Ny podcastepisode om Chromebook-sagen

Dato: 27-06-2023

I en ny episode af Datatilsynets podcast kan du nu høre en status på sagen om brug af Google Workspace i kommunerne.

Nu er det snart et år siden, Datatilsynet forbød brugen af Google Workspace i Helsingør Kommune. Siden er softwaren taget i brug igen, mens et større arbejde har stået på hos 53 kommuner, der sammen med Kommunernes Landsforening har været i dialog med både leverandøren og Datatilsynet.

I en ny podcastepisode samler Datatilsynet op på sagen og fortæller om det arbejde, der er sket - og forventningerne til en afslutning på sagen.

Find episoden her - eller der, hvor du plejer at høre podcasts