Overvej offentliggørelse omhyggeligt

Dato: 20-03-2026

Hvis man som organisation offentliggør f.eks. afgørelser, dagsordener eller lignende, der indeholder personoplysninger, er det afgørende, at man sikrer sig, at materialet kun indeholder de personoplysninger, man har til hensigt at offentliggøre. Alle andre personoplysninger skal pseudonymiseres korrekt, og man skal kontrollere, at pseudonymiseringen faktisk virker efter hensigten, før materialet offentliggøres. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at personoplysninger også kan fremgå i/af metadata, bilag, regne- og Excel ark (med bagvedliggende data i grafer) eller være skjult bag fjernbare markeringer – eksempelvis sorte bjælker – og dermed f.eks. også vil kunne fremsøges.

Organisatorisk kan kontrol af korrekt pseudonymisering f.eks. bestå i et to-fire-seks- eller flere-øjne princip, og teknisk kan man f.eks. anvende såkaldte DLP-værktøjer (Data Leak Protection-værktøjer) til at scanne for personoplysninger, før materiale offentliggøres.

Du kan læse mere om korrekt offentliggørelse og pseudonymisering på Datatilsynets hjemmeside.