25. maj 2018 fik databeskyttelsesforordningen - også kendt som GDPR - virkning.
Nu her tre år senere er GDPR blevet hverdag for mange. Ikke alt er på plads, og Datatilsynet støder på både små og stor brud på reglerne, når vi fører tilsyn, behandler klager, modtager underretninger om sikkerhedsbrud osv. Men dem, der behandler danskernes personoplysninger, arbejder videre.
Vi i Datatilsynet arbejder også videre – bl.a. med at formidle reglerne, så de kan forstås, ligesom vi hjælper borgerne til bedre at kende deres rettigheder. Samtidig fører vi målrettede tilsyn med, om reglerne bliver overholdt.
I anledning af treårsdagen har vi været en tur på gaden og spørge folk, hvad de egentlig kender til GDPR, databeskyttelse og Datatilsynet. Se med i videoen herunder.
(Og undskyld den dårlige lydkvalitet - vi prøver at gøre det bedre næste gang!)