Datatilsynet har udtalt kritik af, at Aalborg Kommune – i forbindelse med et onlinekursus på Teams arrangeret af jobcenteret – har videregivet en af deltagernes e-mailadresse til de andre deltagere på kurset på grundlag af et samtykke, som efter tilsynets opfattelse ikke kunne anses som frivilligt.
Datatilsynet lagde navnlig vægt på, at videregivelsen af e-mailadressen skete i forbindelse med et jobsøgningskursus, hvor deltagelse var en forudsætning for at modtage dagpenge. Kursusdeltageren havde dermed ikke et reelt frit valg i forhold til at give samtykke til behandlingen, hvis vedkommende ville bevare retten til dagpenge.
Læs afgørelsen her.
Du kan også læse vores vejledning om samtykke her.