Skal du følge med i Datatilsynets julekalender?

Dato: 01-12-2021

Datatilsynet offentliggør i dag en julekalender med 24 låger om databeskyttelse og sikkerhedsbrud.

Er du nysgerrig på, hvordan brud på persondatasikkerheden statistisk fordeler sig på bl.a. hændelsestyper, dataansvarlige og geografi? Er du sulten på nyttige facts om GDPR og Datatilsynets praksis? Vil du have gode, anvendelig råd om databeskyttelse? 

Er svaret ja, så skal du følge med i Datatilsynets julekalender fra i dag – den 1. december. 

Lette databaserede historier

Datatilsynet råder over mange data fra tilsynets arbejde med anmeldelser om brud på persondatasikkerheden via virk.dk. Der ligger en række interessante indblik og viden gemt bag denne data, som vi rigtig gerne vil lade omverdenen komme til gode i form af statistik, vejledning og facts om databeskyttelse.

Årets julekalender er et mix af lette databaserede historier og korte facts om databeskyttelse tilsat et lille skud juledrys. Både dataansvarlige og borgere vil kunne få noget ud af at læse med.

Datatilsynets julekalender

24 låger om databeskyttelse og sikkerhedsbrud