at anlægge sag ved domstolene mod den myndighed, der har truffet afgørelsen.
I sager om indsigt i Eurodac tager Datatilsynet stilling til, om afslaget på indsigt i Eurodac er berettiget. Samtidig foretager Datatilsynet en kontrol af, om der findes registreringer i strid med reglerne om Eurodac.
I sager om berigtigelse eller sletning af oplysninger i Eurodac tager Datatilsynet stilling til, om Udlændingestyrelsens afslag på at berigtige eller slette oplysninger i Eurodac er berettiget. Datatilsynet kontrollerer også, at der ikke er registreret oplysninger i Eurodac i strid med reglerne, herunder at der ikke er registreret oplysninger, som burde have været slettet i henhold til reglerne.
Hvis du vil klage til Datatilsynet
For at kunne behandle din klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen om indsigt, berigtigelse eller sletning af oplysninger i Eurodac, har tilsynet brug for følgende oplysninger:
- En beskrivelse af, hvad du ønsker at klage over
- En kopi af den afgørelse eller det svar, som du har modtaget fra Udlændingestyrelsen
- Eventuelt andet materiale, som du mener, er relevant for din klage
Hvis du klager til Datatilsynet over behandlingen af dine oplysninger i Eurodac, før du har rettet henvendelse til Udlændingestyrelsen, vil Datatilsynet normalt oversende din klage til behandling ved Udlændingestyrelsen.
Hvis du er utilfreds med Datatilsynets afgørelse, kan du indbringe sagen for domstolene. Du kan ikke indbringe Datatilsynets afgørelse for anden administrativ myndighed.
Det danske retsforbehold
Som følge af det danske retsforbehold vedrørende retlige og indre anliggender er Danmark ikke direkte omfattet af Eurodac-forordningen, men Danmark har efterfølgende tilsluttet sig Eurodac ved en såkaldt parallelaftale, og reglerne i forordningen gælder derfor (delvist) også i Danmark.
Relevant lovgivning