Bliv en del af en myndighed, der er under forandring og få mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi søger lige nu juridiske souschefer og et antal erfarne jurister:
Juridiske souschefer
De ledige stillinger forventes placeret i en af vores juridiske enheder, som varetager en bred vifte af opgaver med bl.a. behandling af klagesager, vejledning og tilsyn med overholdelse af databeskyttelsesreglerne og udtalelser over lovforslag og bekendtgørelser.
En vigtig opgave for dig som souschef i Datatilsynet vil være at tage aktiv del i den faglige sparring med medarbejderne og understøtte en effektiv sagsbehandling, bl.a. ved at varetage opgaven som driftsleder i tæt samarbejde med enhedens chefer.
Erfarne jurister
Som jurist i Datatilsynet får du meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver, og du får en unik mulighed for at få omfattende erfaring med at arbejde med databeskyttelse i forbindelse med rådgivnings- og vejledningsopgaver og konkrete tilsyns- og klagesager – nationalt som internationalt.
Læs mere om stillingerne og ansøg her.