Schengen-samarbejdet (SIS)

Som et led i Schengen-samarbejdet om et fælles område uden indre grænser samarbejder medlemslandene samtidig om kriminalitetsbekæmpelse og kontrol ved de ydre grænser via bl.a. et fælles informationssystem, som indeholder personoplysninger. Datatilsynet fører tilsyn med, at de danske myndigheder med adgang til systemet overholder en række regler i den forbindelse.

Schengen-samarbejdet – et fælles område uden indre grænser

Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser.

EU-oplysningens hjemmeside kan du se, hvilke lande der deltager i Schengen-samarbejdet.

De deltagende lande har afskaffet alle indre landegrænser og indført fælles ydre grænser. Som følge heraf foretager de enkelte lande som udgangspunkt ikke personkontrol ved de fælles grænser inden for Schengen-området, mens landene har vedtaget fælles regler for adgang til Schengen-området via de ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere.

Ophævelsen af personkontrollen ved de fælles grænser inden for Schengen-området er årsagen til, at du ikke længere skal vise pas, når du kører over grænsen til Tyskland og ikke skal igennem paskontrollen, når du flyver til Italien, Frankrig eller andre lande, som deltager i den del af Schengen-samarbejdet, der medfører at personkontrollen er ophævet.

Herudover indebærer Schengen-samarbejdet også en styrkelse af landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, illegal indvandring m.m.

Schengen-Informationssystemet (SIS)

Som et led i styrkelsen af landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, illegal indvandring m.m. har medlemmerne af Schengensamarbejdet udviklet Schengen-informationssystemet, også betegnet SIS.

SIS kompenserer for afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og bidrager til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring. SIS giver de danske politi- og toldmyndigheder adgang til indberetninger fra de øvrige Schengen-lande.

SIS er et it-system (bestående af såvel et centralt som et nationalt system), som gør det muligt for nationale grænsevagter, toldere og politimyndigheder at cirkulere advarsler om eftersøgte eller savnede personer eller stjålne køretøjer og dokumenter.

Oplysningerne, som indberettes af de nationale myndigheder, vedrører:

  • personer, der ønskes udleveret
  • uønskede udlændinge, der nægtes indrejse
  • forsvundne personer
  • vidner eller personer, der er indstævnet for en domstol, eller som skal afsone en frihedsstraf
  • personer eller genstande, der skal overvåges eller kontrolleres
  • eftersøgte genstande, som skal beslaglægges eller bruges som bevismidler i en straffesag

Det er de nationale myndigheder, der indberetter oplysninger, og det er dem, som kan søge i oplysningerne i SIS. Rigspolitiet er dataansvarlig den danske del af SIS, jf. lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen § 2, stk. 2. Rigspolitiet varetager i den forbindelse funktionen som SIRENE-kontor og har dermed bl.a. til opgave at udveksle oplysninger som følge af indberetninger i SIS. Alle indberetninger og informationssøgninger skal ske i overensstemmelse med den nationale lovgivning og med en række internationale regler om data- og personbeskyttelse.

Dine rettigheder som registreret i SIS

Hvis du bliver registreret i SIS, har du forskellige rettigheder. Du har som udgangspunkt ret til information om, at der er indberettet oplysninger om dig til SIS og ret til indsigt i oplysninger om dig selv. Du har desuden ret til at få faktuelt ukorrekte oplysninger rettet og ulovligt registrerede oplysninger slettet.

Hvis du ønsker:

  • indsigt i oplysninger om dig, som er registreret i SIS
  • at få rettet oplysninger om dig i SIS, som du mener er faktuelt ukorrekte eller ufuldstændige
  • at få slettet oplysninger om dig i SIS, som du mener er ulovligt registreret

skal du kontakte Rigspolitiet, som er den dataansvarlige myndighed.

Du kan finde Rigspolitiets kontaktoplysninger på politiets hjemmeside.

Hvis du vil anmode om indsigt i oplysninger om dig, som er registreret i SIS, kan du gøre brug af Rigspolitiets formular.

Tilsyn med SIS

Datatilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til behandling af personoplysninger i den danske del af Schengen-informationssystemet.

Det betyder at Datatilsynet fører tilsyn med danske myndigheders anvendelse af SIS, og at behandlingen af personoplysninger i SIS er lovlig.

Tilsynet består hovedsagligt i inspektioner og i behandling af klagesager, hvor registrerede personer for eksempel klager over registrering i SIS eller manglende indsigt.

Klagesager

Hvis du er utilfreds med en afgørelse fra Rigspolitiet om anmodning om indsigt, korrektion eller sletning af oplysninger om dig i SIS, kan du klage til Datatilsynet.

Hvis Datatilsynet modtager klager over oplysninger, som myndigheder i andre lande har indlagt i SIS, samarbejder Datatilsynet med det pågældende lands datatilsynsmyndighed om at kontrollere, at registreringen er lovlig, og at den registrerede persons rettigheder er iagttaget.

I sager om indsigt i SIS tager tilsynet stilling til, om Rigspolitiets afslag på indsigt er berettiget. Samtidig foretager Datatilsynet en kontrol af, at der ikke findes registreringer i strid med reglerne om SIS.

I sager om rettelse eller sletning af oplysninger i SIS tager Datatilsynet stilling til om Rigspolitiets afslag på at rette eller slette oplysninger i SIS er berettiget.

Hvis du vil klage til Datatilsynet

For at kunne behandle din klage over en afgørelse truffet af Rigspolitiet om ret til indsigt, rettelse eller sletning af oplysninger i SIS, har tilsynet brug for følgende oplysninger:

  • en beskrivelse af hvad du ønsker at klage over
  • en kopi af den afgørelse eller det svar, som du har modtaget fra Rigspolitiet
  • eventuelt andet materiale, som du mener, er relevant for din klage

Hvis du klager til Datatilsynet over behandlingen af dine oplysninger i SIS, før du har rettet henvendelse til Rigspolitiet, vil Datatilsynet normalt oversende din klage til Rigspolitiet til behandling, da Rigspolitiet er dataansvarlig for SIS.

Hvis du er utilfreds med Datatilsynets afgørelse, kan du indbringe sagen for domstolene. Du kan ikke klage over Datatilsynets afgørelse til andre myndigheder.

Det danske retsforbehold

På grund af retsforbeholdet har Danmark en særordning med de øvrige EU-lande. Ordningen indebærer, at Danmark er med i Schengen-samarbejdet, selv om Danmark ikke deltager i samarbejdet om retlige og indre anliggender. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af Schengen-reglerne. Når de andre lande har vedtaget nye Schengen-regler, kan Danmark vælge, om reglerne skal gælde i Danmark. Folketinget skal i så fald gennemføre de nye regler i dansk lovgivning inden for en frist på seks måneder.