Hvorfor IT-sikkerhed?
Cyberangreb rammer både små og store foreninger. Derfor spiller it-sikkerhed en vigtig rolle, når foreningens systemer og personoplysninger skal beskyttes.
Hvis I ikke har tænkt over it-sikkerhed før, så start med de elektroniske enheder, hvor I håndterer personoplysninger, der kræver særlig beskyttelse - fx helbredsoplysninger, CPR-numre og børneattester. Elektroniske enheder er fx PC, tablets, mobil, USB-stik og ekstern harddisk. Men husk at alle dele af it-miljøet skal være sikret, for at beskytte imod cyberangreb.
Praktiske råd til bedre behandlingssikkerhed
SikkerDigital har samlet 7 gode råd om it-sikkerhed, som kan hjælpe små og mellemstore foreninger med at styrke deres basale digitale sikkerhed:
- Få overblik over vigtige data og systemer
- Opdater programmer, herunder applikationer, løbende
- Anskaf antivirus og firewall*
- Tag backup af data, og husk at en kopi af data til en ekstern harddisk ikke er en backup, som er sikret imod cyberangreb**
- Lær at spotte mistænkelige e-mails
- Lav stærke adgangskoder og anvend multifaktorautentifikation på alt, der kan tilgås fra internettet**
- Stil sikkerhedskrav til it-leverandører.
*Datatilsynet stiller ikke krav om, at virksomheder køber bestemte it-løsninger for at overholde GDPR, ligesom vi ikke samarbejder med private virksomheder om salg af it-produkter eller kurser. Læs mere om dette her.
**Datatilsynet har også beskrevet emnet med fokus på, hvad backup kan gøre for beskyttelsen af personoplysninger. Læs om backup som sikkerhedsforanstaltning her. Læs også om, hvad man bør overveje, når der etableres multifaktorautentifikation her.
Læs mere om de 7 gode råd her
Har I outsourcet?
Hvis I har outsourcet it-driften og it-sikkerheden, er det jeres ansvar at stille de rigtige krav til jeres leverandør. Sikkerdigital.dk har udarbejdet en værktøjskasse med vejledning og et spørgeskema, som kan hjælpe jer med at stille de rigtige spørgsmål og krav til jeres it-leverandør.
Find værktøjskassen her