Datatilsynet har den 5. juli 2019 truffet afgørelse i en sag, hvor en borger klagede over, at en kommune havde afvist at slette oplysninger om borgeren i forbindelse med borgerens afsluttede sag hos kommunen.

Datatilsynet fandt, at kommunen ved først at besvare borgerens anmodning om sletning efter fem måneder og 21 dage ikke havde levet op til databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 3. Efter denne bestemmelse skal den dataansvarlige nemlig behandle en anmodning fra den registrerede om sletning uden unødig forsinkelse og senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Denne periode kan dog forlænges med to måneder, hvis det er nødvendigt under hensyntagen til anmodningernes kompleksitet og antal.

En undtagelse til retten til sletning

Efter Datatilsynets opfattelse var der derimod ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en undtagelse til retten til sletning i dette tilfælde fandt anvendelse. I vurderingen henviste kommunen til databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra b. Efter denne bestemmelse finder retten til sletning ikke anvendelse, hvis den fortsatte behandling af oplysninger om den registrerede er nødvendig for at 1) overholde en retlig forpligtelse eller 2) udøve en opgave i samfundets interesse eller 3) udføre en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige, altså kommunen, er blevet pålagt.

I den pågældende sag havde kommunen oplyst, at kommunen som offentlig myndighed har pligt til at overholde notat- og journaliseringspligten, og at der ikke har været dokumenter, som har været fejljournaliseret på sagen.

Datatilsynet fandt på grundlag af sagens omstændigheder, at kommunens afvisning af at slette oplysningerne ikke var sket i strid med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 17.

Vil du vide mere?

Du kan læse selve afgørelsen Klage over manglende sletning.