Tilmeld dig efterårets kurser om GDPR

Dato: 03-07-2025

Vil du styrke dine kompetencer inden for databeskyttelse? Til efteråret tilbyder Datatilsynet to kurser, der giver dig ny viden og konkrete redskaber til at arbejde med GDPR i praksis.

I efteråret tilbyder Datatilsynet to målrettede kurser for dig, der arbejder med personoplysninger - uanset om du er ny på området eller har erfaring med de mere tekniske dele af databeskyttelse. Læs om de to kurser nedenfor:

Fortegnelse, risikovurdering og konsekvensanalyse

Et intensivt kursus for dig, der allerede arbejder med GDPR og ønsker at styrke din evne til at udarbejde fortegnelser, risikovurderinger og konsekvensanalyser (DPIA). Du får både faglig indsigt og praktiske redskaber til at håndtere de tekniske og organisatoriske krav i arbejdet med databeskyttelse.

Dato: 23. oktober 2025

Dato: 28. november 2025

GDPR i den offentlige forvaltning – få styr på reglerne

Kurset henvender sig til ansatte i offentlige myndigheder, der har brug for en grundlæggende og praksisnær introduktion til databeskyttelsesreglerne. Vi gennemgår de vigtigste GDPR-krav og sætter fokus på, hvordan reglerne omsættes til daglig praksis.

Dato: 30. oktober 2025

Dato: 27. november 2025

Tilmelding

Hvis din organisation allerede har adgang til Campus, kan du tilmelde dig via dette link, hvor du også finder en længere kursusbeskrivelse af de to kurser

Hvis din organisation ikke benytter Campus, skal du først oprette dig her

Kurserne er betalingskurser og inkluderer forplejning.