Da en kvinde oprettede et mobilabonnement, bad hun om hemmeligt nummer og hemmelig adresse. En fejl hos teleselskabet betød, at hendes telefonnummer alligevel kunne findes på nummeroplysningstjenesten 118.dk fra den 21. til den 26. juni 2024.
Teleselskabet erkendte, at fejlen var et brud på GDPR. Selskabet afviste dog kvindens krav om godtgørelse med henvisning til, at hun hverken havde dokumenteret et økonomisk tab eller godtgjort, at andre havde set eller misbrugt oplysningerne.
Kvinden indbragte sit krav om godtgørelse for Teleankenævnet.
Nævnet lagde vægt på kvindens situation
Teleankenævnet lagde vægt på, at kvinden havde mistet kontrollen over sine oplysninger, da nummeret blev offentliggjort. Nævnet lagde også vægt på hendes sårbare psykiske tilstand, som b.la. var dokumenteret med lægelige oplysninger.
Nævnet fandt, at kvindens frygt og utryghed var velbegrundet, og at hun havde lidt en immateriel skade som følge af offentliggørelsen. Kvinden havde krævet 50.000 kr. og fik delvist medhold. Nævnet tilkendte hende 20.000 kr. i godtgørelse efter GDPR’s artikel 82.
Nævnet henviste til en dom fra Højesteret
Teleankenævnet henviste til Højesterets dom af 19. december 2025 om en stjålet computer med personoplysninger fra Gladsaxe Kommune. Højesteret fastslog, at frygt for, at ens oplysninger er kommet i andres hænder, kan give ret til godtgørelse, hvis man godtgør både frygten og dens negative konsekvenser. Skaden skal skyldes en overtrædelse af GDPR, og der er ingen nedre grænse for, hvor alvorlig skaden skal være.
I sagen om den stjålne computer fik de fire borgere ingen godtgørelse.