Formålet med tilsynet var overordnet at undersøge skolernes behandling af personoplysninger, særligt med fokus på videregivelse af personoplysninger, indsigt og sletning.
Tilsynet med skolerne har givet Datatilsynet et indblik i skolernes ”modenhedsniveau” i forhold til efterlevelse af reglerne om hjemmel til videregivelse og håndtering af rettighedsanmodninger.
Datatilsynet er i forbindelse med et tilsyn med frie grundskolers behandling af personoplysninger blevet opmærksom på, at en større antal af skolernes privatlivspolitikker, indeholder følgende afsnit:
”Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig og en række andre oplysninger. Skolen kan tage et gebyr for dette arbejde. Dette skal være et rimeligt gebyr under hensyn til de administrative omkostninger ved at give de pågældende oplysninger. Datatilsynet skriver på deres hjemmeside, at den private dataansvarlige kan kræve 10 kr. for hver påbegyndt side, men at betalingen ikke kan overstige 200 kr.”
Datatilsynet understreger, at det pågældende afsnit ikke længere er i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler, og opfordrer til, at det fjernes fra privatlivspolitikken.
På baggrund af besvarelserne fra skolerne har Datatilsynet derudover kunne konstatere, at der har været behov for nærmere vejledning angående hjemmel til videregivelse og håndtering af rettighedsanmodninger.
I det afsluttende brev til skolerne har Datatilsynet samlet sine generelle observationer og bemærkninger baseret på de modtagne svar.
Vil du vide mere?
Læs det afsluttende brev her.