Datatilsynet deltager i Global Privacy Assembly

Dato: 01-11-2024

En repræsentant fra Datatilsynet har de seneste dage deltaget i den 46. Global Privacy Assembly i Jersey, hvor datatilsyn fra hele verden samles for at drøfte aktuelle emner inden for privatliv og databeskyttelse.

I denne uge afholdes den 46. Global Privacy Assembly (GPA) for datatilsyn fra hele verden. Årets GPA finder sted i Jersey, hvor Datatilsynets kontorchef for den Internationale enhed, Anders Aagaard deltager.

En stor del af Datatilsynets internationale arbejde foregår i regi af Det Europæiske Databeskyttelsesråd, men deltagelsen i GPA er et vigtigt supplement, da det bidrager med et globalt perspektiv. Her vedtages en række resolutioner, der også har indflydelse på databeskyttelsen uden for EU’s grænser.

Vil du vide mere?

Du kan se programmet for den 46. GPA her.