Test din backup

Dato: 03-05-2024

Datatilsynet hører ofte om situationer - især i forbindelse med ransomwareangreb - hvor man har sørget for at tage backup, men backuppen viser sig ikke at være brugbar, når først uheldet er ude.
 
Det er nemlig langt de fleste organisationer, der tager backup af data, servere, netværksopsætning m.m. Men ikke alle får testet, at denne backup faktisk kan bruges til at genskabe et fungerende it-miljø, hvis det er nødvendigt.
 
Derfor lyder ugens sikkerhedstip: Sørg for at foretage virkelighedstro tests af backuppen med henblik på, om den faktisk kan indlæses og bruges, som det var tiltænkt.
 
Du kan læse mere om backup og restore i Datatilsynets foranstaltningskatalog her.