Har du tegnet et glansbillede af dit eget sikkerhedsbrud?

Dato: 04-10-2022

Ved anmeldelser af brud på persondatasikkerheden ser Datatilsynet nogle gange, at risikoen ved et brud fejlvurderes som lavt, alene fordi det kræver teknisk viden at udnytte en sårbarhed. Dem, som ikke kan udnytte sårbarheder, fordi det kræver teknisk viden, er for størstedelens vedkommende godsindede. De ondsindede hackere derimod, ved typisk hvordan man udnytter også teknisk komplicerede sårbarheder. Det er jo trods alt deres ”job”. Du skal også tænke på, at det kun kræver én ondsindet person at virkeliggøre konsekvensen af et brud. Derfor mindsker det ikke risikoen signifikant, at det kræver teknisk viden at udnytte en sårbarhed.

Se flere sikkerhedstips