Nye datoer for Datatilsynets kursus i 2026

Dato: 07-11-2025

Datatilsynets kursus i fortegnelse, risikovurdering og konsekvensanalyse udbydes igen i det nye år.

Datatilsynet har oplevet stor interesse for kurset 'Fortegnelse, risikovurdering og konsekvensanalyse', som henvender sig til ansatte i både den offentlige og private sektor, der arbejder med databeskyttelse. De planlagte kurser i 2025 er nu udsolgt, og derfor udbydes der fire nye kursusdage i 2026.

Kurset giver deltagerne faglig indsigt og praktiske redskaber til arbejdet med fortegnelser, risikovurderinger og konsekvensanalyser (DPIA) og bidrager til en styrket forståelse af de tekniske og organisatoriske krav i databeskyttelsesforordningen.

Kursusdatoer i 2026

  • 4. marts 
  • 3. juni
  • 2. september
  • 9. december

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig allerede nu lige her.