Registeropslag kræver en saglig grund

Dato: 05-11-2026

To aktuelle sager om uberettigede registeropslag giver Datatilsynet anledning til at vejlede om reglerne og om forebyggelse af snageri.

Højesteret har den 4. november 2026 frifundet to personer for stillingsmisbrug efter straffelovens § 155. De havde som kommunalt ansatte foretaget uberettigede opslag i et kommunalt datasystem og fremsøgt oplysninger om bl.a. venner, kolleger og kendte personer. De forklarede, at opslagene bl.a. skyldtes nysgerrighed.

Højesteret fandt efter en konkret vurdering, at opslagene ikke havde en sådan grovhed, at de var omfattet af bestemmelsen om stillingsmisbrug. Anklagemyndigheden havde ikke rejst tiltale for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne. Højesteret tog derfor ikke stilling til, om der var sket en strafbar overtrædelse af disse regler.

Nysgerrighed er ikke en saglig grund

Datatilsynet har i nyheden Tænk dig om, før du slår op fra 2023 beskrevet reglerne for medarbejderes opslag i personoplysninger. De gælder både på offentlige og private arbejdspladser.

Udgangspunktet er, at man kun må slå op i personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at udføre sit arbejde. Opslag pga. nysgerrighed eller til private formål kan være en overtrædelse af databeskyttelsesreglerne.

”Det kan være fristende lige at se, hvad der står om en nabo, en tidligere partner eller en kendt person. Men nysgerrighed er ikke en saglig grund til at slå op. Borgerne skal kunne være trygge ved, at medarbejdere ikke bruger adgangen til deres personoplysninger til private formål,” siger Morten Juul Gjermundbo, kontorchef i Datatilsynet.

Uberettigede opslag kan føre til politianmeldelse og bødestraf – for overtrædelse af databeskyttelsesreglerne.

Arbejdsgiveren har også et ansvar

Arbejdsgiveren har som udgangspunkt ansvaret for de opslag, medarbejderne foretager på arbejdet, og skal forebygge, at adgangen bliver brugt til uvedkommende opslag.

Det indebærer bl.a. klare instrukser om, hvornår medarbejderne må slå op, passende sikkerhed i systemerne og information om kontrollen og konsekvenserne af uberettigede opslag.

Arbejdsgiveren bør også overveje, hvilke personoplysninger de enkelte medarbejdergrupper har behov for at kunne slå op i, og løbende tilpasse adgangsrettighederne, når medarbejdere skifter opgaver eller afdeling eller forlader arbejdspladsen.

Vil du vide mere?

Læs mere om snageri, og hvordan det kan forebygges.