Sagsøgere i hovedsagen:
A, B og P (tre tyrkiske statsborgere)
Sagsøgte i hovedsagen:
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Holland)
Faktum i hovedsagen:
Sagen vedrører lovligheden af, at tyrkiske statsborgere i forbindelse med udstedelse af visum til indrejse i Holland blev mødt med krav om, at de skulle afgive digital ansigtsoptagelse og fingeraftryk. Formålet med at optage og opbevare de biometriske data er, at disse efterfølgende kan anvendes til at fastslå, registrere og efterprøve udlændinges identitet og således forhindre og bekæmpe identitets- og dokumentsvig. Sagsøgers påstand er, at dette krav er i strid med afgørelsen fra Associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet fra 1963 (Ankara-aftalen).
De præjudicielle spørgsmål:
- Er Ankara-aftalen til hinder for en national ordning om almindelig behandling og op-bevaring af biometriske data om tredjelandsstatsborgere, herunder tyrkiske statsborgere, når den nationale ordning ikke går videre end nødvendigt for at gennemføre det ifølge direktivet tilstræbte lovlige formål om at forhindre og bekæmpe identitets- og dokumentsvig?
- Har det nogen betydning, at varigheden af opbevaringen af de biometriske data er knyttet til varigheden af tredjelandsstatsborgeres lovlige og/eller ulovlige ophold?
Retsmøde:
Der blev afholdt retsmøde i sagen den 9. september 2019.
Udtalelse fra EU's generaladvokat:
EU’s generaladvokat har den 2. maj 2019 afgivet en udtalelse i sagen, hvoraf det bl.a. fremgår, at Ankara-aftalen efter hans opfattelse skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en ordning, hvorefter det kræves, at ansigtsbillede og fingeraftryk fra tyrkiske arbejdstagere, lagres og behandles i et udlændingeregister, som værtsstatens myndigheder kan konsultere med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af identitets- og dokumentsvig.
Domsafsigelse:
EU-Domstolen har den 3. oktober 2019 afsagt dom i sagen, hvoraf følgende b.la. fremgår:
Artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, vedtaget af associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963, skal fortolkes således, at en national ordning som den i hovedsagen omhandlede, der gør udstedelse af en midlertidig opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, herunder tyrkiske statsborgere, betinget af, at deres biometriske data optages, registreres og opbevares i et centralregister, udgør en »ny begrænsning« i den forstand, hvori dette begreb anvendes i denne bestemmelse. En sådan begrænsning er imidlertid begrundet i formålet om at forebygge og bekæmpe identitets- og dokumentsvig.
Link til sagen på EU-Domstolens hjemmeside