En borger har fået tilkendt en konkret økonomisk erstatning for immateriel skade som følge af et databrud. Østre Landsret afgjorde den 20. august 2025, at en kvinde skulle have 2.500 kr. i erstatning, efter at en kommune ved en fejl havde delt hendes helbredsoplysninger med en tredjepart.
Afgørelsen er anket til Højesteret, hvor kvinden og hendes advokat bl.a. vil forsøge at få erstatningen forhøjet og også tilkendt erstatning til hendes ægtefælle.
Hidtidig praksis
Indtil nu har dansk praksis været, at krav om erstatning uden økonomisk tab skal vurderes efter erstatningsansvarslovens bestemmelser. Retten har generelt krævet en kvalificeret skadevirkning.
Et eksempel herpå er Østre Landsrets dom af 15. november 2024, hvor 6 borgere søgte erstatning for en kommunes overtrædelse af databeskyttelsesforordningen. Retten afviste erstatning med den begrundelse, at bruddet – sammenholdt med arten og karakteren af oplysningerne – ikke havde medført en skade af en sådan karakter, at der kunne gives erstatning.
Mulige konsekvenser
Afgørelsen fra august kan, hvis den stadfæstes i Højesteret, blive et nybrud i dansk ret. Erstatningen på 2.500 kr. er et mindre beløb, men hvis tusindvis af borgere vælger at anlægge sag i forbindelse med samme brud – eksempelvis via gruppesøgsmål – kan konsekvenserne for virksomheder og myndigheder blive omfattende.
Datatilsynets rolle
Det er domstolene, der behandler sager om erstatning efter databeskyttelsesforordningens artikel 82.