I sagen blev EU-Domstolen anmodet om at afklare, om oplysningspligten i denne sammenhæng følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13 (oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede) eller artikel 14 (oplysningspligt, når personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede).
Brug af bodycams i offentlig transport
Den svenske sag vedrørte brugen af kropsbårne kameraer hos billetkontrollører i offentlige transportmidler. Kameraerne blev anvendt til at fastslå identiteten på rejsende uden gyldig billet, som blev pålagt en kontrolafgift, og til at forebygge og dokumentere truende situationer.
EU-Domstolen fastslår, at indsamling af personoplysninger ved hjælp af kropsbårne kameraer udgør en indsamling direkte fra den registrerede. Oplysningspligten skal derfor opfyldes på tidspunktet for indsamlingen, jf. artikel 13 i databeskyttelsesforordningen. Oplysningspligten kan opfyldes i flere niveauer, hvor den væsentligste information eksempelvis fremgår af et advarselsskilt, mens de øvrige oplysninger kan gives på en anden hensigtsmæssig (og lettilgængelig) måde.
EU-domstolens fortolkning af direkte indsamling
Ifølge EU-Domstolen kræver ”direkte” indsamling ikke en aktiv handling fra den registreredes side. Oplysninger, der tilvejebringes ved den blotte observation af personer, skal således anses for at være indsamlet direkte fra de pågældende personer.
Der vil på baggrund af dommen nu skulle tages stilling til, hvilken betydning den har i forhold til gældende dansk lovgivning og vejledning på området.
Vil du vide mere?
Du kan læse EU-Domstolens pressemeddelelse (med link til selve dommen) her.